Skip to content

Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022

I 2022 begyndte knap 8.000 personer, der var mindst 18 år, i kommunal stofmisbrugsbehandling. Disse personer er oftest mænd under 30 år. Danmarks Statistik har med referenceåret 2022 for første gang offentliggjort data for stofmisbrugsbehandling for samtlige kommuner. Denne analyse ser på, hvad der er særligt for netop denne gruppe personer i forhold til familieforhold, kriminalitet, uddannelse og kontakt med psykiatrien.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Enlige unge mænd er overrepræsenteret blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling i kommunalt regi. 28 pct. af de i alt 7.900 voksne, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, var enlige mænd i alderen 18-29 år. Til sammenligning udgjorde enlige 18-29-årige mænd 5 pct. af alle personer i befolkningen, der var fyldt 18 år.
  • Personer, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, er oftere i kontakt med psykiatrien end andre i befolkningen. 47 pct. af dem, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 var i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i 2020-2022, mens det gjaldt for 4 pct. i befolkningen generelt.
  • Domme for kriminalitet forekommer oftere blandt personer, der får iværksat stofmisbrugsbehandling. Fx fik 8 pct. af 18-59-årige mænd med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 en ubetinget fængselsstraf i samme år. Det samme var tilfældet for 0,3 pct. af de øvrige voksne mænd under 60 år.
  • Der er en højere andel ofre for anmeldte voldsforbrydelser blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling end i den øvrige befolkning. 6 pct. af kvinderne med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 var ofre for anmeldt vold samme år, mens det gjaldt for 0,3 pct. af øvrige kvinder i befolkningen.
  • Det er mindre udbredt at gennemføre en ungdomsuddannelse blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling end blandt den øvrige befolkning. 50 pct. af de 30-35-årige med iværksat  stofmisbrugsbehandling havde alene fuldført en grundskoleuddannelse i 2022. For alle 30-35-årige var andelen 13 pct.

Get as pdf

Colophone

Subject group: Social conditions

Released: 23 November 2023 08:00

No. 2023:9

ISSN pdf: 2446-0354

Contact info:

Benedikte Beckman Nygaard
Telephone: 39 17 36 96

Magnus Nørtoft
Telephone: 39 17 34 66