Gå til sidens indhold

Kriminalitet 2022

Kriminalitet

Publikationen rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalitetsstatistikken for 2022 - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser.

Kriminalitet er en årlig udgivelse med kriminalitetsstatistik, der i skiftende udformninger er udkommet siden 1832.

kriminalitetsstatistikken omfatter overtrædelser af straffelov, færdselslov og andre særlove.

I forbindelse med omlægningen af Kriminalitet 2018 er en del af tabellerne i de forrige publikationer enten udgået eller fået nyt tabelnummer. I nedenstående link kan der findes en oversættelse mellem de tidligere tabeller og de nye. Herunder også hvor tallene kan genfindes på www.statistikbanken.dk. Se link: Nye tabeller vs. gamle tabeller

Stigning i anmeldte overtrædelser af straffeloven i 2022

Efter en faldende tendens i anmeldte overtrædelser af straffeloven siden 2012, var det i 2022 steget med næsten 17 pct. Det var især tyverier, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser, som trak op.

I 2022 blev der anmeldt omkring 338.200 overtrædelser af straffeloven mod næsten 289.500 i 2021 – en stigning på knap 17 pct. Hermed blev den faldende tendens, der har været gældende siden 2012, brudt.

Antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser og voldsforbrydelser steg med hhv. 14 og 16 pct. fra 2021 til 2022. Stigningen vedr. seksualforbrydelser skyldes særligt flere anmeldelser om børnepornografi og vedr. voldsforbrydelser skyldes det flere anmeldelser om simpel vold, som fx omfatter slag, spark og skub.

Stigning i anmeldte ejendomsforbrydelser

Over 80 pct. af de anmeldte straffelovsovertrædelser er ejendomsforbrydelser, som omfatter bl.a. indbrud, tyveri, bedrageri og hærværk. I 2022 steg antallet af anmeldte ejendomsforbrydelser med 15 pct. i forhold til 2021. Størstedelen af stigningen skyldtes flere anmeldelser af bedrageri, lommetyveri, cykeltyveri og butikstyveri. I 2022 steg anmeldte indbrud med 4 pct. i forhold til 2021, anmeldte brugstyverier steg med 19 pct. og anmeldte tyverier, herunder butikstyverier, med 21 pct.

Antallet af anmeldte ejendomsforbrydelser har generelt været faldende siden 2012, men i 2022 steg det. Dog ligger det samlede antal stadig betydeligt under 2012-niveau.


Hent som pdf

Kriminalitet 2022

Kolofon

Kriminalitet
Sociale forhold
ISBN pdf: 978-87-501-2439-9
Udgivet: 14. december 2023 kl. 08:00
Antal sider: 128
Kontaktinfo:
Iben Pedersen
Telefon: 39 17 36 03

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig