Skip to content

Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017

I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det svarer til ca. 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger, og andelen har været stigende fra 2010 til 2017.

I denne analyse kigges der nærmere på indvandrere med dansk lægeuddannelse. Gruppen omfatter både personer, som er indvandret til Danmark i en ung alder, og personer, der er indvandret i en senere alder og dermed i højere grad må antages at være indvandret med henblik på at tage en lægeuddannelse i Danmark. Det undersøges blandt andet, hvor mange indvandrere, der bliver i Danmark og arbejder som læge efter at have færdiggjort lægeuddannelsen, og hvor mange, der forlader landet efter endt uddannelse.


Analysens hovedkonklusioner:

  • Fra 2010 til 2017 er antallet af indvandrere med en dansk lægeuddannelse, der arbejder som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, steget med knap 700 personer (+69 pct.). Indvandrere fra Sverige og Norge står for en stor del af stigningen.
  • 37 pct. af indvandrerne med en dansk lægeuddannelse, der arbejdede som hospitalslæge eller praktiserende læge i 2017, var under 20 år, da de kom til Danmark.
  • 43 pct. af indvandrerne med en dansk lægeuddannelse, der arbejdede som hospitalslæge eller praktiserende læge i 2017, indvandrede til Danmark, da de var mellem 20 og 23 år, og hovedparten var svenskere og nordmænd.
  • Tre år efter at indvandrere fra Sverige og Norge, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, har taget deres lægeuddannelse i Danmark, er henholdsvis 35 og 42 pct. udvandret igen. Blandt indvandrere fra øvrige lande, der var over 20 år på indvandringstidspunktet, er 26 pct. udvandret efter tre år.
  • Tre år efter at indvandrere fra øvrige lande, der var under 20 år ved indvandringstidspunktet, har taget deres lægeuddannelse i Danmark arbejder 85 pct. som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er nogenlunde samme andel som personer af dansk oprindelse. 

Get as pdf

Colophone

Subject group: Labour and income

Released: 22 August 2019 08:00

No. 2019:13

ISSN pdf: 2446-0354

Contact info:

Jens Bjerre
Telephone: 39 17 36 77