Skip to content

Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler

De seneste år har der været flere større udbrud af mæslinger i Europa, hvilket øger risikoen for spredning til Danmark. Langt de fleste danske skolebørn er vaccineret for sygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde gennem det danske børnevaccinations-program.

For at undgå en mæslingeepidemi i en gruppe er det nødvendigt, at en meget stor andel af befolkningen enten har haft sygdommen eller er vaccineret. Hvis mange ikke-vaccine­rede børn går i skole sammen, øger det således risikoen for smittespredning, hvis et enkelt barn får mæslinger.

Denne analyse undersøger hvor stor en andel af eleverne i grundskolen i 2017, der var vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Analysen er baseret på data fra Statens Serum Institut og Danmarks Statistik.

Analysens hovedkonklusioner:

  • 89 pct. af de 617.277 skolebørn, som indgår i analysen, er registreret som vaccineret med MFR2 vaccinen, som beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.
  • 44 pct. af skolebørn går på skoler, som har en vaccinationsdækning mellem 90 og 100 pct., mens 54 pct. går på skoler med en dækning mellem 80 pct. og 90 pct. 2 pct. af skolebørn går på skoler med en dækning under 80 pct.
  • En minoritet på under 1 pct. af skolebørn går på skoler, der skiller sig ud med en meget lav dækning mellem 50 pct. og 75 pct. Dette segment domineres af Rudolf Steiner sko­ler.
  • Vaccinedækningen er lidt lavere for børn med forældre, der har korte uddannelser eller husstandsindkomster under gennemsnittet. Børn af forældre, som bor i lejebolig, børn af enlige forældre og børn fra børnerige familier har også lidt lavere vaccinationsdæk­ning, men forskellene er små. Familiernes baggrund forklarer kun lidt af den meget lave vaccinedækning i nogle skoler.

En liste over vaccinationsdækningen for alle skoler med mindst 50 elever kan findes her (ikke medregnende indvandrere).

Vaccination coverage against measles in Danish schools

Colophone

Vaccination coverage against measles in Danish schools

Subject group: Education and research

Released: 23 April 2019 08:00

No. 2019:5

ISSN pdf: 2446-0354

Contact info:

Laust Hvas Mortensen
Telephone: 39 17 32 18