Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund.

Personskat udgør hovedindtægten

Størstedelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, og sammen med selskabsskatter, pensionsafkastskat og moms udgør personlige indkomstskatter 87 pct. af de samlede skatter og afgifter i 2022.

Grundskyld forsætter med at stige

Grundskylden har været stigende siden midten af 1990’erne, hvor den udgjorde 8,2 mia. kr. svarende til 80 pct. af ejendomsskatterne. I 2022 udgjorde grundskylden 30,0 mia. kr. svarende til 91 pct. af ejendomsskatterne.

Hvis Danmarks skatteindtægter var 100 kroner

Rettelser:

• Side 86 Tabel 5.12 Personbeskatning
• Side 88 Tabel 5.12 Personbeskatning

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund.

Personskat udgør hovedindtægten

Størstedelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, og sammen med selskabsskatter, pensionsafkastskat og moms udgør personlige indkomstskatter 86 pct. af de samlede skatter og afgifter i 2021.

Grundskyld forsætter med at stige

Grundskylden har været stigende siden midten af 1990’erne, hvor den udgjorde 8,2 mia. kr. svarende til 80 pct. af ejendomsskatterne. I 2021 udgjorde grundskylden 29,3 mia. kr. svarende til 90 pct. af ejendomsskatterne.

Sammensætningen af skatteindtægterne 2021

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund.

Grundskyld forsætter med at stige

Grundskylden har været stigende siden midten af 1990’erne, hvor den udgjorde 8,2 mia. kr. svarende til 80 pct. af ejendomsskatterne. I 2020 udgjorde grundskylden 28,4 mia. kr. svarende til 90 pct. af ejendomsskatterne.

Personskat udgør hovedindtægten

Størstedelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, og sammen med selskabsskatter, pensionsafkastskat og moms udgør personlige indkomstskatter 85 pct. af de samlede skatter og afgifter.

Sammensætningen af skatteindtægterne 2020

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet.

Grundskyld forsætter med at stige

Grundskylden har i de seneste år været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 udgjorde 27,4 mia. kr. og skønnes i 2020 at nå op på 28,4 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgifter, var 30,6 mia. kr. i 2019 mod 29,6 mia. kr. året før.

Personskat udgør hovedindtægten

Over halvdelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, hvoraf kommune- og bundskatten står for totredjedele af beløbet.

Sammensætningen af skatteindtægterne 2019

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet.

Skattegælden vokser fortsat

Vores skattegæld er vokset hvert år siden 2013, og ved udgangen af 2018 skyldte vi 78,9 mia. kr. i skat. Det er 6,6 mia. kr. mere end året før. Det svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder lidt over 16.000 kr. i skat.

Personskat udgør hovedindtægten

Over halvdelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, hvoraf kommuneskatten står for den største andel.

Grundskyld fortsætter med at stige

Grundskylden har i de seneste år været kraftigt stigende. I 2006 beløb den sig til 14,8 mia. kr., mens den i 2019 skønnes at nå op på 27,5 mia. kr. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift, var 29,6 mia. kr. i 2018 mod 28,5 mia. kr. året før.

Sammensætningen af skatteindtægterne i 2018

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet.

Vi skylder stadigt mere i skat

Siden 2013 er vores skattegæld vokset år for år, så det i 2017 svarer til, at hver dansker på mindst 15 år skylder 15.000 kr. i skat. I alt skyldte vi staten 72,3 mia. kr. i skat i 2017, og det var 6,4 mia. kr. mere end året før.

Sammensætningen af skatterestancerne i pct. 2017

To ud af tre kroner kom fra indkomstskat

Samlet gav skatter og afgifter et provenu på 1.000 mia. kr. i 2017. Det var en stigning på 3,4 pct. i forhold til året før. Næsten to tredjedele kom fra indkomstskatter, der som statens største indtægtskilde udgjorde 632 mia. kr. i 2017. Det er en stigning på 24 mia. kr. i forhold til året før. En tredjedel af stigningen, 8 mia. kr., kom fra kommuneskatter, mens øgede indtægter fra bundskat bidrog med 6 mia. kr.

Øgede indtægter på selskabsskat trods fald i sats

Selskabsskatterne udgjorde 60,4 mia. kr. i 2016 mod 57,7 mia. kr. året før. Provenuet steg, selv om satsen blev sænket 1,5 procentpoint fra 23,5 til 22,0 pct. Stigningen skyldtes dermed, at grundlaget for skatterne var højere end året før.

Fortsat stigning i grundskyld

I 2017 fortsatte flere års stigning i grundskylden. Den udgjorde 25,3 mia. kr., hvilket er 71 pct. mere end i 2006, hvor den var 14,8 mia. De samlede ejendomsskatter, der udgøres af grundskyld og dækningsafgift, var 28,5 mia kr. i 2017, hvilket er næsten uændret i forhold til året før. Ejendomsskatterne indeholder ikke ejendomsværdiskat, der indgår under indkomstskatter.

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet.

Vi skylder staten flere og flere penge

Både borgere og virksomheder skylder staten stadigt flere penge. I 2016 udgjorde den samlede skattegæld 65,9 mia. kr. Det er en stigning på 11,1 mia. kr. i forhold til 2015. I 2016 havde staten 21,4 mia. kr. til gode i personskatter. Det er 2,8 mia. kr. mere end i 2015. Virksomhederne skyldte staten 26,5 mia. kr. i virksomhedsskatter i 2016, hvilket er 5,0 mia. kr. mere end året før. Skattegælden har været stigende siden 2013, hvor den samlet set lå på 43,2 mia. kr.

Grundskylden stiger fortsat

Grundskylden, som udgør 88 pct. af den samlede ejendomsbeskatning (eksklusive ejendomsværdiskatten), er steget kraftigt i de seneste år. Årsagen er stigninger i den vurderede grundværdi. I 2016 steg grundskylden igen til 25,1 mia. kr. fra 24,7 mia. kr. i 2015. Siden 2008 er grundskylden dermed steget med 8,1 mia. kr. I 2017 skønnes grundskylden at nå op på 25,3 mia. kr.

Pensionsafkast og moms gav højere skatteindtægter i 2016

Den danske stat havde i 2016 et skatteprovenu på 962 mia. kr., hvilket er 6 mia. kr. mere end året før. Stigningen skyldes især øgede indtægter fra pensionsafkastskatten og moms.

Den vigtigste skattekilde i Danmark er indkomstskatterne, som hovedsageligt består af personlig indkomstskat, selskabsskat og skat af pensionsafkast. Indtægten fra den personlige indkomstskat faldt i 2016, hvor den lå på 511,3 mia. kr. Det er 16,6 mia. kr. mindre end året før. Indtægten fra selskabsskatter steg derimod, og gav 56,2 mia. kr. i statskassen, mens de i 2015 gav 53,1 mia. kr.

Gode afkast på pensionsopsparingerne i 2016 betød, at pensionsafkastskatten indbragte 34,9 mia. kr., hvilket er 12,1 mia. kr. mere end året før. Også statens indtægter fra moms steg fra 189 mia. kr. i 2015 til 197 mia. kr. i 2016.

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet.

Færre indtægter i statskassen

Samlet set faldt den danske stats skatteprovenu med 35 mia. i 2015. Med et skatteprovenu på 942 mia. kr. er der tale om et fald på 3,6 pct. i forhold til året før. Udviklingen skydes primært fald på to områder: Dels faldt indtægterne fra kapitalpensionsordninger, som sidste år var usædvanligt høje på grund af omlægningen i kapitalpensionsafgiften, og dels var indtægterne fra pensionsaf¬kastskatten 59 pct. lavere end året før.

Grundskylden er steget markant de seneste år

Mens provenuet fra ejendomsværdiskatten, der er underlagt skattestoppet, ligger ganske stabilt, er grundskylden steget betydeligt de senere år. Siden 2006 er grundskylden steget med 70 pct. I 2006 lå den på 14,8 mia. kr. og i 2016 forventes den at nå op på 25,1 mia. kr. Årsagen til stigningen er, at den vurderede grundværdi er steget.

Skattetrykket stadig i top internationalt

Med et skattetryk på 50,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 er det danske skattetryk fortsat det højeste inden for OECD. På anden og tredjepladsen kommer Frankrig med 45,2 pct. og Belgien 44,7 pct. inden vores skandinaviske naboer Finland (43,9 pct.) og Sverige (42,7 pct.). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter. Fx bliver overførselsindkomster beskattet i Danmark, men ikke i alle lande. Hver dansker betalte i gennemsnit 173.900 kr. i skat i alt i 2014.

Publikationen viser blandt andet også at:

• Personbeskatningen udgjorde 458,3 mia. kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i 2014, hvilket var en stigning på 12,1 mia. kr. i forhold til året før.
• Selskabsskatterne udgjorde 55,8 mia. kr. i 2014 mod 54,1 mia. året før.
• De samlede told- og forbrugsafgifter var i alt 288 mia. kr. i 2015, hvor de i 2014 udgjorde 272 mia. kr.

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Skatter og afgifter er de vigtigste indtægtskilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdsystem. Indretningen af skattesystemet spiller derfor en væsentlig rolle for både den enkelte og samfundet.

Større indtægter i statskassen
Publikationen viser bl.a., at den danske stat i 2014 fik et provenu på 980 mia. kr., og det er en stigning på 8,6 pct. i forhold til året før. Den store stigning skyldes primært øgede indtægter fra pensionsafkastskatten samt omlægningen af kapitalpensionsafgiften, der tilsammen udgjorde 60 mia. kr. af den samlede stigning. Også personbeskatningen fik et nøk opad året før, i 2013, hvor de indbragte 446,2 mia. kr., hvilket var en stigning på 12,9 mia. i forhold til året før.

Stor stigning i grundskylden
Grundskylden udgør 87 pct. af ejendomsbeskatningen, som sammenlagt var på 27,2 mia. kr. i 2014. Grundskylden er steget kraftigt fra 14,8 mia. kr. i 2006 til et skønsmæssigt omfang på 24,8 mia. kr. i 2015.

Dansk skattetryk fortsat i top
Med et skattetryk på 48,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 ligger det danske skattetryk fortsat højest i OECD. Efter Danmark følger Frankrig og Belgien inden vores skandinaviske naboer Finland og Sverige. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at skattetrykket er påvirket af store forskelle på, hvordan forskellige lande organiserer skatter og afgifter.

Publikationen gennemgår bl.a. de væsentligste skattekilder, opgørelsesprincipper samt den bagvedliggende lovgivning. Ligeledes foretages der internationale sammenligninger.

Skattetrykket falder
Betingelserne for, hvornår en betaling til det offentlige klassificeres som en skat, er ændret i de nye nationalregnskabsprincipper. En af konsekvenserne er, at skattetrykket i perioden 1971-2013 falder med i gennemsnit ca. 2 procentpoint.

Læs mere om revisionen af nationalregnskabet.

907 mia. kr.
Skatter og afgifter gav i 2013 et provenu på 907 mia. kr. Det svarer til 86 pct. af de samlede indtægter til stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde, dvs. de delsektorer, der i nationalregnskabsmæssig sammenhæng tilsammen benævnes offentlig forvaltning og service.

De samlede indkomstskatter var i alt 570 mia. kr. i 2013. De samlede afgifter af varer og tjenester var i alt 282 mia. kr. i 2013. Heraf tegnede momsen sig alene for 182 mia. kr.

Publikationens indhold
De første tre kapitler giver en generel gennemgang af det samlede skatteområde og herunder af de nationalregnskabsmæssige opgørelser.
De følgende fire kapitler gennemgår de forskellige skatte- og afgiftsområder og omfatter detaljerede tabeller for hvert område.

Skatter og afgifter redegør for de vigtigste lovregler på skatte- og afgiftsområdet og rummer også en oversigt med internationale sammenligninger.

Hver tabelserie er ledsaget af et tekstafsnit, der redegør for definitioner, opgørelsesmetoder og periodiseringer. Desuden redegøres for de vigtigste lovregler samt i et vist omfang for administrationen af det pågældende skatte- eller afgiftsområde.

Skatter og afgifter redegør for de vigtigste lovregler på skatte- og afgiftsområdet og rummer også en oversigt med internationale sammenligninger.

Konklusioner
Publikationens sigte er ikke at bringe den allerseneste udvikling på skatteområdet (se i stedet en række af de seneste tal på den tilhørende emneside). Alligevel kan der af de mange tabeller uddrages masser af aktuel og interessant viden, da datamaterialet omfatter data til og med 2012.

Blandt de konklusioner, som kan drages af tabelmaterialet, er disse:

• Provenuet fra afgiften af chokolade- og sukkervarer er fra 2007 til 2012 steget med 43 pct. I samme periode er det samlede afgiftsprovenu steget med 0,4 pct.
• I 2012 blev der i Københavns og Frederiksberg kommuner betalt 18,9 pct. af de samlede ejendomsskatter. Til gengæld udgjorde antallet af ejendomme kun 5,6 pct.
• I 1989 var selskabsskatten på 50 pct., og provenuet fra selskabsskatten udgjorde 3,6 pct. af de samlede skatter og afgifter.
• I 2011 var skatteprocenten 25, mens provenuet udgjorde 4,6 pct. af samtlige skatter og afgifter.
• Provenuet fra de personlige indkomstskatter i Danmark var i 2010 på 24,3 pct. af BNP, mens de i Sverige var på 12,7 pct. af BNP og i Polen på 4,5 pct.
• I både Sverige betales der 11,4 pct. Og i Polen 11,1 pct. af BNP i arbejdsmarkedsbidrag og kontingenter, hvor vi i Danmark kun betaler 1 pct.
• De tre OECD-lande Slovakiet, Chile og Mexico havde i 2010 et provenu fra personlige indkomstskatter på under 3 pct. af BNP.
  
• I både Norge og Luxembourg betales der mere i skatter og afgifter pr. indbygger end i Danmark.
  
• Den højeste andel af topskatteydere fandtes i 2008, hvor 20,6 pct. af alle skatteydere betalte topskat. I 2011 var andelen faldet til 13,8 pct.

Skatter og afgifter redegør for de vigtigste lovregler på skatte- og afgiftsområdet og rummer også en oversigt med internationale sammenligninger.

Konklusioner
Publikationens sigte er ikke at bringe den allerseneste udvikling på skatteområdet (se i stedet en række af de seneste tal på den tilhørende emneside). Alligevel kan der af de mange tabeller uddrages masser af aktuel og interessant viden, da datamaterialet omfatter data til og med 2011.

• I 1989 var selskabsskatten på 50 pct., og provenuet fra selskabsskatten udgjorde 3,6 pct. af de samlede skatter og afgifter. I 2010 var skatteprocenten 25, mens provenuet udgjorde 4,8 pct. af samtlige skatter og afgifter.
• Provenuet fra de personlige indkomstskatter i Danmark var i 2009 på 26,5 pct. af BNP, mens de i Sverige var på 13,5 pct. af BNP og i Polen på 4,6 pct.
• I både Sverige og Polen betales der 11,4 pct. af BNP i arbejdsmarkedsbidrag og kontingenter, hvor vi i Danmark kun betaler 1 pct.
• De tre OECD-lande Slovakiet, Chile og Mexico havde i 2009 et provenu fra personlige indkomstskatter på under 3 pct. af BNP.
  I både Norge og Luxembourg betales der mere i skatter og afgifter pr. indbygger end i Danmark.
• Den højeste andel af topskatteydere fandtes i 2008, hvor 20,6 pct. af alle skatteydere betalte topskat. I 2010 var andelen faldet til 13,1 pct.
• Provenuet fra afgiften af elektricitet er fra 2006 til 2011 steget med 38 pct. I samme periode er det samlede afgiftsprovenu steget med 2 pct.

• Faldet i provenuet af skatter og afgifter er stoppet i 2010. Nu stiger indtægterne igen.
• Vi skylder mere og mere i skatter og afgifter. I 2010 skyldte vi for 57 mia. kr., og især skatterestancer vedrørende told, moms og afgifter fyldte meget.
• Provenuet fra selskabsskat toppede i 2006 med 62 mia. kr., men er siden næsten halveret.
• Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i 2009 var i Region Hovedstaden på 199.900 kr. pr. skattepligtige person. I Region Nordjylland var den 173.500 kr.
• Provenuet fra ejendomsskatterne stiger fortsat. Stigningen fra 2009 til 2010 er på 1,6 mia. kr. eller 7 pct.
• Borgerne i Gentofte betalte mest i skat i 2009. Med 124.600 kr. i gennemsnit overhalede de borgerne i Hørsholm, der havde førstepladsen i 2008, men som i 2009 "kun" betalte 119.200 kr. i gennemsnit.
• Samsøborgerne betalte med et gennemsnit på 49.600 kr. mindst i skat.

Indhold
De første fire kapitler giver en generel gennemgang af det samlede skatteområde og herunder af de nationalregnskabsmæssige opgørelser.

De følgende fire kapitler gennemgår de forskellige skatte- og afgiftsområder og omfatter detaljerede tabeller for hvert område.

Skatter og afgifter redegør for de vigtigste lovregler på skatte- og afgiftsområdet og rummer også en oversigt med internationale sammenligninger.

Historisk fald i skatteindtægterne
For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - et fald på 4,5 pct.

Det er især den statslige indkomstskat, selskabsskatten, momsen og registreringsafgiften, der har indbragt færre skatteindtægter.

Selskabsskatter mv. er faldet i alt 33 pct. Registreringsafgiften af motorkøretøjer er faldet 38 pct. eller 7,2 mia. kr., og momsen er faldet 4 pct. eller 7 mia. kr.

Der er til gengæld kommet ekstra indtægter på 17 mia. kr. fra beskatningen af SP-udbetalingerne. Uden disse ekstraindtægter ville faldet i indtægterne fra de samlede skatter og afgifter have været på over 6 pct.

Flere konklusioner
Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:

• Især indtægterne fra olie- og gasvirksomhederne bidrager til det store fald i skatterne med en samlet nedgang på over 12 mia. kr. fra  selskabsskat og kulbrinteskat.
• Selskabsskatterne fra øvrige selskaber er faldet med 8 mia. kr.
• Provenuet af ejendomsskatter er steget med 1,1 mia. kr. eller 5 pct.
• Borgerne i Hørsholm lagde i 2008 flest indkomstskattekroner pr. indbygger, 154.100 kr.
• Borgerne på Samsø betalte i 2008 mindst indkomstskat, 50.100 kr.
• Den gennemsnitlige indkomstskat i 2008 for hele Danmark var 71.800 kr.

Indhold
De første fire kapitler giver en generel gennemgang af det samlede skatteområde og herunder af de nationalregnskabsmæssige opgørelser.

• Danmark har Europa-rekord, når det gælder personlig indkomstskat. Den udgør ca. 50 pct. af den samlede beskatning.
• Skattetrykket i Danmark og Sverige er markant højere end i andre vestlige lande.
• De samlede skatter og afgifter i Danmark udgør nu over 840 mia. kr.
• Skatter udgør 87 pct. af statens indtægter.
• Skatter og afgifter har været i mange år ligget på 48-50 pct. af bruttonationalproduktet.
• Skatter på formue og ejendom udgør ca. 4 pct. af den samlede beskatning i Danmark, mens disse skattetyper i Storbritannien, Canada og Japan tegner sig for 10-12 pct. af den samlede beskatning, og i USA 14 pct.
• Den samlede kommunale udskrivningsprocent (kommune- og amtsskatten) var i 1970 på 15,6 pct., men var i 2006 steget til 32,6 pct. Efter nedlægningen af amterne er den kommunale udskrivningsprocent 24,8. Regionernes udgifter finansieres af bl.a. sundhedsbidraget på 8 pct.
• I 1990 tegnede selskabsskatten sig for 3,5 pct. af den samlede beskatning. I 2008 var denne andel 7,1 pct.

Indhold
De første fire kapitler giver en generel gennemgang af det samlede skatteområde og herunder af de nationalregnskabsmæssige opgørelser.

• Danmark har Europa-rekord, når det gælder personlig indkomstskat. Den udgør ca. 50 pct. af den samlede beskatning.
• Skattetrykket i Danmark og Sverige er markant højere end i andre vestlige lande.
• De samlede skatter og afgifter i Danmark udgør nu over 830 mia. kr.
• Skatter udgør 88 pct. af statens indtægter.
• Skatter og afgifter har været i mange år ligget på 48-50 pct. af bruttonationalproduktet.
• Skatter på formue og ejendom udgør ca. 4 pct. af den samlede beskatning i Danmark, mens disse skattetyper i Storbritannien, Canada og Japan tegner sig for 10-12 pct. af den samlede beskatning, og i USA 14 pct.
• Den samlede kommunale udskrivningsprocent (kommuneskatten) var i 1970 på 15,6 pct., men var i 2006 steget til 32,6 pct. Efter nedlægningen af amterne er den kommunale udskrivningsprocent 24,8. Regionernes udgifter finansieres af bl.a. sundhedsbidraget på 8 pct.
• I 1990 tegnede selskabsskatten sig for 3,5 pct. af den samlede beskatning. I 2007 var denne andel 7,4 pct.

Skatter og afgifter 2007 fremstår som et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for skattemæssige forhold.

Indhold
De første fire kapitler giver en generel gennemgang af det samlede skatteområde og herunder af de nationalregnskabsmæssige opgørelser. De følgende fire kapitler gennemgår de forskellige skatte- og afgiftsområder og omfatter detaljerede tabeller for hvert område. Endelig afsluttes oversigten med internationale sammenligninger på skatte- og afgiftsområdet.

• Danmark har Europa-rekord, når det gælder personlig indkomstskat. Den udgør ca. 50 pct. af den samlede beskatning.
• Sverige det eneste land, hvor skatter og afgifter udgør en større andel af bruttonationalproduktet end i Danmark.
• De samlede skatter og afgifter i Danmark udgør nu over 800 mia. kr.
• Skatter på formue og ejendom udgør under 4 pct. af den samlede beskatning i Danmark, mens disse skattetyper i Storbritannien, USA, Canada og Japan tegner sig for 10-12 pct. af den samlede beskatning.
• Den samlede kommunale udskrivningsprocent er mere end fordoblet siden 1970. Dengang var den på 15,6 pct. Nu er den 32,6 pct.
• I 1990 tegnede selskabsskatten sig for 3,5 pct. af den samlede beskatning. De seneste tal viser, at denne andel nu er oppe på 8 pct. Det er en historisk rekord.

Skatter og afgifter 2006 fremstår som et godt opslagsværk for alle med behov og interesse for danske skattemæssige forhold.

• Indtægterne fra skatter og afgifter er i tiårsperioden steget med i alt 46 pct. (løbende priser); det foreløbige tal for 2005 er 773 mia. kr. De største stigninger i tiåret har været fra 2003 til 2004 på 6,6 pct. og fra 2004 til 2005 på 7,7 pct.
• Den samlede selskabsskat har bidraget til den større stigning i skatteindtægterne. Selskabsskatten forventes således at stige med 9 pct. fra 2004 til 2005 som følge af en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst.
• Momsindtægternes stigning på 9 pct. fra 143 mia. kr. 2004 til 156 mia. kr. i året efter spejler væksten i forbruget. Stigningen i provenuet fra indkomstskatterne fra 281 mia. kr. i 2004 til 295 mia. kr. i 2005 skyldes bl.a. den øgede beskæftigelse i samfundet.

Årgangen 1984 indeholder tre appendiks:

Appendiks 1 omhandler den samlede beskatning 1947-1983.

Appendiks 2 redegør for resultaterne af en for 1982 gennemført undersøgelse af beskatningen i forbindelse med dødsfald.

Appendiks 3 redegør for den gennemførte gaveafgiftsundersøgelse 1982.