1.16 Hvordan påvirker internationalt arbejde dagligdagen i Danmarks Statistik?Klaus Balslev, Danmarks Statistik, kbp@dst.dk
Hent paper
Hent slides
Siden 2003 har Danmarks Statistik haft en ansat udstationeret i det kroatiske statistik kontor i Zagreb. Det er blevet til fire store projekter og mange småprojekter.
Udbyttet for kroaterne vil vi lade EU's evaluatorer om. Dette papir handler om, Danmarks Statistiks udbytte af dette internationale arbejde.
Hvad laver vi?
Danmarks Statistiks arbejde i Kroatien består i at rådgive om, hvordan kroaterne kan opfylde Acquis Communautaire indenfor en række områder som Organisering, Kompetenceudvikling, Erhvervsregister, Nationalregnskab, Arbejdsmarked, Landbrug generel brug af registre.
Hvordan foregår det i praksis (landtidsrådgiver, korttidsrådgiver)? Hvilke metoder anvendes (workshops, seminarer, sidemandsoplæring, osv)? Hvordan er stemningen blandt kroaterne og danskerne/svenskerne/finnerne.
Hvem laver det?
De fleste projekter laver vi sammen med Tilastokeskus fra Finland og Statistiska Centralbyrån fra Sverige. Nogle gange bruger vi også folk fra Slovenien. Nar vi samler viden fra alle disse lande har vi en imponerende pool af eksperter.
Nogle gange bliver betegnelsen ekspert brugt i flæng om en, der ved bare lidt mere end andre om et specifikt område. Men i dette tilfælde må man sige, at der er tale om rigtige eksperter. For de fleste tror jeg faktisk ikke at man kan finde nogen i verden, der ved mere om det specifikke område. Det er fascinerende at se, hvor meget de ved.
Hvad får Danmarks Statistik ud af det?
- Viden om eget system både godt og skidt eks SBR
- Viden om andre systemer når flere lande er involveret
- Opdatering af viden manualer og andet
- Netværk både kroater og andre internationale eksperter men også internt i dst
- Blandt de blødere værdier kan nævnes
- Kulturel forståelse
- Viden om, hvordan man begår sig på de bonede gulve. Ofte kan man adressere personer meget højt i systemet
- Bedre sprog kundskaber
- Team building når sektioner er af sted sammen