Produktion af offentlige tjenester

Fælles for scenarierene i dette afsnit er, at de alle påvirker produktionen af offentlige tjenester, Xo1. I offentlig produktion er der ikke forskel på udbud og efterspørgsel. I praksis bestemmes udbuddet i en produktionsfunktion - og der er ikke effekter af ændringer i real disponibel indkomst eller i (relative) priser. Men øgede udgifter i offentlig produktion er samtidig lønindkomst i husholdninger eller øget omsætning i private erhverv. I de nedenstående fem scenarier ændres en af inputfaktorerne ad gangen.

Der er fem scenarier, som ændrer på input i offentlig produktion.

Finanseffekterne er numerisk forskellige, og virkemåden er også forskellig.

For varekøbet, fVo1, øges det offentlige forbrug, og produktion af offentlige tjenester stiger. Stigningen kommer som leverancer fra private erhverv og udland. Importen stiger, fordi en del af inputtet kommer fra udlandet. Indkomstfremgangen kommer i de private erhverv, og den fordeler sig som lønindkomst og restindkomst. Det meste er lønindkomst. Der er først og fremmest en stigning i beskæftigelsen, men timelønnen stiger også lidt. Der er tilbageløb til de offentlige kasser gennem skatter og afgifter. Effekten på real disponibel indkomst er positiv. For offentlige investeringer - både fIbo1 og fImo1 - fremkommer finanseffekterne på samme måde. Forskellen på de tre scenarier er importindholdet. Bygge- og anlægsinvesteringer har lille importindhold. Derfor ses de største aktivitetseffekter og de mindste nettoomkostninger i det offentlige budget ved bygge- og anlægsinvesteringer. Øvrige investeringer har stort importindhold, så der er mindre aktivitet og større udgifter. Varekøbsscenariet placerer sig midt imellem de to investeringsscenarier.

Hvis stigningen i offentlig produktion og offentlig forbrug kommer fra større offentlig beskæftigelse, dvs. Qo1-scenariet, fås stor aktivitetsfremgang. Den tilhørende udvidelse af lønsum og bruttoindkomst tilfalder næsten udelukkende husholdningerne. Tilbageløb ved skatter og afgifter har samme proportioner som i scenarierene fVo1, fIbo1 og fImo1. Qo1 scenariet giver stor effekt på real disponibel indkomst, og de afledte effekter er store. Målt på bnp er aktivitetseffekten 2.5 gange større end effekten fra fImo1. Tilbageløbseffekten er relativt stor, og nettoeffekten på de offentlige finanser er på linje med fVo1-scenariet .

En stigning i de offentlige lønninger, lo1-scenariet, giver lille aktivitetseffekt. Lønstigningerne giver en stigning i outputprisen, men mængdeeffekt i offentlig forbrug. Der er en positiv effekt på indkomsten i løbende priser; og tilmed en lille positiv effekt på realindkomsten, som kan tilskrives importindholdet i den samlede efterspørgsel. Stigningen i realindkomsten er baggrunden for en beskeden stigning i den samlede private efterspørgsel. Importen stiger også, og den samlede effekt på bnp er lille.

Effekterne på løn og priser er relativt små. En lønstigning i den offentlige produktion påvirker gennemsnitslønnen og giver de største stigninger i produktionsomkostningerne. Prisstigningen falder i høj grad på offentlig forbrug og mindre på privat forbrug. Stigningen i den offentlige beskæftigelse i Qo1-scenariet giver generelle løn- og prisstigninger. Det hænger sammen med effekten på arbejdsløsheden, som i dette tilfælde er stor.

De absolutte effekter er større i Okt20 end i Jun19. Ligesom for eksperimenterne, der berører de sociale ydelser, er førsteårseffekterne større i Okt20 end i Jun19, hvilket skyldes, at privatforbruget eksklusiv bolig indgår i den stokastiske relation for boligbruttokapitalen. Bilag 2 og 3 viser tabeller med procentvise forskelle. Her er finanseffekterne for fVo1- og Qo1-scenariet også størst for Okt20, men  investeringsscenarierne fImo1 og fIbo1 er meget ens for Okt20 og Jun19. Det er der en helt specifik grund til.

I Jun19 bestemmes momsen på investeringsgoder på de aggregerede investeringer, dvs.

Den formulering gør det vanskeligt at beregne afgifterne i faste priser. Derfor er relationen ændret til

Det medfører at momsen på offentlige investeringer knyttes til købet af investeringsgoder Imo1x (= Imo1-Xo_im). Det antages, at der ikke er moms på egenleverance Xo_im.

Ændringen betyder isoleret set at momsbelastningsgraden, btgimo1, fordobles, da egenleverancen udgør omtrent halvdelen af de offentlige investeringer. Det betyder samtidig, at offentlige køb af investeringsgoder påvirker momsprovenuet meget mere i Okt20. Der er kraftigere tilbageløb af afgifter, og der er mindre effekt på de reale investeringer.

Dertil kommer, at momsprovenuet er revideret i den nyeste bank og grundforløb. I grundforløbet til Okt20 er momsprovenuet på offentlige investeringsgoder øget sådan, at momsbelastningsgraden øges ydeligere. Den ændrede behandling af moms på offentlige investeringsgoder påvirker finanseffekten af øgede offentlige maskininvesteringer. Det ses af nedenstående tabel, hvor finanseffekterne i Jun19 og Okt20 sammenlignes.

Der er tilføjet to ekstra varianter af Okt20. I Okt20x1 har momsbelastningsgraden samme værdi som i Jun19-grundforløbet (btgimo1 har værdien i 0.343). Finanseffekterne i Okt20x1 er kraftigere, præcis som vi har set det for en række andre eksperimenter. I Okt20x2 ændres momsbelastningsgraden til 0.736. Det svarer til samme momsprovenu som i Jun19-forløbet, hvor der er taget højde for at egenleverancen ikke belastes med moms. Finanseffekten er her kun en smule større end i Jun19. I Okt20 forløbet er revisionen medtaget, og momsbelastningsgraden bliver 0.968. Det reducerer finanseffekten yderligere, sådan at den samlede finanseffekt af offentlige maskininvesteringer faktisk bliver en smule mindre end i jun19.

Det fremgår, at højere momsbelastningsgrader giver kraftigere tilbageløb i afgifterne. Nettoeffekten på de offentlige finanser er mindst, når momsbelastningsgraden er høj.