Afgifter og subsidier

Nedsættelser af afgifter (indirekte skatter) påvirker prisen på forbrug nedadtil og øger dermed real disponibel indkomst. Samtidig påvirkes de relative priser på forbrugskomponenterne, så forbrugssammensætningen ændres.

Der er 8 multiplikatoreksperimenter med afgifter og subsidier

Momsen, Spg, påvirker priserne på mange endelige anvendelser. Herunder også priserne i varekredsløbet, men der er ikke moms på eksportvarer. Momseksperimentet adskiller sig fra de øvrige på mindst tre områder. For det første vil der ikke være megen substitution, når alle priser påvirkes næsten lige meget. For det andet giver momsscenarier anledning til et fald i alle priser inklusiv outputpriserne. Priseffekten er naturligvis størst på endelig indenlandsk anvendelse. I forsyningsbalancen er effekten på privat forbrug og private investeringer de væsentlige faktorer bag den kortsigtede aktivitetseffekt. Importen stiger, når forbrug og investeringer stiger. Den direkte effekt på eksporten er begrænset. Men der er en positiv effekt, idet faldet i momsen giver et fald i de generelle produktionsomkostinger. Derigennem opnås en mindre konkurrenceevneforbedring.

Scenarierne Spp_ce, Spp_cf  og Spp_cg påvirker enkelte anvendelsespriser. Det giver et stort fald i prisen på den pågældende forbrugsvare og samtidig et fald i den samlede pris i det private forbrug. Forbrugerne kan få flere varer for en given indkomst. Det svarer til en en stigning i real disponibel indkomst, og det samlede private forbrug øges. Samtidig bliver den pågældende vare relativt billig, så forbruget af netop den vare stiger mere end forbruget af de øvrige varer. Afgiftsændringer påvirker også grænsehandlen. Der gælder særligt fødevarer (inkl. drikkevarer og tobak), hvor en nedsættelse af afgiften øger forbruget på dansk område, hvor en del af stigningen skyldes turister og grænsehandel. Derfor har nedsættelsen af afgiften på fødevarer en forholdsvis kraftig effekt på eksporten. Spp_cg har en kraftig udvidelse af det private forbrug. Men her er årsagen ikke turister og grænsehandel. Bilkøb og bilforbruget er knyttet til prisen på benzin. Et fald i benzinprisen tilskynder til en forøgelse af bilparken og mere kørsel i både gamle og nye biler. Tilpasningen af bilparken giver en kraftig effekt på bilkøbet på kort sigt, og kombinationen af bilkøb og benzinforbrug, der trækker det private forbrug i vejret. Ændringen i bilkøbet og forbruget af benzin leveres i høj grad fra udlandet, og et fald i benzinafgifter giver en relativ stor effekt på importen.

To scenarier berører subsidierne. Sppu er produktsubsidier og dermed tilskud, som gives ved købet af varer eller tjenester. I Adam behandles afgifter og subsidier helt symmetrisk. Summen af afgifter og subsidier er en nettoafgift. I Sppu-scenariet er der konkret tale om et subsidie til det private forbrug af tjenesteydelser, fCs. Dermed kan Sppu-scenariet sammenlignes med afgifterne Spp_ce, Spp_cf og Spp_cg. Aktivitetseffekterne er sammenlignelige, og scenariet kan fortolkes på samme måde. Forskellen er at efterspørgselseffekten kommer ud i forbruget af tjenesteydelser, som i høj grad leveres fra indenlandsk produktion. Derfor er der kraftige effekter på beskæftigelsen, og tilbageløbseffekten gennem indkomstbeskatningen er stærk sammenlinget med scenarier, hvor importindholdet er stort. Spzuaqr er et subsidie, som gives i forbindelse med produktionen af varer og tjenester. Subsidiet fordeles på brancher, og en stor det af subsidiet går til fødevareerhvervene. Derfor er der effekt på eksporten af fødevarer. Udvidelsen af fødevareproduktionen giver øget materialeforbrug, hvoraf en del kommer fra udenlandsk produktion. Effekten på produktion, beskæftigelse og real disponibel indkomst øger investeringer og privat forbrug. Her er der også en del importindhold. Tilbageløbseffekter gennem indkomstskatter er stor for de scenarier, som giver en kraftigt effekter på beskæftigelsen.

En nedsættelse af registreringsafgiften virker på samme måde som nedsættelse af den grønne ejerafgift, som blev beskrevet i forrige afsnit. Effekterne er sammenlignelige, men ikke helt ens. Der hænger sammen med at effekten på bilydelen ikke er helt symmetrisk. Registreringsafgiften er en del af prisen ved bilkøbet, som fordeles ud ud over bilens forventede levetid ved en tilhørende amortisering med en realrente efter skat. Ejerafgiften betales løbende. Vurderingen er at aktivitetseffekten er kraftigst ved en nedsættelse af registreringsafgiften.

Ejendomsskatten er et eksempel på en produktionsafgift, som behandles uregelmæssigt i Adam. Ejendomsskatten påvirker ikke produktionsomkostningerne i boligbenyttelse. I stedet giver en nedsættelse af ejendomsskatten en forøgelse af den reale disponible indkomst; og effekten af en ændring i ejendomsskatten er umiddelbart sammenlignelig med en nedsættelse af en indkomstskat (fx ejendomsværdiskatten). Ændringer i ejendomskatten påvirker samtidig boligydelsen. Et fald i i boligydelsen giver stigende efterspørgsel efter boliger. Når boligefterspørgslen stiger, så stiger kontantprisen og boliginvesteringerne øges. Men reaktionen på boligmarkedet er langsom, og en stor del af stigningen i efterspørgslen ses mest i kontantprisen på boliger på kort sigt. Aktivitetseffekterne er ikke store, men kombinationen af boliginvesteringer og privat forbrug giver alligevel en effekt på beskæftigelsen. Dermed er der også tilbageløb til de offentlige finanser via indkomstskatterne.

Afgiftsscenarierne har både direkte tilbageløbseffekter og tilbageløb på grund af adfærd. Øget økonomisk aktivitet giver øget afgift- og skatteprovenu. En nedsættelse af en punktafgift påvirker samtidig momsprovenuet. Momsen opkræves på grundlag af nettopriser og punktafgifter. Den umiddelbare effekt af en nedsættelse af en punktafgift inkluderer et fald i momsprovenuet. Adfærdseffekterne vil typisk trække i modsat retning, og det faktiske provenuetab vil blive mindre end det umiddelbare provenuetab.

Ændringer i afgifter og subsidier giver samme førsteåreseffekter i Jun19 og Ok18, se tabel 3.7.