Produktion af offentlige tjenester

Fælles for scenarierene i dette afsnit er at de alle påvirker produktionen af offentlige tjenester, Xo1. I offentlig produktion er der ikke forskel på udbud og efterspørgsel. I praksis bestemmes udbuddet i en produktionsfunktion - og der er ikke effekter af ændringer i real disponibel indkomst eller i (relative) priser. Men øgede udgifter i offentlig produktion er samtidig lønindkomst i husholdninger eller øget omsætning i private erhverv, i det produktionen kun ændres ved at øge en af inputfaktorerne.

Der er fem scenarier som ændrer på input i offentlig produktion.

Finanseffekterne er numerisk forskellige og virkemåden er også forskellig.

For varekøbet, fVo1, øges det offentlige forbrug og produktion af offentlige tjenester stiger. Men stigningen leveres fra private erhverv og udland. Importen stiger fordi en del input kommer fra udlandet. Indkomstfremgangen kommer i de private erhverv, og den fordeler sig som lønindkomst og restindkomst. Det meste er lønindkomst. Der er en stigning i beskæftigelsen, og timelønnen stiger lidt. Der er tilbageløb til de offentlige gennem skatter og afgifter. Effekten på real disponibel indkomst er positiv. For offentlige investeringer - både fIbo1 og fImo1 - fremkommer finanseffekterne på samme måde. Forskellene på de tre scenarier er importindholdet. Bygge- og anlægsinvesteringer har lille importindhold. Derfor ses de største største aktivitetseffekter, og de mindste nettoomkostninger i det offentlige budget ved bygge- og anlægsinvesteringer. Øvrige investeringer har stort importindhold, så er der mindre aktivitet og større udgifter. Varekøbsscenariet placerer sig i midt mellem de to investeringsscenarier.

Hvis stigningen i offentlig produktion og offentlig forbrug kommer fra større offentlig beskæftigelse, dvs. Qo1-scenariet, fås stor aktivitetsfremgang. Den tilhørende udvidelse af lønsum og bruttoindkomst tilfalder næsten udelukkende husholdningerne. Tilbageløb ved skatter og afgifter har samme proportioner som i scenarierene fVo1, fIbo1 og fImo1. Qo1 scenariet giver stor effekt på real disponibel indkomst, og de afledte effekter er store. Målt på bnp er aktivitetseffekten 2.5 gange større end effekten fra fImo1. Tilbageløbseffekten er relativt stor, og nettoeffekten på de offentlige finanser er på linje med fVo1-scenariet .

En stigning i de offentlige lønninger, lo1-scenariet, giver lille aktivitetseffekt. Lønstigningerne giver en stigning i outputprisen, men næsten ingen mængdeeffekt i offentlig forbrug. Der er en positiv realindkomsteffekt, som kan tilskrives importindholdet i den samlede efterspørgsel. Det er baggrunden for en beskeden stigning i det samlede private efterspørgsel. Importen stiger og den samlede effekt på bnp er lille.

Effekterne på løn og priser er relativt små. En lønstigning i den offentlige produktion påvirker gennemsnitslønnen og giver de størst stigninger i produktionsomkostningerne. Prisstigningen falder i høj grad på offentlig forbrug og mindre på privat forbrug. Stigningen i den offentlige beskæftigelse i Qo1-scenariet giver generelle løn- og prisstigninger. Det hænger sammen med effekten på arbejdsløsheden.

Der er ikke stor forskel på Jun19 og Okt18 i tabel 3.4. Bilag 2 og 3 viser tabeller med procentvise forskelle. Her er investeringsscenarierne fimo1 og fibo1 helt ens for Jun19 og Okt18, men de øvrige scenarierne fVo1, Qo1 og lo1 har små forskelle. Som nævnt i indledningen af afsnit 3 er prisen på leverancer fra Xqz til Co, dvs. pxqz_co ændret. Når effekten på pxqz_co ændres, så har det betydning for prisen pxqzxo, som er basisprisen for leverance fra Xqz til øvrige anvendelser. Dermed er der potentielt afledte effekter gennem real disponibel indkomst og anvendelsespriser på de samlede finanseffekter. Tabel 3.5 viser finanseffekten for Qo1 scenarierne i en trinvis overgang fra Okt18 til Jun19, hvor

Der er ingen forskel mellem Okt18x og Jun19x2, hvor pxqz_co-relationen er fælles og grundforløbene er ens. Forskellen kan isoleres til at være en forskel mellem versionerne Jun19x2 og Jun19x1. Når pxqz_co-relationen ændres (Jun19x2 -> Jun19x1), så er der forskel. Forskellen ses i effekten på priserne px og pcp. Det hænger sammen med at den gamle relation (Okt18) gav negative effekter på pxqz_co ved udvidelser af den offentlig produktion. I Okt18 må pxqzxo stige kraftigt. Det sker ikke i Jun19. I Jun19 fås mere ensartede effekter på pxqz_co, pxqzxo og pzqz. Ændringen i pxqz_co betyder større finanseffekter i den forstand at aktivitetseffekten er større. Men er ikke væsentlig forskel på nettoudgiften i de offentlige finanser.