Gå til sidens indhold

Formue og gæld

Formålet med statistikken Formue og gæld er at belyse formue og gæld for personer, familier og forskellige befolkningsgrupper. Statistikken anvendes herudover i analyser af pensionsystemet samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014.

Indhold

Statistikken er en årlig opgørelse af personer og familiers formue og gæld. Statistikken er baseret på individdata om værdien af boliger, biler, indestående på bankkonti, pensionsformuer og gæld mv. Statistikken kan bl.a. fordeles efter familietype, køn, alder, indkomst, ejerforhold til bolig, kommuner mv. Der laves tilmed særskilte opgørelser af pensionsformuerne.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Data stammer fra mange forskellige kilder. Nogle formuekomponenter hentes og anvendes direkte fra fx Skats registre. Her foretages nogle klassificeringer, hvor fx prioritetsgæld udskilles fra almindelige banklån. Der laves antagelser om fx fordelingen af bonusser og hensættelser i pensionsformuerne og markedsværdier for fx bolig, biler og unoterede aktier beregnes. De forskellige registre samles til sidst ved hjælp af anonymiserede personidenter.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken er relevant for forskere, ministerier, økonomiske tænketanke, pensionsudbydere og medier. Statistikken bruges som grundlag for prognoser om pensionssystemet og statens fremtidige skatteindtægter samt analyser om sociale forhold, velstandsniveau i forskellige dele af befolkningen og økonomisk ulighed. Statistikken anvendes også til at vurdere husholdningssektorens modstandskraft overfor økonomiske chok og kriser. Statistikken anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx i nationalregnskabet, den makroøkonomiske model ADAM.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Data om de finansielle formuer og gæld vurderes at være mere pålidelige end de beregnede markedsværdier af fast ejendom, biler, pensioner og unoterede aktier, da værdien af disse aktiver ofte er svære at estimere. Ikke-personhenførbare og ikke-registrerede formuekomponenter som kontanter, værdi af indbo og formuer der fx er skjult i udlandet mangler. Af diskretionshensyn er der lavet et kunstigt loft over formuerne på 1,82 mia. kr. i 2022, hvilket resulterer i en undervurdering af nogle af de største formuer på 197 mia. kr. i 2021 ud af den samlede nettoformue på godt 9.000 mia. kr.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken offentliggøres ca. 12 måneder efter reference årets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er udarbejdet siden 2014 og er sammenlignelig over tid. Dog findes der kun data om gæld til det offentlige under inddrivelse og unoterede aktier fra 2020. Derfor er der også lavet to serier over nettoformuerne og andre sumvariable, således at der ikke er databrud i tidsserierne. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines men er internationalt unik, idet det er den eneste næsten fuldt dækkende registerbaserede formuestatistik. Man skal være forsigtig med anvendelsen af statistikken til internationale sammenligninger.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under Familiefordelt formue og gæld og Pension. Derudover indgår statistikken i publikationen om Indkomster. Se mere på statistikkens emneside.

Læs mere om tilgængelighed