Gå til sidens indhold

Fald i antallet af ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2019

Fra 2007 til 2011 og igen i 2015 steg antallet af ugyldige stemmer, men ved seneste folketingsvalg i 2019 faldt antallet. Det var dog stadig væsentlig højere end i 2007.

28. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 31. oktober 2022 kl. 15:02

Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. 

Blanke stemmer, navne på politikere, som ikke eksisterer, kryds ved alt for mange partier eller tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder at udfylde en ugyldig stemmeseddel på, og ved seneste folketingsvalg i 2019 skete det knap 38.000 gange. Det er 3.272 færre end ved folketingsvalget i 2015, svarende til et fald på 8 pct. I forhold til folketingsvalget i 2007 er der dog tale om en stigning på 57 pct.     

De ugyldige stemmer udgør dog en lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et folketingsvalg. I 2007 udgjorde de ugyldige stemmesedler 0,7 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som var vokset til 1,1 pct. af de 3,57 mio. afgivne stemmer i 2019. 

Antal ugyldige stemmer ved de seneste fire folketingsvalg
Figur1_UgyldigeStemmerKilde: www.statistikbanken.dk/FVKOM

Blanke stemmer

Den mest almindelige grund til, at en stemme afgivet i stemmeboksen bliver erklæret ugyldig er, at en vælger afgiver en blank stemme. Det drejer sig om 79 pct. af samtlige ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksene. For brevstemmer er 38 pct. af ugyldige stemmer blanke. Samlet set udgjorde blanke stemmer 73 pct. af alle ugyldige stemmer svarende til 27.781 stemmer i 2019.

”En stemme erklæres ugyldig, så snart den ikke tæller med i mandatfordelingen. Det vil sige, at det både er blanke stemmer og andre ugyldige stemmer. Blanke stemmers andel af samtlige ugyldige stemmer er steget fra 65 pct. i 2007 til 73 pct. i 2019,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik.

I 2019 afleverede 0,8 pct. af vælgerne en blank stemmeseddel på vej ud af stemmeboksen, mens 0,7 pct. af dem, der brevstemte, sendte en blank stemme afsted. Ved stemmer afgivet i stemmeboksen er det et svagt fald fra 0,9 pct. ved valget i 2015, mens det er uændret for brevstemmer.

Ved folketingsvalget i 2007 var andelene af blanke stemmer henholdsvis 0,4 og 0,6 pct. for stemmer afgivet på valgdagen og som brevstemme.

Ugyldige stemmer som andel af afgivne stemmer ved de seneste fire folketingsvalg
Figur2_UgyldigeStemmerKilde: www.statistikbanken.dk/FVKOM

Fejl i stemmeboksen

Ser man bort fra blanke stemmer var den største årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen ved folketingsvalget i 2019 vælgere, som havde markeret deres stemme med et andet mærke end et kryds i afkrydsningsfeltet.

”1.665 personer havde sat et andet mærke end et kryds, da de stod i stemmeboksen. Der kan være mange måder at markere sit ønskede parti eller kandidat forkert – hvis man fx laver et flueben eller en smiley i stedet for det påkrævede kryds. Det er jo ærgerligt, hvis man har et ønske om at afgive en gyldig stemme,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik.

I alt blev 6.689 stemmer, afgivet i en stemmeboks ved folketingsvalget i 2019, erklæret ugyldige ud over de blanke stemmer. Det svarer til 0,2 pct. af alle afgivne stemmer i stemmeboksen. Det er 1.091 færre end folketingsvalget i 2015.

Den tredjehyppigste årsag til, at en stemme blev fundet ugyldig i 2019 var, at der var tegnet, skrevet eller påklæbet noget på stemmesedlen. Det havde 1.446 personer gjort. I 2015 var dette den næsthyppigste årsag til, at en stemme blev erklæret ugyldig.

Stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019
Figur3_UgyldigeStemmerKilde: www.statistikbanken.dk/FVKOM 

Fejl blandt brevstemmer

Blandt brevstemmerne blev 3.331 stemmer erklæret ugyldige i 2019 på grund af fejl på stemmesedlen, når man ser bort fra blanke stemmer. Det svarer til 1,1 pct. af de afgivne brevstemmer, og denne andel er stort set uændret siden folketingsvalget 2007. 

Ser man bort fra blanke stemmer er den hyppigste årsag til, at brevstemmer ikke talte med i valgopgørelsen i 2019 ”Modstrid vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn, personnavn”, dvs. at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn og partibogstav, samt at der i tilfældet med personlige stemmer ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her havde 896 vælgere lavet fejl.

Med 555 ugyldige stemmesedler var den tredjehyppigste fejl ”Kun navn på ikke opstillet person eller tillige usikker uofficiel bogstavbetegnelse”, dvs. at der var stemt på en ikke opstillet person, eller at der var usikkerhed om bogstavsbetegnelsen. 

Stemmefejl ved brevstemmer, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019
Figur4_UgyldigeStemmerKilde: www.statistikbanken.dk/FVKOM 

Højeste andel ugyldige stemmer på Samsø og i Tønder

På landsplan var 1,1 pct. af de afgivne stemmer ugyldige ved folketingsvalget i 2019. Dette tal dækker dog over geografiske forskelle. Den højeste andel ugyldige stemmer var i Samsø Kommune, hvor 1,7 pct. af de afgivne stemmer blev erklæret ugyldige. Herefter kom Tønder Kommune med 1,5 pct. 

Den laveste andel af ugyldige stemmer blev afgivet i Hørsholm Kommune, hvor 0,5 pct. af de afgivne stemmer var ugyldige. Herefter fulgte Læsø Kommune med 0,7 pct. ugyldige stemmer.

Find din kommune på kortet eller i dette excel-ark.

Andel ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2019

ugyldige_stemmer_kommunekortKilde: www.statistikbanken.dk/FVKOM 

Kontakt

Dorthe Larsen
Telefon: 39 17 33 07