Gå til sidens indhold

Hver femte har mindre end 10.000 i banken

Danskernes formuer er blevet analyseret. Ældre, højtuddannede og boligejere er rigest - unge, kortuddannede og lejere fattigst. Sjællændere er rigere end resten.

30. august 2007 kl. 0:00

Danskerne har i snit en nettoformue på 362.900 kroner pr. person, eller 553.000 kroner pr. familie - vel at mærke uden at pensionsformuer mv. regnes med. Det viser den første analyse af danskernes formuer, som Danmarks Statistik har udarbejdet siden 1997.

Analysen viser også, at selvstændige har større gennemsnitlig formue end resten. Trækker man den lille halve million af landets knap tre millioner familier, som har indtægter fra selvstændig virksomhed fra, falder den gennemsnitlige formue pr. person til 278.900 kroner og pr. familie til 404.100 kroner.

 

De ældre har de de største formuer

Analysen indeholder en række beregninger over fordelingen af formuerne hos den hovedpart af familierne, som ikke har egen virksomhed. Og formuerne her er ikke ligeligt fordelt.

I familier, hvor ældste medlem er over 65 år, er den gennemsnitlige nettoformue på lidt over 900.000 kr. Til gengæld har mange af de unge familier en direkte negativ formue - altså gæld. Hos familier, hvor ældste medlem er under 35 år, er det således kun dem, der tjener mindst 750.000 om året, som har positiv nettoformue.

Der er også meget stor forskel på, hvor mange penge, vi hver især har mulighed for at lægge på bordet med kort varsel. Hver femte må på lånemarkedet, hvis fryser og køleskab skal skiftes på en gang - eller hvis de fx skal have lavet dyrt tandlægearbejde. 23 pct. har nemlig mindre end 10.000 i såkaldt likvid formue - altså penge, som står på en bankkonto eller i aktier eller lignende, som umiddelbart kan omsættes til kontanter.

Modsat har hver tiende familie mere end en halv million i likvid formue og kan i princippet gå ud og købe en luksusbil med få dages varsel - og betale kontant.

Nettoformuer fordelt på familier (eksklusive selvstændige) 2005.

Første formuestatistik siden 1997

Analysen af danskernes formuer indgår som et særligt kapitel i publikationen Indkomster 2005, som udkom torsdag 30. august 2007.

Tidligere tiders formuestatistik blev lavet på baggrund af selvangivelserne, men den mulighed forsvandt fra 1997, da formueskatten blev afskaffet. I den nye analyse har det i stedet været nødvendigt at stykke billedet sammen ved hjælp af de øvrige oplysninger, det er muligt at trække fra ejendomsregistre og skatteregistre.

To væsentlige områder mangler, både i den netop udsendte formuestatistik og i de tidligere, nemlig pensionsformuerne og bedre oplysninger om forholdene hos personer med selvstændig virksomhed. Desuden mangler fx oplysninger om værdi af andelsboliger og biler. En komplet analyse af disse områder ville kræve flere ressourcer, end der har været til rådighed.

Omvendt har efterspørgslen efter formuestatistik været så stor, at man hos Danmarks Statistik i år har valgt at gå så langt hen ad vejen, som det var muligt.

Uddannelse og formue

Jo længere uddannelse, jo større formue, viser analysen. Familier med lang videregående uddannelse har i snit en nettoformue på lige under en million, mens familier med grundskole som højest afsluttede uddannelse har en nettoformue på en kvart million.

Ser man på geografien, så har nordjyder og bornholmere mindst på kistebunden. De fire topplaceringer indtages af sjællænderne. Selve byen København ligger dog ikke i top, blandt andet fordi der er langt flere studerende og flere lidt yngre familier, som typisk ikke har så stor en formue.

Nettoformuernes størrelse, fordelt geografisk (eksklusive selvstændige) 2005.

 

Boligværdi ikke hele forklaringen 

Forskellen i boligpriser og ejendomsvurderinger giver en del af forklaringen, men ikke den hele. Boligejere i Nordjylland har i snit en nettoformue på 545.000 kroner, mens boligejere i Nordsjælland ligger på 1.600.000 kroner. Men nordsjællænderne har også større likvid formue i form af aktier og penge på bankbogen, nemlig 550.000 kroner mod nordjydernes 265.000 kroner.

Lejere i Nordsjælland har en nettoformue på 140.000 kroner mod 64.000 kroner for de nordjyske lejere.

Sammenligner man Østjylland med Østsjælland, har østsjællandske lejere en likvid formue på 145.000 kroner mod østjydernes 123.000. Østsjællandske boligejere har tilsvarende en likvid formue på 388.000 mod østjydernes 302.000 kroner.

Til gengæld er det på Sjælland - i Københavns omegn - man finder de største forskelle i nettoformuer mellem ejere og lejere. Her har boligejerne en gennemsnitlig nettoformue på 1,8 mio. kr. mod lejernes 130.000 kroner.

 

Nettoformuer hos ejere/lejere fordelt geografisk (eksklusive selvstændige) 2005.

Bogen Indkomster 2005 indeholder i øvrigt en stor mængde statistik og beregninger vedrørende danskernes indkomster, indkomstfordelinger og indkomstudvikling fra 1995 til 2005.

 
 

Fx kan man se, at antallet af danskere der tjener mere end en million om året, er vokset - også når man tager højde for prisudviklingen. Ledere i større virksomheder, flypiloter, advokater, ejendomsmæglere og læger er blandt de grupper som topper indkomstmæssigt. Man kan også læse, at lønmodtagere over perioden har oplevet en mindre stigning i deres reale erhvervsindkomst end de selvstændige har.



Foto: Polfoto.

Denne artikel er offentliggjort 30. august 2007. 

Kontakt

Presse
Telefon: 39 17 30 70