Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – både her hos os selv i Danmarks Statistik og hos andre internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.
Falder vi over en spændende statistik fra andre, deler vi den med jer her på bloggen.
Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.
Du kan kontakte os via "Spørg om statistik" eller info@dst.dk.
31. august 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen
I de varme sommerdage i august har vi været en tur i vores kølige kældermagasin for at bringe en interessant statistisk serie op i lyset. I relation til den nuværende situation med COVID-19, er valget faldet på historiske tal om dødsårsager og epidemier.
Hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek har vi bl.a. to store serier fra Sundhedsstyrelsen (eller Det Kgl. Sundhedskollegium, som det hed indtil 1909): ”Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmark” og ”Medicinalberetning for Kongeriget Danmark”.
Serien om dødsårsager har vi fra 1890 til 1993. Over årene er der variation i opgørelsesmetode og dækningsgrad; de første 30 år dækker fx kun byerne. Opgørelserne er dog detaljerede ned på de enkelte dødsårsager opgjort på køn og alder. I de fleste årgange kan man desuden finde overordnede dødsårsager fordelt på måneder. Man kan fx se den voldsomme stigning i døde af influenza under Den Spanske Syge i årene 1917-1919. 1947 indeholder desuden et særligt kapitel om krigsdødsfald under anden verdenskrig.
Medicinalberetningerne har vi fra 1900-1974/75. I beretningerne får man i tekst og tal også oplysninger om dødelighedsforhold ved de enkelte epidemiske sygdomme fx tyfus, meningitis, difteri og influenza. Der gås i detaljer med, hvor i landet tilfældene er, og nogle gange beskrives dødsfaldene helt ned på individniveau, som en stakkels 24-årig kusk, der døde på Øresundshospitalet af blodgang (dysenteri).
Med variation over årene indeholder meddelelserne også andre oplysninger bl.a. om offentlig hygiejne (vandforsyning- og kloakforhold), vaccinationer, karantæneforanstaltninger, forebyggende kontrol fx sundhedsplejerskeordningen, antallet af medicinalpersoner og sengepladser på sygehuse.
Bøgerne kan naturligvis lånes (med forbehold for enkelte manglende årgange) hos Danmarks Statistiks Informationsservice og Bibliotek eller via dit lokale bibliotek.
9. februar 2016 af ukendt
Overlevelsesraten for hjertesygdomme og kræft stiger, mens børnedødeligheden er på vej ned. Sundhedsvæsenet i Europa er i støt forbedring konkluderes det i 2015-udgaven af "Euro Health Consumer Index".
Sundhedssystemer i 35 lande er under luppen i den årlige undersøgelse fra det svenske institut Health Consumer Powerhouse. Her analyseres 48 indikatorer som fx patientrettigheder, adgang til og resultat af behandling, forebyggelse, medicinbrug mv., alt sammen set fra patientens synspunkt.
Single indicator score sheets viser de enkelte lande i rangorden vedr. spørgsmål som fx om det er muligt af få en aftale med sin læge samme dag, om der er adgang til specialister og om lægen forventer penge under bordet.
Selve 2015 rapporten beskriver i detaljer, hvor landenes sundhedsvæsener er bedst og hvad de kan lære af hinanden.
Den højeste score, på 916 points ud af 1000 mulige, tilfalder Nederlandene, med Schweiz og Norge på de næste pladser. Danmark lander på 8. pladsen med 793 points.
Nyeste udgave af undersøgelsen findes via publikationslisten.
[Opdateret maj 2018]
15. juni 2015 af Mette-Line Bjørn Jakobsen
Rapporten Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015 forsøger at synliggøre sundhedsvæsenets resultater.
Der måles på godt 40 forskellige indikatorer, som overordnet har fokus på folkesundhed, patientinddragelse samt effektivitet og udgifter.
Rapporten udgives af KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og det er anden gang, den udgives.