Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Blog

Her finder du tips og trick til at finde internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Forfatterne er informationsspecialister fra Informationsservice og Bibliotek. Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.


ældre

Vis alle blogindlæg


4. marts 2019 af ABN

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Pensionsalder er et heftigt diskuteret emne blandt politikerne og befolkningen generelt for tiden. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har netop udgivet tre rapporter om emnet. Ud fra tal i Ældredatabasen, som indeholder information fra spørgeskemaundersøgelser gennemført hvert femte år siden 1997, kan VIVE opgøre udviklingen i bl.a. tilbagetrækningsalder og årsager til, at man stopper på arbejdsmarkedet.

Ældre bliver længere på arbejdsmarkedet end de gjorde tidligere. Den største ændring ser man fra 2002 til 2017. I 2002 arbejdede 10 pct. af de 67-årige, mens 29 pct. havde trukket sig tilbage, inden de fyldte 60 år. Det har i 2017 ændret sig til 19 pct., der stadig var i arbejde, henholdsvis 12 pct. der havde trukket sig tilbage.

Tidligere var det især dårligt helbred, der var årsag til at ældre holdt op med at arbejde. De primære årsager i dag er muligheden for at få efterløn/pension og lysten til selv at bestemme, hvad man vil foretage sig. Tilbagetrækningsalder er desuden afhængigt af køn, uddannelse og stilling. 

Læs mere i de tre rapporter, som Seniortænketanken har bestilt, og Beskæftigelsesministeriet finansierer:


Tags: arbejdsliv, arbejdsmarked, arbejdsmarkedstilknytning, beskæftigelse, livskvalitet, løn, ældre
Emne: Arbejde, indkomst og formue
Geografi: Dansk statistik


27. juni 2018 af ukendt

Europas befolkning bliver ældre - EU's økonomi i år 2070

Befolkningstallet i EU forventes at stige fra 511 millioner i 2016 til 520 millioner i 2070. Men befolkningen i den erhvervsaktive alder (personer i alderen 15-64 år) mindskes fra 333 millioner i 2016 til 292 millioner i 2070. 

I EU er der nu 3,3 personer i den erhvervsaktive alder for hver person over 65 år, men fremskrivningen til 2070 spår, at der til den tid kun vil være 2 erhvervsaktive for hver person over 65.

Europa-Kommissionens prognose ser på de langsigtede økonomiske og skattemæssige konsekvenser af Europas aldrende befolkning. Rapporten "The 2018 Ageing Report: Economic and Budgetary Projections for the EU Member States (2016-2070)" viser - samlet for EU og land for land - hvordan den aldrende befolkning påvirker offentlige udgifter. Beregningerne er lavet ud fra antagelser om fertilitetsrate, forventet levetid, migration, erhvervsaktivitet og pensionsreformer.


Tags: befolkning, ældre, prognoser, nationaløkonomi, offentlige finanser
Emne: Befolkning og valg
Geografi: International statistik


13. oktober 2016 af ABN

TIP: Ensomheden rammer bredt

Ensomhed kan være en svær størrelse at lave statistik om. Ensomhed er en individuel oplevelse, der ikke let lader sig måle.

I Danmarks Statistiks livskvalitetsundersøgelse har man alligevel gjort forsøget ved at stille spørgsmålet: ”Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre?” Man kan fordele svarene på bl.a. køn, alder, indkomst, uddannelse og område i de tabeller i Statistikbanken, der omhandler ”Livskvalitet efter dagligdag”.

Undersøgelsen af livskvalitet fra Danmarks Statistik dækker personer over 18 år. I rapporten "Børn og unges mentale helbred" fra Vidensråd for Forebyggelse gennemgås forskellige undersøgelser, der er foretaget om især de 10-24 åriges oplevelse af ensomhed.  I Skolebørnsundersøgelsen, der gennemføres hvert 4. år, belyses omfanget af ensomhed blandt børn i femte, syvende og niende klasse.

De ældres oplevelse af ensomhed er belyst i rapporten ”Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012” fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ensomhed har ikke bare stor betydning for menneskets fysiske og psykiske helbred, men har også samfundsøkonomiske konsekvenser. I analysen "Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” er ensomheds indflydelse på bl.a. tabte leveår, sygefravær og indlæggelser på sygehus beregnet. Det estimeres således, at der er ekstra omkostninger på 2,2 mia. kr. til behandling og pleje og 7 mia. kr. ved tabt produktion blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme. Analysen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen.


Tags: børn, ældre, livskvalitet, samfundsomkostninger, trivsel, tilfredshed, sygefravær, helbred
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


22. marts 2016 af MJK

Livet på de danske plejecentre

Der bor i dag ca. 40.800 ældre på plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger. Den gennemsnitlige alder ved indflytning er knap 84 år (2013), og hvor kvinder i gennemsnit bor der i 3 år, så bor mænd der kun i 2 år og 3 måneder.

Dette kan man bl.a. læse om i en ny undersøgelse fra Sundheds- og Ældreministeriet om forholdene på landets plejecentre. Undersøgelsen præsenterer fakta om de ældres liv og personalets forhold.

Hvordan er plejen af de ældre indrettet? Hvordan tilberedes maden, og hvordan oplever de ældre selv deres liv på et plejecenter? Hvordan er de ældres helbred og medicinforbrug? Hvilken uddannelse har personalet, og hvordan er samarbejdet med praktiserende læger og sygehus? Hvordan håndteres ældre med demens? Det er nogle af de oplysninger, som belyses i rapporten ”National undersøgelse af forholdene på plejecentre”.


Tags: ældre, plejehjem, plejeboliger, plejepersonale, ældrepleje, helbred
Emne: Levevilkår
Geografi: Dansk statistik


15. september 2015 af ukendt

I hvilket land er det bedst at være en ældre person?

Global AgeWatch Index viser hvilke lande, det er bedst at blive gammel i, baseret på officielle statistikker fra bl.a. FN.

Schweiz er nummer 1, mens Norge og Sverige får hhv. 2. og 3. pladsen. Danmark må nøjes med en 11. plads, bl. a. på grund af vores dårlige helbred og kortere levetid. 



Tags: ældre, levevilkår, middellevetid, rangorden
Emne: Befolkning og valg
Geografi: International statistik


Ansvarlig for siden

Informations­service og Bibliotek