Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, har vi delt dem med jer her på bloggen. 

Fra 2024 opdateres bloggen ikke længere med nye blogindlæg. Bloggen har eksisteret siden 2015, og er siden 2019 – med få undtagelser – udkommet en gang om måneden.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.



28. april 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Kriminalitet i USA

Den officielle amerikanske kriminalitetsstatistik udgives af Bureau of Justice Statistics (BJS). USA har ikke ét centralt statistikbureau, men i stedet de såkaldte ”principal agencies”, der har til opgave at udarbejde statistik indenfor hvert deres område. 

Blandt BJS' mange publikationer finder man statistik om bl.a. sager i retsvæsenet, ofre for stalking og hadforbrydelser, prøveløsladelser og indsatte i fængsler. Man finder også den for danske forhold fremmede statistik over indsatte på dødsgangen og antal henrettede.

Et andet ukendt emne for os danskere, er borgernes forfatningsmæssige ret til at eje og bære våben. 32 pct. af den voksne befolkning i USA ejer et våben ifølge analyseinstituttet Gallup. Gallup har siden 1960 spurgt den amerikanske befolkning om våbenejerskab og tilfredshed med våbenlovgivningen.  

Hvor mange der dræbes hvert år pga. skydevåben, kan man se hos Centers for Disease Control and Prevention, der i deres "Web-based Injury Statistics Query and Reporting System" også opgør ikke-dødelige ulykker, hvor våben er involveret.

De seneste år har amerikanske politibetjentes brug af våben været meget i medierne. Det amerikanske dagblad Washington Post har siden 2015 påtaget sig at registrere alle episoder, hvor politiet har skudt og dræbt en person. Data samler de i en offentlig tilgængelig database  - som supplement til statistikken fra FBI - Federal Bureau of Investigation

Tidligere kunne man finde amerikansk statistik indenfor mange forskellige emner - herunder også retsvæsen og kriminalitet samlet i publikationen "Statistical Abstract of the United States". U.S. Census Bureau udgav fra 1879 til 2012 denne statistiske årbog, der gjorde det nemt at finde statistik indenfor et givent emne. For aktuelle tal anbefaler U.S. Census Bureau, at man bruger kilderne nævnt i bogens tabeller for at finde den organisation, der udarbejder den pågældende statistik. 

Informationsvirksomheden ProQuest viderefører dog ”Statistical Abstract of the United States”, men giver desværre ikke gratis adgang til årbøgerne.

Vil man have en yderligere guide til de 13 statistikproducerende ”principal agencies”, har vi tidligere givet tips til genveje i indlægget "USA i tal og grafer".


Tags: anmeldelser, bander, dødsårsager, hate crime, kriminalitet, lovovertrædelser, sigtelser, terrorisme, tryghed, USA, årbøger
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


31. marts 2022 af Joachim Haugbølle

Forskning i krig og fred

Hvilket land har det største forsvarsbudget? Hvem er de største våbenproducenter i verden, og hvilke lande handler våben med hinanden? Det kan man finde svar på hos det svenske institut for fredsforskning SIPRI - Stockholm International Peace Research Institute.

Siden 1966 har SIPRI udført uafhængig forskning og formidling vedrørende væbnede konflikter, våbensalg og international sikkerhed. Deres omfattede dataindsamling udgives primært i databaser på deres hjemmeside og i den årlige udgivelse ”SIPRI Yearbook”.

SIPRIs databaser indeholder detaljerede opgørelser over våbensalg, landes forsvarsudgifter, salg af våbentyper mellem lande, opgørelser om våbenproducenter, samt viden til at understøtte FN’s våbenhandelstraktat.

I ”SIPRI Yearbook 2021 fremgår det, at USA’s forsvarsbudget på 778 mia. dollar var verdens største. USA stod derudover for 37 pct. af den samlede globale våbeneksport efterfulgt af Rusland, der stod for 20 pct. Næsten halvdelen af USA’s våbeneksport var til Mellemøsten. Der er begrænset adgang til indholdet af de seneste årbøger, mens udgivelser fra før 2020 er tilgængelige online. SIPRI Yearbook 2021 og tidligere udgivelser i serien kan også lånes via Danmarks Statistiks Bibliotek.

I faktaarket "The SIPRI Top 100 Arms-producing and Military Services Companies, 2020” tegnes et lignede billede for de største våbenproducenter målt i salg. Virksomheden Lockheed Martin Corp havde den største globale markedsandel, og de fem virksomheder med største salgstal var alle amerikanske.

Foruden opgørelser om våben laver SIPRI også rapporter om emner relateret til fred og udvikling i samarbejde med andre aktører. Fx identificerer instituttet indikatorer til at måle FN’s 16. verdensmål om fred, retfærdighed og stærke institutioner, og samarbejder med FN’s World Food Programme om at analysere sammenhænge mellem fred, sikkerhed og hungersnød.

Har man lyst til at dykke ned i yderligere kilder til omfanget af forsvarsbudgetter, kan man læse mere i vores blogindlæg om NATOs opgørelse af medlemslandenes forsvarsudgifter fra organisationens grundlæggelse i 1949 og frem.


Tags: fred, krig, udenrigshandel, årbøger
Emne: Økonomi
Geografi: International statistik


22. februar 2022 af Anni Renner Mortensen

Børn og unges kontakt med psykiatrien under COVID-19

Muligvis er det en af pandemiens triste følger vi kan se dokumenteret i analysen "Børn og unge i kontakt med psykiatrien i årene med COVID-19”. Det er Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed der står bag analysen, som er den fjerde i rækken af analyser om udviklingstendenserne for børn og unge med psykiske lidelser.

Analysen viser, at helt overordnet har i alt 12 pct. flere børn og unge været i kontakt med psykiatrien 1. halvår 2021 sammenlignet med 1. halvår 2018. Tallet dækker over en lang række delobservationer, hvor man bl.a. beskæftiger sig med hvilke aldersgrupper der især har vist sig sårbare, måden henvendelserne er sket på (almindeligt fysisk fremmøde samt telefon- og videokonsultationer) og fordelingen i de forskellige dele af landet.

I analysen skelnes også mellem ”gengangere” og helt nye kontakter, kaldet ”debuterende”, børn og unge i alderen 0-18 år. Især gruppen med debuterende børn og unge er i førnævnte periode steget markant fra ca. 7.500 til 8.300 personer, svarende til 12 pct. Antallet af gengangere har en mindre stigning fra 23.100 til 23.600 personer, i alt 2 pct. Zoomer man ind på udviklingen fra 1. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 er tallet for debuterende børn og unge steget med 21 pct., mens tallet for gengangere er steget med 13 pct.

Behovet for hjælp hos psykiatrien fordeler sig ujævnt i både kommuner og regioner, således også blandt kommunerne i en og samme region. Ønsker man kun at studere de regionale forskelle kan man gøre det i henholdsvis Bilag 1: Regionsfordelte nøgletal eller Bilag 2: Kommunefordelte nøgletal.

Tendensen, at et stigende antal børn og unge har brug for psykiatrisk hjælp har været undervejs nogle år, og er bl.a. beskrevet i et tidligere blogindlæg fra maj 2021: ”Mentalt helbred og psykisk sygdom blandt børn og unge

Benchmarkingenheden er en uafhængig institution som beskæftiger sig med kommunale og regionale opgaveløsninger. 

Tags: børn, unge, helbred
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


21. januar 2022 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Ung i Europa

2022 er European Year of Youth. Et år, der sætter fokus på Europas ungdom, der under pandemien er slået tilbage på en række parametre. I Eurostats nyhedsbrev ”Welcome to the European Year of Youth!” fremhæves Danmarks Region Hovedstaden som en af de regioner i EU med størst andel af 15-29-årige i befolkningen.

EU’s statistikkontor Eurostat har et helt emne dedikeret til statistik om den europæiske ungdom. Fra emnesiden finder man bl.a. tabeller i deres database og e-bogen ”Being young in Europe today”. Med det interaktive værktøj "Young Europeans" kan man sammenligne sig med unge i andre lande.

Eurostat har også et dashboard, der følger udviklingen i en række indikatorer på ungeområdet - bl.a. deltagelse i uddannelse og på arbejdsmarkedet, risiko for fattigdom samt brug af internet. Dashboardet, som sandsynligvis vil blive udbygget i løbet af året, skal gøre det muligt at følge udviklingen i Europa-Kommissionens EU-strategi for unge, som løber fra 2019-2027.

I Kommissionens seneste EU-ungdomsrapport kan man på dansk læse status på strategien efter de første tre år, bl.a. hvordan COVID-19-pandemien har påvirket unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet negativt. Rapporten ledsages af en omfattende publikation i ti dele ”The situation of young people in the European Union” (2021), der i tekst og tabeller ser nærmere på bl.a. emnerne - valgdeltagelse, deltagelse i frivilligt arbejde, beskæftigelse, arbejdsløshed, mobilitet i forhold til at tage en uddannelse i et andet land, digital adfærd, fysisk og psykisk helbred. 

[November 2022 - link til e-bogen ”Being young in Europe today” er erstattet med link til artikler i Statistics Explained.]


Tags: børn, unge, befolkning, levevilkår
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


20. december 2021 af Joachim Haugbølle

Udviklingen i udsatte boligområder over tid

Vi samler her skiftende ministeriers udgivelser om parallelsamfundslisten gennem årene samt relevante, relaterede udgivelser.

Parallelsamfundslisten udgives årligt, har eksisteret siden 2010 og er blevet udgivet af skiftende ministerier og styrelser. Listen er tidligere kendt som Ghettolisten og indeholder almene boligområder, der har mere end 1.000 indbyggere, over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, og hvor mindst to ud af fire kriterier er opfyldt. Kriterierne har ændret sig over årene.

Kriterierne for den nyeste liste omhandler andelen af beboere med tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, antallet af dømte personer, andelen af personer, der kun har en grunduddannelse, samt hvorvidt den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger under 55 pct. ift. samme gruppe i resten af regionen.

I sin nuværende form suppleres Parallelsamfundslisten af fire yderligere lister, der omhandler udsatte boligområder, omdannelsesområder, kombineret udlejning og forebyggelsesområder, hvoraf sidstnævnte blev indført i 2021.

Udover at flere lister er kommet til, har de også skiftet navn gennem tiden. Ghettolisten er blevet til Parallelsamfundslisten, og de tidligere hårde ghettoområder er omdøbt til omdannelsesområder. Fra 2018 skiftede Infrastrukturlisten til betegnelsen udsatte boligområder. Nedenfor ses en oversigt over de tidligere udgivelser.

Parallelsamfundslisten (tidl. Ghettolisten samt faste relaterede udgivelser)

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2023

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2022

Liste over parallelsamfund pr. 1. dec. 2021

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2020

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2019

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2018

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2017 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2017

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2016 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2016

Liste over ghettoområder pr. 1. dec. 2015 samt Infrastrukturlisten pr. 1. dec. 2015

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. dec. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. feb. 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2012

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. okt. 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. januar 2011

Liste over særligt udsatte boligområder pr. oktober 2010

Relaterede publikationer

Kort over boligområder på listerne kan findes i portalen Boligstat, der drives af Social- og Boligstyrelsen.

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2020

Redegørelse om parallelsamfund udgivet i 2019

Økonomisk analyse: Parallelsamfund i Danmark udgivet i 2018

Opvækst i ghettoområder udgivet i 2018.

 

[Tekst og link er opdateret december 2023]

 


Tags: boligområder, ghettoer,
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


30. november 2021 af Anni Renner Mortensen

Ældres helbred og brug af sundhedsydelser

Vi danskere lever længere, og andelen af vores ældregruppe vokser mere end andre befolkningsgrupper. Ifølge seneste befolkningsfremskrivning forventes det, at aldersgrupperne på 80 år og ældre stiger fra knap 5 pct. af befolkningen i 2021 til 10 pct. fra 2050 og frem. Det har indflydelse på fremtidens sundheds- og plejeydelser. I dette blogindlæg har vi fokus på fire udvalgte rapporter, der med forskellige statistikker belyser vigtigheden af at have fokus på sundhedstilstanden blandt ældre.

Her i november har VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgivet rapporten "Ældres brug af sundheds- og hjemmeplejeydelser", der sammenligner sundhedsomkostningerne i 2012 og 2018. Undersøgelsen, der er registerbaseret, har fokus på, hvad der karakteriserer de ældre, der har et højt forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser samt de ældre borgere, der har flere samtidige sygdomme. Rapporten viser bl.a., at der er store forskelle i sundhedsydelserne afhængig af, hvor man bor. Det offentlige brugte i 2018 i gennemsnit tre gange så mange penge på indlæggelser af de 85-89-årige, der boede tæt på en by end samme aldersgruppe, der bor på mindre øer.

Fra Sundhedsdatastyrelsen stammer "Nøgletal på ældreområdet 2015-2020", også udgivet november 2021. Nøgletallene består af 20 tabeller, der i andele opgør hvor mange ældre på 65 år og derover, som har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Det kan være hjemmehjælp, hospitals- og plejehjemsophold. Desuden har man opgjort andelen med udvalgte kroniske sygdomme bl.a. KOL, astma og knogleskørhed, samt hvor mange der har indløst recept på udvalgte lægemidler.

Hvor de to første rapporter er baseret på registerundersøgelser, er Sundhedsstyrelsens rapport fra 2019, ”Ældres sundhed og trivsel”, baseret på to spørgeskemaundersøgelser. Rapporten giver et nuanceret billede af ældres selvvurderede fysiske og mentale helbred, herunder stress og ensomhed, medicin- og alkoholforbrug m.m. Vigtige parametre for de ældres fysiske velbefindende er uddannelsesniveau og indkomst.

Den sidste rapport, vi sætter fokus på, er udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet i 2018: "Kontaktmønstre på tværs af sektorer blandt befolkningen, kronikere og ældre medicinske patienter". Rapporten indeholder hele 8 analyser af befolkningens forbrug af sundhedsydelser, heraf særlige afsnit om forbrug og forventet fremtidig ressourceforbrug på ældreområdet og en særskilt karakteristik af den ældre medicinske patient. 

 


Tags: ældre, ældrepleje, helbred, prognoser, diagnoser, samfundsomkostninger, sundhed, sundhedsvæsen, sundhedsøkonomi, sygdomme, økonomi
Emne: Borgere
Geografi: Dansk statistik


29. oktober 2021 af Anni Renner Mortensen

Nye tobaks- og nikotinprodukter frister de unge

Et stigende antal unge i alderen 15-29 år benytter dagligt eller lejlighedsvist snus, tyggetobak og nikotinposer, også kaldet røgfri tobak. Det fremgår af Statens Institut for Folkesundheds rapport fra 2021 ”§Røg – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler” udgivet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen. Rapporten indeholder resultaterne af deres anden landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.

I 2021 svarer 10,5 pct. af de adspurgte unge, at de bruger røgfri tobak, hvilket er en stigning på 1,4 pct. siden 2020. Brugen af almindelige cigaretter er siden 2020 faldet med 2,3 pct., mens brugen af e-cigaretter er nogenlunde på niveau med 2020-forbruget. 3,9 pct. af de adspurgte unge bruger dagligt eller lejlighedsvist e-cigaretter. 9 ud af 10 foretrækker e-cigaretter med anden smag end tobak og over halvdelen foretrækker frugt- eller sliksmag.

Undersøgelsen blev gennemført første gang i 2020, og den tænkes gentaget de kommende år for at måle om regeringens tiltag mod børn og unges rygning, ved fx at hæve tobakspriserne, kan aflæses i deres forbrug.

Også Sundhedsstyrelsen har undersøgt emnet, og udgav i januar 2020 rapporten ”Unges brug af røgfri tobak. Nøgletal fra en spørgeskemaundersøgelse blandt unge 15-24-årige”, ligesom de har en temaside om tobak og hvert år udgiver en undersøgelse om danskernes rygevaner.

Er du interesseret i salget af røgtobak og cigaretter, kan du se mere i Danmarks Statistiks årlige opgørelse over ”Salg af alkohol og tobak”.

Tags: rygning, unge
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik


28. september 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Tyskland i tal

Har det netop afholdte valg til den tyske forbundsdag gjort dig nysgerrig på tal og fakta om vores store naboland mod syd? Så er her nogle tips til statistik om Tyskland.

Man kan naturligvis tage fat i Eurostat, som har tal for alle EU-lande og dermed også Tyskland. Men denne gang sætter vi fokus på den nationale statistik fra det tyske statistikbureau Statistisches Bundesamt (Destatis).

Statistikken hos Destatis er inddelt i seks overordnede emner. Fra emnesiderne finder man introduktion til den pågældende statistik, link til relaterede publikationer, metode og databasetabeller. Aktuelle nøgletal finder man i deres Dashboard. Vil man hellere selv danne tabeller, kan man gå direkte til databasen GENESIS-Online.

Tyskland er et stort land, der består af 16 delstater og hundredvis af regionale distrikter. Regional statistik er vigtig for Tyskland, og hver delstat har derfor sit eget statistikbureau. Destatis og de regionale bureauer samarbejder i “Statistische Ämter des Bundes und der Länder” om en statistikportal og står bl.a. bag et regionalt atlas og siden Stadt.Land.Zahl med nøgletal for detaljerede regionale områder. Alle detaljerede data kan desuden findes i Regionaldatenbank Deutschland.

Er man interesseret i tysk historisk statistik, så er ”Statistisches Jahrbuch” et godt sted at starte. Årbogen er udgivet siden 1880, undtagen i perioden 1943-1951. Man kan også kontakte Statistische Bibliothek, som løbende giver online adgang til ældre trykte statistiske publikationer i takt med, de bliver digitaliseret.


Tags: tyskland, portaler, årbøger
Emne: Borgere
Geografi: International statistik


28. juli 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Fra kældermagasinet: Alkohol- og ædruelighedsforhold

Efter måneders hjemmearbejde pga. COVID-19-situationen, er vi nu så småt tilbage på biblioteket, og vi har igen været en tur i kældermagasinet. Her faldt vi over en lille publikation, der fortjener at blive bragt frem i lyset. Et lille hæfte med 48 tætskrevne og illustrerede sider om alkoholforbrug og ædruelighedsforhold udgivet i 1933 af Landsforeningen Den personlige Friheds Værn.

Foreningen, der stiftedes i 1917, havde blandt andet til formål at forhindre, at et alkoholforbud indførtes i Danmark. I udgivelsen ”Statistikken viser - oplysninger om alkoholforbrug og ædruelighedsforhold i Danmark og de øvrige nordiske lande” vises diverse statistikker om alkoholforbrug, antal forhandlere, beskatningsforhold og tilskud til afholdsbevægelsen som ”vejledning ved Diskussioner om Alkoholspørgsmaalet”.

Forbruget af alkohol pr. person før og efter 1. verdenskrig:

Billederne her skal give en forestilling om, hvad forbrugstallene betyder, når varemængderne angives:

En del af hæftets tal stammer fra Danmarks Statistiks forgænger Det statistiske Departement. I dag udgives aktuelle og historiske tal om alkolholforbrug i Statistikbanken

Se hæftets indholdsfortegnelse i bibliotekets katalog - klik på titlen. 

Se evt. også forrige blogindlæg i serien "Fra kældermagasinet".


Tags: alkohol, brancher, folkeafstemninger, forbrug, lovgivning, misbrug, samfundsomkostninger, fra kældermagasinet
Emne: Økonomi
Geografi: Dansk statistik


29. juni 2021 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Religiøs adfærd, trosforestillinger og holdninger til folkekirken

I Danmark er 74 pct. af alle borgere medlem af folkekirken. 77 pct. har haft kontakt til folkekirken de seneste 12 måneder uanset medlemskab eller ej. Hvordan danskerne bruger folkekirken, danskernes holdning til folkekirken og befolkningens religiøsitet bliver der nu set nærmere på i undersøgelsen ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020”.

Det er ”Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter”, der udgiver første af to bind i en undersøgelse af danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken. Undersøgelsen spørger bl.a. ind til brugen af og forventninger til folkekirken, anledning for indmeldelse og motiver for udmeldelse samt troen på Gud, reinkarnation og spirituelle trosforestillinger som troen på kontakt med afdøde og healing igennem håndspålæggelse.

Undersøgelsen rummer ikke kun aktuelle 2020-tal. Man kan også se udviklingen i troen på Gud over en 40-årig periode, da det også er et spørgsmål, der medtages i "Den danske værdiundersøgelse", som er gennemført hvert niende år siden 1981. For at følge udviklingen fremover, er det planen, at ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken” skal gentages om 10 år.

Hvis man kunne tænke sig at se, hvordan danskerne svarede på andre spørgsmål om tro og kirkegang i 1986, så udgav den selvstændige organisation Bibellæser-Ringen i 1988 hæftet ”Danskerne, Bibelen og kristendommen”, som giver et statistisk portræt af danskernes holdninger til Bibelen og kristendommen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udført af analyseinstituttet OBSERVA. Bogen kan lånes ved henvendelse til Informationsservice og Bibliotek.


Tags: livsforløb, religion, tro, jul
Emne: Kultur og fritid
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek