Gå til sidens indhold

Informationsspecialisternes blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – falder vi over spændende statistik fra inden- eller udenlandske kilder, deler vi dem med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


Sociale forhold

Vis alle blogindlæg


20. december 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Danskerne har fået mere fritid de sidste 10 år

Fra 2008 til 2018 er 18-74-åriges fritid gennemsnitligt steget med godt 3 timer om ugen. Til gengæld bruger vi mindre tid på husholdningsarbejde som indkøb, madlavning, rengøring og gør-det-selv-arbejde.

Det er 10 år siden, Rockwool Fondens Forskningsenhed sidst undersøgte danskernes tidsanvendelse. Nu gør de status i den nye publikation ”Hvordan bruger danskerne tiden?”.

Fritiden er blevet længere for både mænd og kvinder, nemlig 33 minutter for mænd og 22 minutter for kvinder svarende til hhv. knap 4 og 2 ½ time om ugen. Den ekstra fritid bruges bl.a. på aktiviteter som læsning, socialt samvær, radio, tv, streaming og på hobbyer, motion og foreningsliv.

Undersøgelser om tidsanvendelse er blevet gennemført siden 1964. I bogens sidste kapitel finder man en kronologisk oversigt over udgivelser om tid fra forskningsenheden siden 1989. Før 1989 var det SFI – Socialforskningsinstituttet, der stod for undersøgelserne. En liste over udgivelser om undersøgelserne før 1989 findes i ”Hvad har vi gjort ved tiden? - En forskningsoversigt over tidsanvendelsesstudier før og nu”, (2012).


Tags: tidsanvendelse, fritid, arbejdsliv, fritidsinteresser, tidsforbrug
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


12. oktober 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Hadforbrydelser i Danmark

En hadforbrydelse er et strafbart forhold, der er motiveret af had til personer, som gerningsmanden oplever som anderledes på grund af disse personers etnicitet, religion eller seksuelle orientering. Hvor mange hadforbrydelser, der begås hvert år, er ikke umiddelbart muligt at se ud fra den officielle kriminalitetsstatistik. Udbredelsen af hadforbrydelser kan undersøges på flere forskellige måder.

Rigspolitiet har lavet opgørelser siden 2015, og før dem var det Politiets Efterretningstjeneste. Det er dog ikke muligt at sammenligne udviklingen over tid, da praksis for registrering og monitorering har ændret sig. Rigspolitiet fremlægger i deres nyeste rapport ”Hadforbrydelser i 2017”, at de har behandlet 446 sager i 2017. Størstedelen, 223 sager, var racistisk motiverede. 39 pct. af alle sager fandt sted på offentligt tilgængelige steder, mens 16 pct. fandt sted på internettet, særligt på Facebook.

Ved den såkaldte Offerundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor spørges et udsnit af danskere på 16-74 år om de har været udsat for vold motiveret af racisme eller seksuel orientering. I perioden 2008-2016 mener 7 pct., at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, svarende til ca. 4100 personer hvert år. 3 pct. mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af homo- eller transfobi. 

Det Kriminalpræventive Råd lister i deres ”Fakta om hadforbrydelser” flere forskellige kilder, der belyser emnet - bl.a. en rapport om hadefuld tale i den offentlige debat og oplysninger om hvilken lovgivning, der knytter sig til hadforbrydelser.


[Redigeret juli 2022: Dødt link til opgørelser før 2015 hos Politiets Efterretningstjeneste er fjernet]


Tags: kriminalitet, hate crime, anmeldelser, lovovertrædelser, racisme, homofobi, tro, religion, vold
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


19. september 2018 af Informations­service og Bibliotek

Status for verdensmålene i EU

EU har størst fremgang inden for den overordnede opfyldelse af verdensmålene om "Sundhed og trivsel", "Kvalitetsuddannelse" og "Bæredygtig energi".

EU_SDG_illustration

Eurostat har samlet et udvalg af deres indikatorer, som kan belyse FN's 17 verdensmål under overskriften "SDG's & me", hvor det er muligt at sammenligne situationen i de enkelte lande.

Ved nogle af indikatorerne får du en invitation til at teste din viden under punktet "Take a guess", hvor du selv kan tegne en graf for de seneste år og se, om du er på rette vej med dit skøn over udviklingen.

Status for alle indikatorer findes i årets udgave af publikationen "Sustainable development in the European Union - Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context".

For de mindre tålmodige er der også en "pixi-udgave" med fokus på illustrationer, der giver et hurtigt billede af, om det går frem eller tilbage med opfyldelsen af målene.

De danske tal for opfyldelse af verdensmålene præsenteres på Danmarks Statistiks temaside om SDG.


Tags: bæredygtighed, økonomi, ligestilling, livskvalitet
Emne: Sociale forhold
Geografi: International statistik


6. september 2018 af Mette-Line Jakobsen

Hvor udbredt er partnervold?

Psykisk vold er den mest udbredte form for vold begået af en nuværende eller tidligere partner, og kvinder bliver udsat mere end tre gange så hyppigt som mænd. Det viser rapporten "Psykisk partnervold; en kvantitativ kortlægning" (2018), som præsenterer resultater fra den første danske undersøgelse om psykisk partnervold hos både kvinder og mænd. 

 

Rapporten belyser bl.a., om der er fællestræk hos dem, der bliver udsat for volden, og om hvordan den psykiske vold hænger sammen med fysisk, seksuel og økonomisk partnervold. 

 

Det er VIVE – Det nationale forsknings- og analyseventer for velfærd, der har kortlagt udbredelsen af især psykisk vold begået af en partner eller tidligere partner. Undersøgelsen er baseret på data, der er blevet indsamlet blandt et tilfældigt udsnit af 20.000 voksne danskere i 16-64 års-alderen i 2012 hhv. 2016.


Tags: partnervold, kriminalitet
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


15. august 2018 af Mette-Line Jakobsen

Er du en slikmund?

Så er du ikke alene. Godt hver 10. voksen i Danmark spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen. Og kvinder (12,4 pct.) er mere slikne end mænd (9,2 pct.). Til gengæld spiser langt flere mænd (25,6 pct.) end kvinder (13,7 pct.) mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen.

Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt befolkningens indtag af sodavand, cola, saft og lign., slik/chokolade samt mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m.

Resultaterne er publiceret i rapporten "Sodavand, slik, chokolade og fastfood" (2018), hvor svarene er fordelt på køn, alder, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, civilstand, herkomst samt region.

Undersøgelsen er udarbejdet som del af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) 2017. Andre resultater fra denne undersøgelse er bl.a. udgivet i "Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2017" (2018).

Se evt. også vores FAQ-side om Spisevaner og madspild. Her har vi har samlet en række link til andre organisationer samt rapporter om emnet.


Tags: spisevaner, kost, sundhed
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


12. juli 2018 af Mette-Line Jakobsen

Unges seksuelle adfærd

Unge piger og drenge er stort set lige seksuelt aktive og sender i lige høj grad nøgenbilleder af sig selv. Men der er forskel på normer og konsekvenser for de to køn.

Rapporten "Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet"  fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har fokus på unges oplevelse af køn, krop og seksualitet – også set i sammenhæng med deres trivsel, uddannelse og sociale liv.

Undersøgelsen er iværksat og finansieret af Ligestillingsafdelingen under Udenrigsministeriet og er baseret på spørgeskemaundersøgelser gennemført af VIVE i perioden 2014-2016 samt fokusgruppeinterviews (2017).


Tags: sundhed, sex, seksualitet, unge, kønsforskelle
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


19. april 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Læser du højt for dit barn?

Der er mange aspekter i børneopdragelse. Man sammenligner sig med andre forældre, og måske har du også stillet spørgsmålene: Hvor mange forældre har regler for slik, brug af skærme og bordskik i hjemmet? Når reglerne brydes eller en bestemt opførsel ikke accepteres, hvor mange tyer så til sanktioner som irettesættelse, skældud, sender barnet til sit værelse eller udstikker et forbud? Hvor mange børn udfører husarbejde hver dag/flere gange om ugen, og er der en sammenhæng mellem deltagelse i husarbejde, og hvordan barnet klarer sig i skolen? Hvordan har opdragelse indflydelse på barnets trivsel?

Man kan blive klogere på disse og mange andre spørgsmål i ”Kortlægning af viden om opdragelse - Familietid, hverdagsliv, pligter og ansvar” fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Notatet giver overblik over nyere forskning om opdragelse og familieliv, og bygger dels på eksisterende litteratur om emnet, dels på statistiske analyser af VIVE’s to børneforløbsdatasæt ”Forløbsundersøgelsen af Årgang 1995” og ”Børn og Unge i Danmark”.

Angående højtlæsning, så læser næsten halvdelen af danske forældre højt for deres 3-årige barn hver dag. Andelen falder til 25 pct., når barnet er 7 år.


Tags: børn, unge, familier, opdragelse, trivsel, læsevaner, spisevaner, stress
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


12. april 2018 af Mette-Line Jakobsen

Vores seksuelle vaner under lup

Unges og voksnes seksuelle sundhed er kortlagt, og resultaterne er samlet i notatet "Kortlægning af seksuel sundhed i kommunerne" fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

 

Hvad angår de unge (15-19 årige) er der oplysninger om seksuel debutalder, antal sexpartnere, brug af kondom og anden prævention, HPV-vaccine, klamydia, aborter, kropstilfredshed, ensomhed og psykiske lidelser. Blandt voksne (20-64 år) er der fokus på tilfredshed med parforhold og sexliv, HPV-vaccine, klamydia, aborter, tilfredshed med udseende og vægt, ensomhed og psykiske lidelser. For begge grupper præsenteres dele af resultaterne i relation til demografiske og sociale forhold såsom alder, uddannelse, indvandrerbaggrund og familiestruktur.

 

Kortlægningen er bestilt af Sex og Samfund og er baseret på to større spørgeskemaundersøgelser, indsamlet af VIVE i perioden 2014-2016, og på registerdata fra Statens Seruminstitut, eSundhed.dk og Danmarks Statistik.


Tags: sundhed, sex, seksualitet, unge
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


5. april 2018 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

100-året for Den Spanske Syges udbrud

Statens Serum Institut melder stadig om nye tilfælde af influenza, men årets influenzasæson er på retur og snart ved at være slut. For 100 år siden var en anden influenza ved at bryde ud. En influenza, der skulle vise sig at blive en af de mest omfangsrige og mest dødelige, verden endnu havde set. Influenzapandemien, Den Spanske Syge, raserede verden i årene 1918-1919/1920.

”Statistisk Årbog 1921” viser da også en dramatisk stigning i nye sygdomstilfælde vedr. influenza i Danmark fra 34.877 i år 1917 til 496.755 i 1918. I årbogens tabel om dødsfald fordelt på dødsårsager, kan man se, at der var en stigning fra 199 dødsfald med influenza som årsag i 1917 til 4.150 i 1918.

Statistik om sundhedsforhold i hele første halvdel af det 20. århundrede kan ses i ”Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-60”. Bogen indeholder bl.a. oplysninger om anmeldte sygdomstilfælde, spædbørnsdødelighed, sygehusstatistik og medicinalpersonale.

Årets influenzasæson kan man følge på Statens Serum Instituts temaside vedr. influenza.

[Link revideret januar 2019]


Tags: dødsårsager, epidemier, sundhed, sygdomme
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


1. marts 2018 af Informations­service og Bibliotek

Beboere i almen boligsektor

Ca. en sjettedel af Danmarks befolkning bor i den almene boligsektor pr. 1. januar 2017.

Landsbyggefondens beboerstatistik viser et billede af beboerne i den almene boligsektor mht. tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomst, offentlig forsørgelse og uddannelse. Tabeller fordelt på køn, alder, oprindelse og område sammenligner beboerne i den almene sektor med resten af landets indbyggere.

Der er i gennemsnit 1,8 personer pr. husstand i de almene boliger og 2,2 personer i resten af befolkningen. Over halvdelen af de almene husstande består af en enkelt beboer, mens 10 % udgøres af 4 beboere eller flere. 

Beskrivelse af beboernes igangværende uddannelse i hhv. 2008 og 2016 er et særligt tema i 2017-udgaven af "Beboerstatistik".

 


Tags: boliger, beboere, almennyttig, boligområder
Emne: Sociale forhold
Geografi: Dansk statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek
Telefon: 39 17 30 30