Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Blog

Her finder du tips og trick til at finde internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Forfatterne er informationsspecialister fra Informationsservice og Bibliotek. Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.


Nationalregnskab og offentlige finanser

Vis alle blogindlæg


22. februar 2018 af ukendt

Mere end BNP

Bruttonationalproduktet (BNP) bruges af alle lande som en indikator for den økonomiske udvikling. Landenes rigdom i form af bygninger, natur, råstoffer og menneskelig kapital har betydning for den fremtidige vækst af BNP og bæredygtigheden i udviklingen. 

rapportens forside

En publikation fra World Bank med titlen "The changing wealth of nations 2018 : building a sustainable future" samler data om rigdom og velstand i 141 lande og belyser udviklingen i perioden 1995-2014. Foruden data om værdien af naturressourcer og infrastruktur, er der, i denne tredje udgave af rapporten, også beregninger af den menneskelige kapital målt ved et skøn over en persons indtjening i hele livet.

En nem indgang til rapporten er en pixi-udgave i form af infografik med de vigtigste facts og FAQ vedr. metode. Vil du selv danne tabeller om emnet er der mulighed for det i databasens sektion om "Wealth accounting".

 


Tags: nationalregnskab, nationalformue, bæredygtighed
Emne: Nationalregnskab og offentlige finanser
Geografi: International statistik


25. januar 2018 af ukendt

Økonomiske nøgletal og prognoser for 193 lande

"World economic outlook" udarbejdes af IMF hvert halve år og indeholder analyse af den globale økonomiske udvikling. Hovedrapporterne suppleres af 1-2 mindre opdateringer hvert år.

Den tilhørende database samler data fra 193 lande, om emner som inflation, betalingsbalance, bnp, offentlige finanser, arbejdsløshed, m.v. De fleste tidsserier indeholder årlige tal tilbage til 1980 og frem til nutiden, i visse tilfælde suppleret med prognoser for de næste 4 år. 

Vil du gerne se data som kort eller grafer, er der også mulighed for det via IMF Data Mapper.

Mere detaljerede økonomiske nøgletal, også med månedlig eller kvartalsvis frekvens, kan ses i den avancerede database under "International financial statistics".


Tags: nationaløkonomi, prognoser,
Emne: Nationalregnskab og offentlige finanser
Geografi: International statistik


22. august 2017 af ukendt

Offentligt forbrug i EU - hvad bruges dine penge til?

Den største del af de offentlige udgifter i alle EU-lande går til social beskyttelse, dvs. pensioner, boligstøtte, dagpenge osv. I 2015 udgør disse udgifter 19,2 pct. af BNP i EU som helhed. Finland ligger højest med 25,6 af BNP, Frankrig som nummer 2 med 24,6 pct og og Danmark på tredjepladsen med 23,6 pct. Allernederst finder vi Irland med udgifter til social beskyttelse svarende til 9,6 pct. af BNP.

Danmark havner på sidstepladsen i kategorien offentlig orden og sikkerhed (politi, fængsler, brandvæsen m.v.), der udgør 1 pct. af BNP mod EU-gennemsnittet på 1,8 pct. 

illustration government expenditure

Online publikation med artikler om de 10 hovedgrupper af offentlige udgifter findes i Eurostats portal ”Statistics Explained”, og hvert lands fordeling vises med bobler i infografik.

Tabellen ”General government expenditure by function (COFOG)” i Eurostats database indeholder mere detaljerede opgørelser over offentlige udgifter, fordelt på funktioner.

Tags: offentligt forbrug, offentlige finanser, nationaløkonomi
Emne: Nationalregnskab og offentlige finanser
Geografi: International statistik


20. januar 2017 af ABN

Følg med i USA's økonomiske udvikling og jobskabelse

I dag indsættes Donald Trump officielt som USA’s præsident. Næste gang er det ham, der skal skrive det indledende kapitel i den årlige publikation ”Economic Report of the President”. Rapporten beskriver landets økonomiske situation, udviklingen fra tidligere år og lægger linjerne for fremtiden. Det er The Chair of the Council of Economic Advisers, der står bag rapporten, og den er udgivet siden 1947.

Udover tal for de seneste års økonomiske udvikling, indeholder rapporten et appendiks med lange historiske tidsserier om bl.a. udviklingen i arbejdsstyrken siden 1929, de offentlige finanser fra 1952 og antallet af beskæftigede uden for landbruget siden 1972.

Netop forskellen mellem antallet af beskæftigede fra måned til måned kaldes USA's kongetal, fordi det har stor betydning for verdensøkonomien, hvordan jobskabelsen i en af verdens største økonomier udvikler sig. Kongetallet har stor bevågenhed fra verdens økonomer, når det hver måned offentliggøres af Bureau of Labor Statistics sammen med andre ”Major Economic Indicators”.


Tags: USA, arbejdsmarked, jobskabelse, nationaløkonomi
Emne: Nationalregnskab og offentlige finanser
Geografi: International statistik


1. december 2016 af ukendt

Et hjem er den største udgift for husholdningerne i EU

At bo er den største post på budgettet i mange EU-lande, dog med store forskelle fra land til land. I næsten alle EU-lande, undtagen i Malta, Estland, Litauen og Rumænien, sluger denne post den største andel af husholdningernes udgifter og i gennemsnit går næsten en fjerdedel af husholdningernes forbrugsudgifter til bolig, vand, el og opvarmning. 

Danmark ligger øverst med 29,4 pct. af husholdningernes samlede forbrugsudgifter anvendt til bolig osv. mens udgiften i Malta kun udgør 10,1 pct.

Se flere tal og tabeller i Eurostats News release og Statistics Explained om husholdningernes forbrug fordelt på formål.


Tags: forbrug, husholdninger, udgifter, budgetter
Emne: Nationalregnskab og offentlige finanser
Geografi: International statistik


1. september 2016 af ukendt

Udgifter til militæret

Udgifter til militæret, udviklingen i våbenindustrien og verdens arsenal af atomvåben er nogle af de emner, som Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) holder øje med.

Udgifter til militæret udgør globalt set 2,3 pct. af hele verdens BNP, svarende til 1676 milliarder US$. På trods af bestræbelserne på at reducere antallet har både USA og Rusland i 2015 omkring 7000 kernevåben hver, tilsammen mere end 93 pct. af hele verdens beholdning.

SIPRI Military Expenditure Database (Excel-filer) indeholder data om militærudgifter i 172 lande siden 1988, både i lokal valuta, US$ og andel af bruttonationalproduktet. De vigtigste resultater fra 2015 præsenteres som kort og Fact Sheet.

SIPRI er et uafhængigt internationalt institut, der forsker i konflikter, våben, våbenkontrol og nedrustning.


Tags: levevilkår, krig, fred
Emne: Nationalregnskab og offentlige finanser
Geografi: International statistik


9. februar 2015 af MJK

Hvor meget bruger kommunerne pr. skolebarn?

Hvad koster et skolebarn om året? Det er der stor forskel på fra kommune til kommune. Det viser en ny kortlægning udført af KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Rapporten Så meget koster en skoleelev giver et overblik over kommunernes enhedsudgifter på skoleområdet 2009/2010-2012/2013


Tags: skolebørn, skoleelever, folkeskole, grundskole, kommuner, regnskaber, uddannelse
Emne: Nationalregnskab og offentlige finanser
Geografi: Dansk statistik


13. januar 2015 af info

Danmarks nationalformue 1845-2013

Danmarks nationalformue er på svimlende 9982545 millioner kroner i 2013, hvis værdien af bygninger, boliger, maskiner, jord, dyr, olie, gas, transportmidler, patenter osv. tælles sammen. 

I et Working paper fra Danmarks Nationalbank, "Estimates of the National Wealth of Denmark 1845-2013", præsenteres et skøn for Danmarks nationalformue for hvert år i perioden. Der er også et Excel-ark med alle tal og grafer fra publikationen.


Tags: nationalregnskab
Emne: Nationalregnskab og offentlige finanser
Geografi: Dansk statistik


Ansvarlig for siden

Informations­service og Bibliotek