Gå til sidens indhold

Blog

Som informationsspecialister kommer vi langt omkring i statistikkens verden – både her hos os selv i Danmarks Statistik og hos andre internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Falder vi over en spændende statistik fra andre, deler vi den med jer her på bloggen. 

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.

Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.


Befolkning og valg

Vis alle blogindlæg


23. marts 2021 af Anne-Mette Ljungberg Lerche

Samlet statistik om mobilitet i Norden udgivet for første gang

Den 23. marts er det Nordens Dag, hvor det nordiske samarbejde fejres. Det officielle nordiske samarbejde foregår inden for rammerne af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd og omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland.

På den baggrund kigger vi nærmere på rapporten, ”Nordic Cross-border Statistics, som for første gang samler statistik om mobilitet på tværs af grænserne i Norden. Nordiske statistiske institutioner i Danmark, Island, Norge og Sverige har bidraget til projektet.

I rapporten kan du læse om projektets baggrund og statistiske fokuspunkter samt dets resultater i forbindelse med eksempelvis vandringer mellem de nordiske lande og højeste uddannelse opnået i et andet nordisk land. Undersøgelsen kaster lys over, hvor høj beskæftigelsen egentlig er i grænseregionerne og mindsker således det hidtidige mørketal på området. Undersøgelsen viser, at i 2015 arbejdede 51.000 nordiske borgere på den anden side af en landegrænse. Et interessant fund er, at 63 pct. af de danskere, der pendler til et andet nordisk land for at arbejde, pendler til Norge.

Tabellerne om pendling, vandringer og uddannelse, der er produceret i forbindelse med projektet, er formidlet i den gratis tilgængelige Nordic Statistics Database. Rapportens kapitel 8 beskriver hvilke tabeller fra projektet, der er formidlet i databasen. Kapitel 7 indeholder undersøgelsens resultater i tekst og tabeller.

Hvis du er interesseret i at dykke ned i anden nordisk statistik, kan du i Nordic Statistics Database se flere data indsamlet bl.a. fra de nordiske statistiske institutioner samt fra Eurostat, OECD og FN. Emnerne spænder over landbrug, miljø, energi, uddannelse, befolkning, sundhed og økonomi.


Tags: scandinavien, mobilitet
Emne: Befolkning og valg
Geografi: International statistik


23. december 2020 af Anne-Mette Ljungberg Lerche

Bliv klogere på de københavnske bydele

Fra 1856 til 1860 udkom ”Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark” for første gang. Værket beskriver Danmark og dets landskaber, oldtidsminder, herregårde, kirker blandt meget andet. Siden er udgivelsen blevet kendt som ”Trap Danmark” og er udkommet fem gange. Senest i 5. udgave fra 1953 til 1972.

Det 34 bind store topografiske og statistiske værk, ”Trap Danmark, udkommer nu igen i disse år i en 6. udgave både i bogform og digitalt. Værket beskriver de 98 danske kommuner under emnerne; natur, landskab, historie, byerne, kultur samt samfund og erhverv.  

En af de nyeste udgivelser i serien er de to bind om Københavns Kommune. Det ene bind, ”København I, beskriver de overordnede karakteristika ved Københavns Kommune. Det andet af de to bind, ”København II, beskriver bl.a. de befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika i hver af de 10 bydele; Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Indre By, Amager Øst og Amager Vest.

I bogen om de københavnske bydele kan du fx læse om uddannelsesniveauet og antallet af privatskoler og frie grundskoler i de enkelte bydele, forekomsten af boliger fordelt på ejerforhold, befolkningen fordelt på herkomst samt de største arbejdspladser i bydelene.

I Trap Danmarks digitale udgave kan du finde beskrivelser af flere andre danske kommuner. Foreløbig er 53 kommuner tilgængelige online, og med udgangen af 2021 vil alle 98 kommuner være online.

Hvis du er mere nysgerrig på tal om de københavnske bydele, kan du også se nærmere på Københavns Kommunes Statistikbank og den årlige rapport ”Status på København”, der indeholder statistik og nøgletal på de 10 bydele indenfor fx emnerne: befolkning, arbejdsmarked, sociale forhold, bygninger og personbiler.


Tags: byer, befolkning, nøgletal
Emne: Befolkning og valg
Geografi: Dansk statistik


27. november 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Amerikanske valgdata

Tirsdag d. 3. i denne måned var der valg i USA. Siden 1845 har valgdatoen, de år der har været præsidentvalg og valg til Kongressen, ligget den første tirsdag efter første mandag i november.

Stemmerne optælles stadig, og man kan løbende følge efterspillet på de store amerikanske medier som CNN og Fox News. USA har modsat mange andre lande ikke en valgkommission, der udråber vinderen af valget, så det er de store nyhedsmediers udmeldinger, man venter på. Traditionelt er det nyhedsbureauet Associated Press (AP), man følger tæt. De har siden 1848 udråbt vinderen af præsidentvalget og gjorde det således også i år d. 7. november, hvor de ifølge deres data med sikkerhed kunne erklære Joe Biden vinder. På AP’s hjemmeside kan man i deres FAQ læse, hvordan de indsamler valgdata, bl.a. ved hjælp af deres 4000 journalister placeret i alle 50 stater.

En ofte benyttet kilde til opgørelser af stemmeprocenten er United States Election Project, som Michael P. McDonald, professor ved University of Florida står bag. Oversigten over stemmeprocenter ved det nyligt afholdte valg fungerer desuden som en god indgang til de enkelte staters valghjemmesider.

Befolkningstal til brug for udregningen af stemmeprocenter, og analyser af hvem vælgerne er, kan findes hos United States Census Bureau.

Der findes mange kilder til historiske amerikanske valgdata og til analyser af valg og vælgere. Library of Congress giver en god samlet oversigt over fysiske og online kilder, hvoraf de fleste af de online er gratis tilgængelige.


Tags: befolkning, befolkningstal, folketællinger, valg, vælgere
Emne: Befolkning og valg
Geografi: International statistik


10. marts 2020 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Sådan faldt stemmerne for 100 år siden i Sønderjylland

I år fejrer vi 100-året for genforeningen af Sønderjylland med Danmark. Ved en folkeafstemning d. 10. februar 1920 i den såkaldte 1. zone, tog sønderjyderne stilling til, om man ville være en del af Danmark eller Tyskland. Hvor grænsen skulle gå, kunne dog ikke fastlægges før efter d. 14. marts, hvor en afstemning i Mellemslesvig (2. zone) blev afholdt om samme spørgsmål.

Det var ikke kun de, der boede i området, der havde stemmeret. Også alle født i området før 1. januar 1900 havde stemmeret, selvom de ikke længere boede der.

Samlet set var resultatet af afstemningerne et dansk flertal i 1. zone og tysk flertal i 2. zone. De detaljerede resultater af afstemningen kan ses i bogen "Afstemningen i Sønderjylland (I og II Zone) 10. februar og 14. marts 1920" udgivet af Det midlertidige Ministerium for Sønderjydske Anliggender. I bogen finder man stemmetallet for hvert sogn i amterne.

Det officielle resultat af afstemningen i 1. zone var 75.431 stemmer for Danmark og 25.329 for Tyskland. Haderslev var den eneste af de fire købstæder med dansk flertal. I bogen ser man også de tilrejsendes stemmer - fx i Sønderborg, hvor resultatet var to stemmer fra at være lige, hvis det ikke havde været for de tilrejsende. 2.029 stemte dansk og 2.601 stemte tysk, hvoraf de tilrejsende udgjorde 349 danske stemmer og 919 tyske stemmer. De tilrejsende fik dog ingen afgørende betydning for det endelige resultat.

Det officielle resultat af afstemningen i 2. zone var 12.800 stemmer for Danmark og 51.724 for Tyskland.

Yderligere oplysninger om Genforeningen 1920 finder man bl.a. på:

Genforeningen 2020 - jubilæets officielle markering

danmarkshistorien.dk - Aarhus Universitet

Den Slesvigske Samling - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

kort fra bogen 'Afstemningen i Sønderjylland (I og II Zone) 10. februar og 14. marts 1920'

Kort fra bogen "Afstemningen i Sønderjylland (I og II Zone) 10. februar og 14. marts 1920" (1920).


Tags: folkeafstemninger
Emne: Befolkning og valg
Geografi: Dansk statistik


30. august 2019 af Joachim Haugbølle

Valg til en af verdens ældste lovgivende forsamlinger

Færingerne går til stemmeurnerne for at vælge nye medlemmer til Færøernes parlament, Lagtinget, d. 31. august 2019. Med mere end 1.000 år på bagen er Lagtinget blandt de ældste lovgivende forsamlinger i verden. I den færøske statistikbank, Statistics Faroe Islands, er det muligt at dykke ned i data om tidligere afstemninger.

Aksel V. Johannesen har været lagmand siden valget i 2015, hvor det socialdemokratiske parti, Føroya Javnaðarflokkur, vandt valget med 25,1 pct. af stemmerne. Valgdeltagelsen til Lagtinget er ofte høj, og ved det seneste valg i 2015 var den på 88,8 pct.

Ser man på kønsfordelingen blandt medlemmerne i parlamentet, er den over de seneste 15 år blevet mere lige. Ved seneste valg var 10 af de 33 medlemmer således kvinder. I 2004 var der 3.

Er man interesseret i et bredt statistisk overblik over Færøerne, kan man læse mere i den statistiske årbog ”Faroe Islands in figures 2018”.


Tags: valg, færøerne
Emne: Befolkning og valg
Geografi: International statistik


6. juni 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Synes du, det har været en lang valgkamp?

Så har danskerne været ved stemmeurnerne igen; denne gang til folketingsvalg. Synes man, at valgkampens længde har været ualmindelig lang med sine 29 dage, så skal man da også helt tilbage til 1974 for at finde en, der varede længere. Dengang varede den 35 dage. Den kan dog ikke overgå 1964-valgkampen, hvor man havde hele 53 dage til bestemme sig for, hvor krydset skulle sættes. En oversigt over længden på valgkampe til folketingsvalg siden 1953 finder man på Folketingets hjemmeside, som udover at oplyse om folkestyrets arbejde også har en side om tal og fakta om folketingsvalg (ikke længere tilgængelig januar 2019) gennem tiden.

Mens fintællingerne tikker ind fra gårsdagens valg på Danmarks Statistiks valgsite, kan man hos Folketinget få overblik over valgresultater ved folketingsvalg i Danmark siden 1913. I to skemaer præsenteres tal for valgdeltagelse, antal stemmer, stemmeandel og antal mandater for hvert parti frem til valget i 2015 (ikke længere tilgængelig januar 2019).

Valget i år blev udskrevet, fordi regeringen havde siddet hele den 4-årige valgperiode. Ud af de 26 gange, der har være udskrevet valg siden 1945, er valget dog oftest blevet udskrevet før tid. Det er sket 11 gange, at valgperioden er udløbet. Hvilken anledning, der har udløst udskrivelsen af valg de øvrige gange, giver Folketingets side om tal og fakta om folketingsvalg også svar på.

[Redigeret juli 2020]


Tags: folketingsvalg, valg, vælgere
Emne: Befolkning og valg
Geografi: Dansk statistik


27. maj 2019 af Anna Dorthe Bracht Nielsen

Europa har stemt

Danskerne har stemt til Europa-Parlamentsvalget d. 26. maj 2019, og fintællingen offentliggøres løbende på Danmarks Statistiks valgsite. Danmark er dog ikke det eneste land, hvor vi har været ved stemmeurnerne. Alle nuværende 28 EU-lande har siden d. 23. maj stemt på de kandidater, der skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet.
 
Resultaterne af alle EU-landes afstemninger kan ses på Europa-Parlamentets valgsite. Her tikker de foreløbige resultater for hvert land ind, og man kan se fordelingen af de 751 pladser i parlamentet på de forskellige politiske grupper.
 
Det er ikke kun resultaterne fra 2019-valget, der er tilgængelige på sitet, også valgdeltagelse og resultater fra tidligere Europa-Parlamentsvalg kan findes. Sitet præsenterer desuden et sammenligningsværktøj, der gør det muligt at sammenligne europæiske resultater eller nationale valg til parlamentet for forskellige år.

Tags: valg, vælgere, EP-valg
Emne: Befolkning og valg
Geografi: Dansk statistik, International statistik


30. november 2018 af Informations­service og Bibliotek

Island før og nu

For 100 år siden blev Island en suveræn stat i union med Danmark, og derfor fokuserer vi på landets historie i tal. 

Den første registrering af den islandske befolkning er fra 1703, hvor der boede ca. 50.000 mennesker i landet. De levede først og fremmest af landbrug og fiskeri, men der var også andre erhverv på øen; fx var der 245 præster og 7 bødler.

omslag til publikationen Hagskinna

Den historiske statistik findes i publikationen ”Hagskinna : sögulegar hagtölur um Ísland = Icelandic historical statistics”, som du kan bladre i via Bækur

En del af tabellerne findes også i en databank via portalen Sögulegar hagtölur, der er opdelt på hovedemnerne befolkning, samfund, erhverv, økonomi og miljø.

Nu om dage er der knap 356.000 beboere i landet, hvor kun ca. 7.000 af dem arbejder med landbrug og fiskeri. De nyeste tal om Island findes hos Hagstofa Íslands/Statistics Iceland, som er det nationale statistikbureau.

En hurtig gennemgang af Islands historie kan ses på Danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet. Fx  fandt endnu en omvæltning sted i 1944, hvor landet  blev en selvstændig republik.

 


Tags: historie, Island, økonomi, befolkning, erhverv
Emne: Befolkning og valg
Geografi: International statistik


12. november 2018 af Informations­service og Bibliotek

Europa for 100 år siden

Europas historie i tal befinder sig i kælderen under Danmarks Statistik. Måske lidt overdrevet, men ikke desto mindre indeholder samlingen af trykte publikationer en guldgrube af informationer om de enkelte lande.

I disse dage er det 100 år siden, 1. verdenskrig sluttede, så lad os se nærmere på de statistiske årbøger fra perioden i nogle af de krigsførende lande. 

I den franske årbog ser man fx en tabel, der viser fordelingen på erhverv for de unge mænd, der kan rekrutteres til hæren. De fleste er landarbejdere, men også bagere, slagtere, skræddere og ansatte ved jernbaner og telegrafer må holde for. De tyske årbøger har mere sparsomme oplysninger om krigsårene, men man kan dog se hvor mange krigsskibe, rigsmarinen havde til rådighed ved krigens udbrud. I den engelske årbog er der tal om hærens styrker, fordelt på kavaleri, infanteri, ingeniørkorps osv.

De franske årbøger kan også findes på nettet via portalen Gallica. De tyske årbøger er tilgængelige via DigiZeitschriften. De engelske årbøger for perioden findes desværre ikke på nettet.

foto af 3 årbøger

Et rigt udvalg af statistiske årbøger fra de fleste europæiske lande fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af det 21. århundrede er tilgængelige i trykt form i Bibliotekets magasiner. En del lande udgiver ikke længere  årbøger, men har tilsvarende oplysninger på deres respektive hjemmesider

Kontakt os gerne hvis du vil se eller låne nogle af publikationerne.

 


Tags: historie, krig, fred, årbøger
Emne: Befolkning og valg
Geografi: International statistik


4. oktober 2018 af Informations­service og Bibliotek

EU's regioner og byer

Når man sammenligner lande i Europa, kan det være fornuftigt at sammenligne EU's regioner frem for at sammenligne små lande med omkring ½ mio. indbyggere med lande, der har over 80 mio. indbyggere. Desuden kommer forskelle og ligheder mellem de enkelte medlemsstaters regioner også frem i lyset. Administrativt anvendes de regionale data ved tildeling af støtte fra EU til de enkelte regioner.

276 regioner i de 28 EU-lande beskrives i Eurostats årbog om regionerne og de tilhørende interaktive kort. Her er kapitler om regional politik samt statistikker over befolkning, sundhed, uddannelse, arbejdsmarked, økonomi, forskning og innovation, turisme, landbrug osv.

Få overblikket i "News release (pdf)", læs publikationen "Eurostat regional yearbook 2018" eller de enkelte kapitler i "Statistics explained".

Vil du se kort og grafer, er der rig mulighed for det i de interaktive værktøjer "Statistical Atlas" og "Regions and Cities Illustrated".

Lær mere i denne video, der viser forskelle og muligheder i de to online værktøjer:


Tags: regioner, byer, levevilkår
Emne: Befolkning og valg
Geografi: International statistik


Kontakt

Informations­service og Bibliotek