Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Blog

Her finder du tips og trick til at finde internationale, inden- og udenlandske kilder til statistikker.

Forfatterne er informationsspecialister fra Informationsservice og Bibliotek. Du kan kontakte os via "Spørg om statistik"  eller info@dst.dk.

Bloggen viser links til eksterne kilder som en service og et ønske om at dele viden om materialet. Brugen af disse links indebærer ikke anbefaling eller støtte til synspunkter, der udtrykkes på de pågældende websites. Danmarks Statistik har ingen kontrol over indhold og tilgængelighed af eksterne websites og frasiger sig hermed ethvert ansvar for disse.


Geografi, miljø og energi

Vis alle blogindlæg


27. oktober 2016 af ABN

Danmark har mere end én solskinsø

Bornholm, kendt som solskinsøen, har 1909 solskinstimer i løbet af et år. Læsø og Samsø har dog lidt flere, nemlig henholdsvis 1951 og 1917 timer. Til gengæld kan Bornholm med rette kalde sig solskinsøen henover sommeren, hvor øen har den solrigeste maj, juni, juli og august i Danmark. 

Den nye rapport "Klimadata Danmark, kommunale referenceværdier 2006-2015" fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) opgør på kommuner antallet af solskinstimer, hvor i Danmark det er varmest og hvor, der falder mest nedbør. Så rapporten fortæller ikke, om øer, der er del af en større kommune, også er solskinsøer. Til gengæld viser den, at trods Danmarks beskedne geografiske størrelse, så varierer vejret faktisk fra kommune til kommune. Det gør således en forskel om man bor vest eller øst for den jyske højderyg. Herning kommune har fx den største årsnedbørmængde (978 mm) i Danmark, mens Aarhus kommune ligger under landsgennemsnittet med 796 mm nedbør.

Temperaturmæssigt er Frederiksberg den varmeste kommune, mens Randers er den koldeste set over et helt år. 

Se gennemsnitstemperatur, nedbørsmængde og solskintimer for din egen kommune og de andre økommuner Morsø, Fanø, Ærø og Langeland på DMI's hjemmeside, hvor man både finder rapporten og rapportens data i Excel-ark.


Tags: kommuner, meteorologi, vejr
Emne: Geografi, miljø og energi
Geografi: Dansk statistik


1. oktober 2016 af ukendt

Hvor kommer energien fra?

Energiens vej fra udvinding og produktion til forbrug illustreres i Eurostats digitale publikation "Shedding light on energy in the EU — A guided tour".

Her kan man få svar på spørgsmål om hvor energien kommer fra, dvs. hvad og hvor meget der produceres i EU-landene eller importeres udefra. Import af både olie og naturgas domineres af leverancer fra Rusland og Norge. I 2014 producerede EU omkring en tredjedel af sit eget energibehov, mens omkring to tredjedele blev importeret.

Ser man på hvilke brancher i EU, der bruger mest energi står transport for 33 pct. af det endelige energiforbrug, efterfulgt af industri (26 pct.), tjenester (13 pct.) samt landbrug og skovbrug (2 pct.). De sidste 25 pct. af energiforbruget står husholdningerne for.

Ca. 22 pct. af det endelige energiforbrug er elektricitet: Du kan følge elektriciteten fra kilde til kontakt i denne animation:

video animation


Tags: energi, energiforbrug, miljø
Emne: Geografi, miljø og energi
Geografi: International statistik


12. august 2016 af ABN

Globalt forbruger vi jordens ressourcer svarende til 1,6 jordklode

D. 8. august var det "Earth Overshoot Day 2016", dvs. den dag på året vi har opbrugt de ressourcer, vores planet årligt kan nå at levere. Fra i mandags er der så at sige overtræk på naturens budgetkonto. Nogle lande overtrækker mere end andre; hvis vi fx alle levede som australierne ville vi have brug for 5,4 planeter, men hvis vi levede som befolkningen i Indien, havde vi brug for 0,7.

Det er den internationale organisation Global Footprint Network, der beregner den årlige skæringsdato. Det gør de på baggrund af The National Footprint Accounts, et slags klimabudget, der beregner på den ene side efterspørgslen på ressourcer og på den anden side kapaciteten til at imødekomme denne efterspørgsel.

Organisationens beregninger er baseret på især data fra FN, og på deres hjemmeside findes uddybende oplysninger om kilder og metode. De stiller også et datasæt gratis til rådighed for forskere, undervisere, NGO'er og pressen.

Hvert andet år udgives en ny version af "National Footprint Accounts" i WWF Verdensnaturfondens "Living Planet Report". Rapporten præsenterer og beskriver udviklingen i de tre indikatorer "Living Planet Index", "Ecological Footprint" og "Water Footprint", der alle forsøger at måle det pres, der er på jordens ressourcer.

"Earth Overshoot Day" har egen hjemmeside på www.overshootday.org, og her findes link til interaktive kort over landenes balance på klimabudgettet, infografik over udvalgte landes forbrug og gode råd til, hvordan man kan spare på ressourcerne.


Tags: bæredygtighed, forbrug, miljø, mærkedag
Emne: Geografi, miljø og energi
Geografi: International statistik


6. juli 2016 af ukendt

Afsted til Europas strande?

Badevandet er af god kvalitet i Europa, viser den årlige rapport fra European Environment Agency. På et interaktiv kort kan du se resultatet af over 21.000 vandprøver fra badesteder ved Europas kyster eller søer.

Grafik

Beskrivelser af målinger om badevandets kvalitet kan ses i "European bathing water quality in 2015" og de tilhørende landerapporter.

84 pct. af badestederne opnår karakteren "Excellent", mens hele 96 pct. opfylder minimumsstandarderne for vandkvalitet i 2015. Badevandsdirektivet blev udstedt for første gang for 40 år siden.

European Environment Agency udgiver en bred vifte af miljøstatistikker om klima, udslip, vand, støj osv. En samlet vurdering af miljøets tilstand og de ændringer, der skal til for at forbedre det, kan ses i "State of the Environment Report", der udgives hvert 5. år, senest i 2015.


Tags: miljø, vand
Emne: Geografi, miljø og energi
Geografi: International statistik


1. marts 2016 af ukendt

Energiafhængighed og vedvarende energi i EU

EU har en energiafhængighed på 53,4 pct. i 2014. Det betyder, at EU må importere over halvdelen af den energi, der er brug for.

De mindst afhængige lande er Estland, Danmark og Rumænien, mens Malta, Luxembourg og Cypern alle har en afhængighedsgrad på over 90 pct.

Danmarks energiafhængighed er i 2014 på knap 13 pct., i modsætning til i 2005, hvor tallet var på minus 50 pct. og landet dermed kunne eksportere energi til andre lande i stor stil. Se tabel med data fra alle EU-lande fra 1990 og frem i Eurostats News Release.


Men vil EU-landene nå målene vedr. vedvarende energi, som fastsat i Europa 2020-strategien? De er godt på vej, da 16 pct. af EU's energiforbrug allerede i 2014 stammer fra sol, vand, vind og biomasse.

Målet er, at 20 pct. af EU’s energiforbrug skal leveres af vedvarende energikilder senest i 2020. I 2030 skal andelen være oppe på 27 pct. De enkelte lande har egne mål og 24 af de 28 EU-lande er i fremgang, sammenlignet med forrige år. En tredjedel af landene har allerede nået deres fastsatte mål. Sverige har den største andel af vedvarende energi med over 50 pct., mens Danmark når op på knap 30 pct. Flere detaljer om vedvarende energi i EU kan ses i Eurostats News release og  portalen Statistics Explained.


Tags: energiforbrug, vedvarende energi
Emne: Geografi, miljø og energi
Geografi: International statistik


11. december 2015 af ukendt

Når vejret viser sig fra sin værste side

I løbet af de seneste 20 år er 90 pct. af de katastrofer, som  jordens befolkning har været udsat for, forårsaget af  mere end 6.000 oversvømmelser, storme, hedebølger, tørke og andre vejr-relaterede begivenheder. 

4,1 milliarder personer er kommet til skade, blevet hjemløse eller har haft behov for nødhjælp i perioden, heraf 75 pct. i Kina og Indien.  Over 600.000 mennesker har mistet livet i løbet af perioden, heraf 40 pct. på grund af storme. 

Rapporten “The Human Cost of Weather Related Disasters 1995-2015”  fra FN's Office for Disaster Risk Reduction og Centre for Research on the Epidemiology of Disasters forsøger også at anslå de samfundsmæssige omkostninger forbundet med katastroferne.


Tags: ulykker, meteorologi
Emne: Geografi, miljø og energi
Geografi: International statistik


18. maj 2015 af ukendt

E-affald kortlagt globalt

I 2014 blev hele 41.8 millioner tons e-affald genereret på verdensplan, men mindre end en sjettedel af denne mængde er indsamlet til genbrug. 

E-affald består af alle elektriske og elektroniske apparater, dvs. alt hvad der har en ledning eller batterier. Mere end halvdelen af affaldet består af køkken- og badeværelsesudstyr som opvaskemaskiner, mikroovne og vaskemaskiner. 

USA og Kina producerer tilsammen 32 pct. af verdens e-affald, men ser man på de enkelte landes affaldsmængde per capita er Danmark på en 4. plads med 24 kg, hvor Norge (28.4 kg), Schweiz (26.3 kg) og Island (26.1 kg) er indehavere af de tre første pladser. 

FN's tænketank United Nations University har indsamlet og beregnet disse tal for alle verdensdele. Se mere i deres pressemeddelelse eller den fulde rapport "The global e-waste monitor – 2014".


Tags: affald, genbrug, miljø
Emne: Geografi, miljø og energi
Geografi: International statistik


1. april 2015 af ABN

Danmark har 1. pladsen i affaldsproduktion i EU

Ifølge Eurostats affaldsstatistik producerer Danmark hele 747 kg affald pr. person i forhold til gennemsnittet på 481 kg pr. borger i EU. Rumænien producerer den mindste mængde affald pr. person med 272 kg.

I Danmark bliver 28 pct. af affaldet genbrugt, 17 pct. komposteret, mens hele 54 pct. går op i flammer på forbrændingsanlæg. Tyskland forbrænder kun 35 pct. af deres affald, mens hele 65 pct. bliver enten genbrugt eller komposteret.

Eurostat gør dog opmærksom på at statistikkens kvalitet er forskellig fra land til land, og at det forklarer noget af forskellen mellem landene.

Se tallene og læs mere om statistikken i Eurostats pressemeddelelse, hos Eurostat Environmental Data Centre on Waste og i Statistics Explained.


Tags: affald, genbrug, miljø
Emne: Geografi, miljø og energi
Geografi: International statistik


Ansvarlig for siden

Informations­service og Bibliotek