Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

SLBNR

Navn

SLBNR

Beskrivende navn

Løbenummer for største arbejdssted i firma

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1980
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

SLBNR angiver et entydigt løbenummer for det største arbejdssted i firmaet, som er konstant over tid for bevarede (ikke endeligt nedlagte) arbejdssteder.

Detaljeret beskrivelse

Løbenummeret for det største arbejdssted findes på baggrund af arbejdsstedsdatasættet for det givne år. Datasættet er sorteret efter antal ansatte (hoved- og bibeskæftigede tilsammen), og det løbenummer med det største antal ansatte findes derved. I datasættet indgår kun gyldige arbejdssteder.

Arbejdsstedets løbenummer er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med oprettelsesåret og de seks øvrige er et tilfældigt nummer. Oprettelsesåret er året for den novemberopgørelse, hvor arbejdsstedet findes første gang. Oprettelsesår=1980 betyder "oprettet i 1980 eller tidligere".

1.-4. cf.=oprettelsesår (=det aktuelle år for arbejdssteder, der får et nyt løbenr.)
5.-10. cf.=fortløbende 6-cifret tal (000001, 000002,...)

For yderligere oplysninger om arbejdssteders løbenummer henvises til variablen LBNR.

Populationer:

Firmaer i IDA

Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma.

Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år.

Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret.

Værdisæt

SLBNR har ingen værdisæt