Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Fravær

Beskrivelse

Danmarks Statistiks fraværsstatistik er en årlig statistik, der dækker hele den offentlige sektor og private virksomheder med mere end 9 fuldtidsbeskæftigede.

Fraværsstatistikken er en strukturstatistik, hvis formål er at belyse omfanget og udviklingen af fraværet samt at skabe et bedre grundlag for virksomhedernes og det offentliges fraværsindsats. Statistikken beskriver den arbejdsindsats, som bortfalder pga. fravær. Statistikken er således en statistik, der på et givet referencetidspunkt - i dette tilfælde årligt - angiver det aktuelle fravær for forskellige grupper af lønmodtagere.

Den statslige sektors fraværsoplysninger indhentes af Finansministeriet, der hvert kvartal modtager fraværsoplysninger fra de statslige styrelser, institutioner mv. For kommunernes og regionernes vedkommende kommer data primært via KMD og Silkeborg Data. Data fra kommuner og regioner indsamles i samarbejde med Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Fraværsdata for den private sektor er en stikprøve af virksomheder, som indsamles i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Stikprøven er på ca. 2600 virksomheder med mere end 9 fuldtidsbeskæftigede, som ikke er i landbrug og fiskeri. Stikprøven dækker mellem 60 pct. og 70 pct. af fuldtidsansatte i alle private virksomheder med mere end 9 fuldtidsbeskæftigede. Data opsamles primært i virksomhedernes egne løn- og fraværssystemer eller Danmarks Statistiks regneark.

Der indsamles oplysninger om egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Til udarbejdelse af fraværsstatistikken benyttes dels de oplysninger om de enkelte lønmodtageres fravær, som indberettes til fraværsstatistikken, og dels nogle af de time-, dage- og personoplysninger, som indberettes til lønstatistikken.
Der foretages en kobling mellem lønstatistikken og fraværsstatistikken. Koblingen kan kun gennemføres, hvis personen findes i lønstatistikken, og hvis den indberettede fraværsperiode starter og slutter indenfor ansættelsesforholdets varighed. Informationerne om mulige arbejdstimer og dage fra lønstatistikken bruges i beregningen af fraværsprocenten og det gennemsnitlige antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat.

En del af indberetningerne fra private virksomheder og offentlige institutioner har ikke kunnet anvendes på grund af fejl i indberetningen, ligesom private virksomheder, der er ophørt eller startet i løbet af året, af indsamlingstekniske grunde normalt ikke er med. En del private virksomheder, der formelt set ikke er udtrukket i stikprøven, men har indberettet til statistikken medtages, hvis kvaliteten af data er god.

Kvaliteten af fraværsindberetningerne fra især de private virksomheder er svingende. Kvaliteten af data forsøges konstant at forbedres gennem tilbagemelding til virksomhederne, samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne.
Da statistikken samtidig endnu er relativ ny, og erfaringerne viser, at kvaliteten af de indberettede data fra private virksomheder, staten, kommuner, institutioner mm. løbende forbedres, efterhånden som systemerne til fraværsregistrering opbygges, og rutinerne med registrering af fravær indarbejdes, skal sammenligninger af fraværet de første år af fraværsstatistikken derfor tages med et vist forbehold.

Brud i data:
Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres.
Den nye sektorkode er opbygget i overensstemmelse med den nye europæiske nati-onalregnskabsmanual ESA2010. Den ændrede sektorafgrænsning betyder, at navngivningen af sektorerne er ændret. Det der før hed privat sektor er blevet til Virksomheder og organisationer, mens statslig-, kommunal- og regional sektor fremover benævnes Offentlig forvaltning og service for henholdsvis stat, kommuner og regioner.
Ud over ændret navngivning, sker der med sektorafgrænsningen også nogle indholdsmæssige forandringer, som betyder at en række offentlige virksomheder og institutioner, der tidligere indgik under de offentlige sektorer, nu indgår i sektoren Virksomheder og organisationer på lige fod med private virksomheder. For statsejede virksomheder vedrører det bl.a. DSB. For kommunalt ejede virksomheder gælder det bl.a. forsynings- og renovationsområdet. Omvendt er visse virksomheder og institutioner, der tidligere indgik under den private sektor, nu en del af Offentlig forvaltning og service. Det gælder bl.a. en række selvejende sociale institutioner samt en række A-kasser, som i nationalregnskabsmæssig sammenhæng egentlig repræsenterer en selvstændig sektor, sociale kasser og fonde, men hvis dataomfang er af så begrænset karakter, at det i fraværsstatistikken indgår under den statslige del af offentlig forvaltning og service.

For yderligere information om fraværsstatistikken henvises til statistikdokumentationen.


Variable

FRAVPERIODE Fraværsperiode
FRAVTIMER Fraværstimer
FRAVVAEGT Fraværsvægt
FRAVAARSAG Fraværsårsag
PRAETIMER_FRAV Præsteret timer i fraværsstatistikken