Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

FAMLOENMV

Navn

FAMLOENMV

Beskrivende navn

Lønindkomst i alt i familien

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-1990
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Ja
På tværs af variable: Ja

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Nej

Generel beskrivelse

FAMLOENMV er baseret på LOENMV fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.

Skattepligtig løn inkluderer frynsegoder, løn med offentligt løntilskud, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner. Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel.

Se FORSKER i Personindkomster for oplysninger om løn til udenlandske forskere og specialister, som har arbejdet i Danmark i 2002-2003 og igen fra 2008.

Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lignende indgår ikke i denne variabel, men ligger i variablen FAMNETOVSKUD (overskud af selvstændig virksomhed)

Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket), men før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag.

FAMLOENMV inkluderer løn under sygdom og barsel - også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to uger af sygeperioden; disse sygedagpenge indgår ikke i FAMLOENMV, men i variablen FAMRESTBISTANDSYD (andre bistands- eller overførselsindkomster). Ydelser til personer i aktivering mv. indgår, hvis ikke nævnt ovenfor, som overførsler og er dermed ikke en del af lønnen.

Beløb er i kr. og øre. UDGÅR I 2013

Detaljeret beskrivelse

Løn er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år).

FAMLOENMV er baseret på LOENMV fra Personindkomster.

Løn er inkl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny undtagelse).

Fra 1993 inkluderes værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1993 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen FAMFRYNSEGODER).

Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister. (SKATs slutligningsregister havde kun én samlet indkomst for løn, dagpenge, pensioner mv.)

Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret.

Fra 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen FAMFRYNSEGODER).

Fra 1994 inkluderes ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde og lignende (ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK).

Fra 1994 inkluderes løn, som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland).

Fra 1995 inkluderes jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen QSAR i Personindkomster).

Fra 1999 inkluderes værdi af køb eller tegningsret til aktier (for medarbejdere mv.) udnyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke i indkomsten før 1999).

2001-2003 inkluderes aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i FAMLOENMV).

2002-2003 og fra 2008 inkluderes løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens §48E (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR som er indberetninger til SKAT i januar måned), og specielt mangler mange for 2003. 2004-2007 indgår denne lønindkomst ikke i FAMLOENMV.

Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.).

Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår ikke i FAMLOENMV for årene 1992-2001 og 2004-2007.

Bilag

Graf
Tabel

Populationer:

Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret.

Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret.

I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0.

I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0.

Værdisæt

FAMLOENMV har ingen værdisæt