Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

FORMUEART

Navn

FORMUEART

Beskrivende navn

Formue- og gældsart

Gyldighed

Gyldig fra: 01-01-2014
Gyldig til: Gælder stadig

Databrud

Inden for variabel: Nej
På tværs af variable: Nej

Kvalitetssikring foretaget af

Danmarks Statistik: Ja
Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja

Generel beskrivelse

Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om.

Kun formue- og gældskomponenter, hvor data foreligger på personniveau, indgår.

BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante.

Inddelingen i de enkelte formuekomponenter følger inddelingen i Statistik-banken - tabel FORMUE1 mv.
Se www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920.

Detaljeret beskrivelse

Generel officiel beskrivelse (Internet):
Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om.

Kun formue- og gældskomponenter, hvor data foreligger på personniveau, indgår.

BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante.

Inddelingen i de enkelte formuekomponenter følger inddelingen i Statistik-banken - tabel FORMUE1 mv.
Se www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920.


Detaljeret officiel beskrivelse:
Angiver hvilken type formue eller gæld, der er tale om.

I opgørelserne indgår alle personernes samlede formue- og gældsposter, her-under i modsætning til tidligere offentliggørelser af formue- og gældsposter. Desuden indgår poster registreret under et interessentskab eller et komman-ditselskab, men hvor interessenterne/kommanditisterne er identificeret ved personnummer. Formue- og gældsposter, hvorom oplysninger ikke haves på personniveau, indgår ikke.

Oplysningerne i statistikken foreligger på personniveau, men i statistikbankens almindelige tabeller er de summeret til familieniveau, da det kan være ret til-fældigt, om en formue- eller gældskomponent er registreret hos den ene eller den anden i et parforhold.

Såvel formue- og gældsposter i Danmark som i udlandet indgår i det omfang, oplysningerne er tilgængelige.

Til de fleste anvendelser anbefales det, at oplysningerne på personniveau summeres til familieniveau, da det kan være ret tilfældigt, om en bestemt post er registreret under det ene eller det andet personnummer i parfamilier.

På formuestatistikkens emneside, http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld, kan man for vær-dien af fast ejendom mv. samt for pensionsoplysningerne finde yderligere oplysninger om beregning mv. Endvidere kan man på emnesiden finde en oversigt over forskellene mellem den familiefordelte og den nationalregnskabsmæssige formue- og gældsstatistik.

BEMÆRK, at den enkelte person kan have flere records med forskellige formue- eller gældsoplysninger.
BEMÆRK, at der indgår en række totaler og subtotaler, som måske ikke altid er relevante.

BEMÆRK, at der kun ved kodeværdien = TOT indgår 0-værdier. Det vil sige, hvis man skal optælle antallet af personer/familier i alt i en bestemt under-gruppe, skal man optælle antallet af records, hvor TOT-koden findes.

Variablen har følgende værdisæt:

TOT FAMILIEFORDELT NETTOFORMUE I ALT
Sum af alle formuekomponenter fratrukket gældskomponenter, TOT = FTOT - GTOT

FTOT FORMUE I ALT
Sum af alle positive formuekomponenter, FORMUEART= A + B + C + D

A Reale aktiver i alt
Sum af den beregnede markedsværdi af fast ejendom plus den beregnede mar-kedsværdi af personens/familiens biler.

A.1 Helårsbolig, ejer
En helårsbolig er her defineret som den bolig, som personen ejer, og som sam-tidig er registreret som bopæl i Folkeregistret pr. 31. december i opgørelses-året. Helårsboligen kan altså godt i BBR mv. være registreret som fx en fritids-bolig, men fungerer den de facto som helårsbolig, indgår den her. En familie kan kun have folkeregisteradresse på én adresse og kan derfor kun eje én hel-årsbolig. Den angivne værdi bygger på den offentlige vurdering reguleret for den observerede difference mellem vurderingen og de faktiske salgspriser for den pågældende boligtype, størrelse, område osv. I det omfang den offentlige vurdering rammer skævt, bliver den beregnede markedsværdi også skæv. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglys-ningsafgift mv. oveni. Statistikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet.

A.2 Helårsbolig, andel
Beregningen af markedsværdien af andelsboligen er foretaget ud fra den of-fentlige vurdering af hele ejendommen justeret med observerede forskelle mel-lem vurderingen og salgsprisen for hele ejendomme af samme art. Denne mar-kedsværdi er så fordelt ud på alle beboere i ejendommen. Metoden lider under, at vurderingen nok er ret tilfældig, da der er få salg af sådanne ejendomme. Herudover lider den af at antagelsen om, at alle beboere i en ejendom ejet af en andelsboligforening er andelshavere ikke altid holder, og af at der ikke tages højde for andelsboligforeningens eventuelle gæld.

A.3 Fritidsbolig
Som fritidsbolig indgår alle boliger, der i ejendomsregistret har benyttelsesko-den for fritidsbolig - bortset fra fritidsboliger, som ejeren i følge folkeregistret bor i fast og bortset fra tilfælde, hvor familien besidder mere end to fritidsboli-ger. Besidder familien mere end to fritidsboliger antages det, at de 'oversky-dende' fritidsboliger er investeringsobjekter, og at de altså udlejes i stedet for at tjene som fritidsbolig for familien. I sådanne tilfælde bliver de overskydende fritidsboliger registreret som anden fast ejendom. Det antages, at alt fast ejen-dom i udlandet er fritidsboliger, hvilket naturligvis ikke er 100 pct. korrekt. For fast ejendom i udlandet benyttes de selvangivne oplysninger med den deraf følgende risiko for underrapportering. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglysningsafgift mv. oveni. Stati-stikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet.


A.4 Anden fast ejendom (udlejet helårsbolig, grund, erhvervsejendomme mv.)
Anden fast ejendom dækker fx forældrekøb af ejerlejligheder mv., værdien af udlejningsejendomme og sommerhuse til udlejning, som familien ejer, forret-ningsejendomme, byggegrunde osv. I den beregnede markedsværdi er der ikke taget højde for, at en sælger normalt ikke kan få udbetalt hele værdien, idet der kommer ejendomsmæglersalær, tinglysningsafgift mv. oveni. Statistikkens opgørelse af markedsværdien vil derfor normalt være overvurderet.


A.5 Bil
Bilformuen er opgjort ved hjælp af bilregistret, der har oplysninger om hvilken bil (mærke, årgang mv.) familien besidder sammenholdt med brugtbilspriser fra Dansk Automobilhandlerforening. Beregningen af bilformuen bygger impli-cit på en antagelse om, at alle biler af en bestemt årgang og type mv., er i en gennemsnitlig stand. Brugtbilsprisen dækker stort set over, hvad en køber kan købe den brugte bil til hos en forhandler. Når den brugte bil derimod skal sæl-ges, så får man normalt kun et mindre beløb udbetalt, idet forhandleren skal have sin avance mv. Selv om bilen måske sælges privat uden om forhandlere, vil den normalt være lavere en den almindelige brugtbilspris pga. manglende garanti mv. Statistikkens opgørelse af brugtbilsværdien vil derfor normalt være overvurderet.

B Finansielle formuekomponenter i alt
Alle oplysninger stammer fra SKAT, herunder fra nye data fra kontrolsystemet, der er modtaget til denne statistik.

B.1 Indestående i pengeinstitutter
Om fx en kassekredit indgår her eller under F.1, lån i pengeinstitutter mv., af-hænger helt af, hvad kontoen lød på ultimo året. Var beløbet den 31. december positivt, er beløbet posteret her, uanset om kontoen det meste af året var i mi-nus. Under posten indgår også den selvangivne værdi af udenlandske obligati-oner og pantebreve i depot i udlandet.

B.2 Obligationer
Værdien af danske obligationer ultimo året. Værdien af udenlandske obligatio-ner er rubriceret under B.1.

B.3 Aktier mv.
Værdien af alle noterede aktier og aktier i depot ultimo året. For udenlandske aktier indgår den selvangivne værdi.

B.3.1 Medarbejderaktier
Aktier registreret som medarbejderaktier.

B.3.2 Andre aktier
'Almindelige' aktier inkl. udenlandske aktier til den selvangivne værdi.

B.4 Andel i investeringsfonde
Andel af værdien i investeringsfonde/investeringsforeninger uanset hvorledes investeringerne er placeret (i aktier, obligationer eller andet).

B.5 Pantebreve i depot
Danske pantebreve i depot. Udenlandske pantebreve i depot står under B.1.

C Pensionsformuer i alt (ikke-beskattede indgår med 60 pct.)
Data stammer fra en særlig dataindsamling, hvor alle pensionsudbydere (pen-sionskasser, firmapensionskasser, forsikringsselskaber, pengeinstitutter, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond) har indberettet data. Bemærk, at totalen er opgjort efter en beregnet skat på 40 pct. for de pensionstyper, der bliver be-skattet ved udbetalingen. Dette er sket for bedre at kunne sammenligne pensi-onsformuen med andre formuekomponenter, hvor der normalt ikke betales skat ved fx hævningen af et bankindestående eller salg af værdipapirer. De en-kelte underkomponenter af pensionsformuen er opgjort til de nominelle beløb - altså uden at fratrække den beregnede skat. Fordelingen mellem pensionskas-ser og forsikringsselskaber er foretaget via SE-nummeret og Finanstilsynets statistik om tværgående pensionskasser.
Inddelingen i de forskellige pensionsordninger bygger i vidt omfang på reglerne i lov om beskatningen af pensionsordninger mv.
For tjenestemandspensionerne gælder, at beløbene er beregnede efter en særlig model, idet der for tjenestemænd ikke sker nogen konkret opsparing.
Udenlandske pensionsordninger indgår pga. manglende data ikke.

C.1 Pensionsordninger i pensionskasser i alt
Summen af alle pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser.

C.1.1 Livsvarig pension (pensionskasse)
Livsvarig pension i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser.
Ved pensionistens død udbetales eventuelt enkepension og børnepension mv., mens et eventuelt resterende opsparet beløb tilfalder pensionskassen og derved de øvrige medlemmer.

C.1.2 Ratepension (pensionskasse)
Ratepension i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensionskasser. Ra-tepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende beløb dødsboet.

C.1.3 Engangsbeløb (pensionskasse)
Til pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensions-kasser, kan der være knyttet en kapitalpensionslignende ordning, der kan ud-betale et engangsbeløb ved 60 år eller senere.

C.1.4 Aldersopsparing (pensionskasse)
Til pensionsordninger i pensionskasser, såvel tværgående som firmapensions-kasser, kan der være knyttet en aldersopsparing, dvs. en kapitalpensionslig-nende ordning, hvor skatten allerede er betalt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller senere.

C.2 Pensionsordninger i forsikringsselskaber i alt
Summen af alle pensionsordninger i forsikringsselskaber.

C.2.1 Livsvarig pension (forsikringsselskab)
Livsvarig pension i forsikringsselskaber. Ved pensionistens død udbetales eventuelt enkepension og børnepension mv., mens et eventuelt resterende op-sparet beløb tilfalder forsikringsselskabet og derved de øvrige pensionskunder.

C.2.2 Ratepension (forsikringsselskab)
Ratepension i forsikringsselskaber. Ratepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende dødsboet.

C.2.3 Engangsbeløb (forsikringsselskab)
Til pensionsordninger i forsikringsselskaber kan der være knyttet en kapital-pensionslignende ordning, der kan udbetale et engangsbeløb ved 60 år eller senere.

C.2.4 Aldersopsparing (forsikringsselskab)
Til pensionsordninger i forsikringsselskaber kan der være knyttet en aldersop-sparing, dvs. en kapitalpensionslignende ordning, hvor skatten allerede er be-talt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller se-nere.

C.3 ATP i alt
Værdien af den samlede opsparing hos ATP. ATP er en lovbestemt pensionsop-sparing omfattende lønmodtagere samt modtagere af forskellige overførsels-indkomster. Pensionen udbetales ved folkepensionsalderen som en livvarig pension. Hvis man dør inden man fylder 70 år udbetales en engangssum til en eventuel ægtefælle/samlever og eventuelle børn.

C.4 Tjenestemandspension i alt
Den beregnede værdi af den optjente pensionsrettighed i forbindelse med tje-nestemandsansættelse. Da der for tjenestemændene ikke foretages nogen ind-betaling til en særlig konto, må værdien af pensionsrettigheden bestemmes via en særlig beregningsmodel. Både nuværende tjenestemænd, tidligere tjene-stemænd, der nu har en anden ansættelsesform, samt pensionerede tjeneste-mænd indgår. Specielt for tjenestemandspensionerne gælder, at det for 2014- og 2015-opgørelsen desværre ikke har været muligt at beregne værdien for alle tidligere tjenestemænd, der endnu ikke er gået på pension.

C.5 Pensionsordninger i pengeinstitut i alt
Summen af alle pensionsordninger i pengeinstitutter.

C.5.2 Ratepension (pengeinstitut)
Ratepension i pengeinstitutter. Ratepension udbetales over et på forhånd aftalt begrænset antal år, typisk 10 år. Ved pensionistens død inden beløbet er fuldt udbetalt, tilfalder det resterende dødsboet.

C.5.3 Engangsbeløb/kapitalpension (pengeinstitut)
Kapitalpensioner tegnet i et pengeinstitut.

C.5.4 Alderspension (pengeinstitut)
Aldersopsparing, dvs. en kapitalpensionslignende ordning, hvor skatten alle-rede er betalt, således at der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb ved 60 år eller senere. Typisk er der tale om tidligere kapitalpensionsordninger, der er blevet omlagt til alderspension.

C.6 Lønmodtagernes Dyrtidsfond i alt
Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Pengene i Dyrtidsfonden stammer fra 1976, hvor staten med et indgreb i overenskomsterne indefrøs de dyrtids-portioner, som lønmodtagerne dengang havde ret til i det omfang, priserne steg. Pengene har så stået og trukket renter mv. siden da.
Indtil 2014 kunne pengene for den enkelte kun stå som en kapitalpensionslig-nende opsparing, der blev beskattet ved udbetalingen, men fra 2015 kunne denne opsparing, hvis der blev betalt skat af beløbet, konverteres til en alders-pension, som så er skattefri ved udbetalingen.
Udbetaling af det opsparede beløb kan ske, når man fylder 60 år eller senere.

C.6.1 LD-opsparing (fra 2015)
Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der ikke er konverteret til alderspension, hvorfor der skal betales skat ved udbetalingen.

C.6.2 LD-alderspension (fra 2015)
Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der er konverteret til alderspension, hvorfor der ikke skal betales skat ved udbetalingen.

D Indestående under virksomhedsordningen
Da selvstændigt erhvervsdrivende ofte kan have en svingende indtjening fra år til år, er der indført en ordning, hvor de kan opspare en del af årets overskud og samtidig kun betale en mindre del af indkomsten i skat. Når beløbet så senere hæves, sker der en efterbeskatning.
Disse indeståender beskattes ved udbetalingen med anslået omkring 30 pct. i skat, idet der tidligere er betalt en begrænset skat af beløbet. Det faktiske inde-stående er derfor reduceret med denne beregnede skat. Hvis et indestående ved succession er overført til en anden (fx i forbindelse med ejerens død) indgår beløbet ikke, da de modtagne data kun indeholder data om indsættelser og hævninger af beløb under ordningen siden ordningens start. Disse beløb er så summet, og værdien ultimo året er dermed opgjort. Ved succession er det overførte beløb ikke anført for den nye ejer af virksomheden.
Under virksomhedsordningen indgår også de to særlige ordninger, der dog økonomisk er meget lidt betydende: kapitalafkastordningen og den særlige ordning for udøvende kunstnere.

GTOT GÆLD I ALT
Sum af alle negative formuekomponenter= E+F.

E Prioritetsgæld i alt
Prioritetsgælden til kreditforeninger og pengeinstitutter mv. bygger på data fra SKAT. For gæld til pengeinstitutter mv. har det ikke været muligt at foretage en underopdeling på ejendomstyper. Gæld til pengeinstitutter mv. omfatter i be-grænset omfang også gæld til andre finansieringsfirmaer mv., og i nogle tilfæl-de er der ikke tale om pant i fast ejendom, men fx i biler. Prioritets- og anden gæld i andelsboligforeninger indgår ikke, da den påhviler foreningen som så-dan og ikke de enkelte andelshavere. Prioritetsgælden er opgjort til kursværdien.

E.1 Kreditforeningsgæld
Opdelingen i ejendomstyper er for kreditforeningsgælden sket ud fra samme kriterier som beskrevet ovenfor under A.1 om helårsboliger mv.

E.1.1 Helårsbolig
Gæld til kreditforeninger med pant i boligen som afgrænset under A.1.

E.1.2 Fritidsbolig
Gæld til kreditforeninger i fritidsboliger er afgrænset som ovenfor under A.2. For al prioritetsgæld i udlandet er det antaget, at den vedrører kreditfor-eningsgæld i fritidsboliger i udlandet.

E.1.3 Anden fast ejendom
Gæld til kreditforeninger med pant i anden fast ejendom er opgjort som af-grænset under A.4.

E.2 Prioritetsgæld i pengeinstitut mv.
Herunder indgår prioritetsgæld i fast ejendom i pengeinstitutter, hvor det ikke er muligt at fordele på ejendomstyper. Gæld til pengeinstitutter mv. omfatter i begrænset omgang også gæld til andre finansieringsfirmaer mv., og i nogle til-fælde er der ikke tale om pant i fast ejendom, men fx i biler. Prioritets- og anden gæld i andelsboligforeninger indgår ikke, da den påhviler foreningen som sådan og ikke de enkelte andelshavere. Mellem 2015 og 2016 flytter et større beløb fra F1.1 til E.2 pga. forbedrede indberetninger.

E.3 Prioritetsgæld til kommune
Omfatter gæld med pant i ejerboligen vedr. lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter mv. samt boligydelse til pensionister ydet som lån.

E.3.1 Prioritetsgæld til kommune vedr. lån til betaling af ejendomsskatter
Prioritetsgæld til kommuner vedr. lån til pensionister til betaling af ejendoms-skatter bygger på en ny indberetning fra KMD samt fra enkelte kommuner, der ikke benytter KMDs system. Ud over de såkaldte indefrosne ejendomsskatter kan også indgå kloakgæld mv. - det afhænger af den enkelte kommunes beslut-ning. Renterne af gælden er ikke fradragsberettigede, så SKAT har derfor ikke data om dem. Gælden forfalder først til betaling, når ejendommen sælges eller ved ejerens død.

E.3.2 Prioritetsgæld til kommune vedr. boligydelse ydet som lån
Prioritetsgæld vedr. boligydelse ydet som lån til pensionister i ejerbolig er ind-berettet som en del af indberetningen til boligstøttestatistikken, men har ikke tidligere været offentliggjort. Renterne af gælden er ikke fradragsberettigede, så SKAT har derfor ikke data om dem. Gælden forfalder først til betaling, når ejendommen sælges eller ved ejerens død.

E.4 Pantebrevsgæld i depot
Gæld sikret ved pantebreve i depot.

F Andre lån i alt
Omfatter alle øvrige lån. Gæld til det offentlige i form af restancer for betaling af fx ejendomsskat, daginstitution, bøder osv. indgår foreløbig ikke, idet oplys-ningerne byggende på det statslige restanceopkrævningssystem har vist sig at være alt for upræcise.

F.1 Lån i pengeinstitutter mv.
Omfatter bl.a. almindelige lån og kassekreditter i minus ved årsskiftet samt statsgaranterede studielån.

F.1.1 Andre lån
Omfatter bl.a. almindelige lån og kassekreditter i minus ved årsskiftet
Mellem 2015 og 2016 flytter et større beløb fra F1.1 til E.2 pga. forbedrede indberetninger.

F.1.2 SU lån i studietiden
Omfatter SU-lån for studieaktive og Statsgaranterede studielån i pengeinstitutter.

F.2 Kontokortgæld mv. (inkl. SU-gæld)
Andre typer af lån hos kontokortfirmaer (inkl. benzinkort) og SU-lån efter endt studie mv.

F.3 Lån ydet af kommuner
Lån ydet af kommuner til fx indskud i bolig mv.


Bilag

Tabel

Populationer:

Personer i formue- og gældsstatistikken

Ved den endelige opgørelse af formue- og gældsstatistikken er populationen den samme, som benyttes i Danmarks Statistiks publicerede indkomststatistik. Her indgår alle personer i E-familien, der ultimo opgørelsesåret boede i Danmark, og hvor mindst 1 person på mindst 15 år havde været fuldt skattepligtig hele opgørelsesåret. Denne afgrænsning er foretaget for at kunne holde personer og familier, der kun har boet i landet i kortere tid, ude, idet indkomstoplysningerne i modsat fald ville være meget mangelfulde.

Værdisæt

Værdisæt

Fra dato ... Til dato
01-01-2014 31-12-9999 A : A Reale aktiver i alt
01-01-2014 31-12-9999 A.1 : A.1 Helårsbolig, ejer
01-01-2014 31-12-9999 A.2 : A2 Helårsbolig, andel
01-01-2014 31-12-9999 A.3 : A.3 Fritidsbolig
01-01-2014 31-12-9999 A.4 : A.4 Anden fast ejendom (udlejet bolig, grund, erhvervsejendom mv.)
01-01-2014 31-12-9999 A.5 : A.5 Bil
01-01-2014 31-12-9999 B : B Finansielle formuekomponenter i alt
01-01-2014 31-12-9999 B.1 : B.1 Indestående i pengeinstitutter
01-01-2014 31-12-9999 B.2 : B.2 Obligationer
01-01-2014 31-12-9999 B.3 : B.3 Aktier mv.
01-01-2014 31-12-9999 B.3.1 : B.3.1 Medarbejderaktier
01-01-2014 31-12-9999 B.3.2 : B.3.2 Andre aktier
01-01-2014 31-12-9999 B.4 : B.4 Andel i investeringsfonde
01-01-2014 31-12-9999 B.5 : B.5 Pantebreve i depot
01-01-2014 31-12-9999 C : C Pensionsformuer i alt (ikke-beskattede indgår med 60 pct.)
01-01-2014 31-12-9999 C.1 : C.1 Pensionsordninger i pensionskasser i alt
01-01-2014 31-12-9999 C.1.1 : C.1.1 Livsvarig pension (pensionskasse)
01-01-2014 31-12-9999 C.1.2 : C.1.2 Ratepension (pensionskasse)
01-01-2014 31-12-9999 C.1.3 : C.1.3 Engangsbeløb (pensionskasse)
01-01-2014 31-12-9999 C.1.4 : C.1.4 Aldersopsparing (pensionskasse)
01-01-2014 31-12-9999 C.2 : C.2 Pensionsordninger i forsikringsselskaber i alt
01-01-2014 31-12-9999 C.2.1 : C.2.1 Livsvarig pension (forsikringsselskab)
01-01-2014 31-12-9999 C.2.2 : C.2.2 Ratepension (forsikringsselskab)
01-01-2014 31-12-9999 C.2.3 : C.2.3 Engangsbeløb (forsikringsselskab)
01-01-2014 31-12-9999 C.2.4 : C.2.4 Aldersopsparing (forsikringsselskab)
01-01-2014 31-12-9999 C.3 : C.3 ATP i alt
01-01-2014 31-12-9999 C.4 : C.4 Tjenestemandspension i alt
01-01-2014 31-12-9999 C.5 : C.5 Pensionsordninger i pengeinstitut i alt
01-01-2014 31-12-9999 C.5.2 : C.5.2 Ratepension (pengeinstitut)
01-01-2014 31-12-9999 C.5.3 : C.5.3 Engangsbeløb/kapitalpension (pengeinstitut)
01-01-2014 31-12-9999 C.5.4 : C.5.4 Alderspension (pengeinstitut)
01-01-2014 31-12-9999 C.6 : C.6 Lønmodtagernes Dyrtidsfond i alt
01-01-2014 31-12-9999 C.6.1 : C.6.1 LD-opsparing (fra 2015)
01-01-2014 31-12-9999 C.6.2 : C.6.2 LD-alderspension (fra 2015)
01-01-2014 31-12-9999 D : D Indestående under virksomhedsordningen
01-01-2014 31-12-9999 E : E Prioritetsgæld i alt
01-01-2014 31-12-9999 E.1 : E.1 Kreditforeningsgæld
01-01-2014 31-12-9999 E.1.1 : E.1.1 Helårsbolig
01-01-2014 31-12-9999 E.1.2 : E.1.2 Fritidsbolig
01-01-2014 31-12-9999 E.1.3 : E.1.3 Anden fast ejendom
01-01-2014 31-12-9999 E.2 : E.2 Prioritetsgæld i pengeinstitut mv.
01-01-2014 31-12-9999 E.3 : E.3 Prioritetsgæld til kommune
01-01-2014 31-12-9999 E.3.1 : E.3.1 Prioritetsgæld til kommune vedr lån til betaling af ejendomsskatter
01-01-2014 31-12-9999 E.3.2 : E.3.2 Prioritetsgæld til kommune vedr boligydelse ydet som lån
01-01-2014 31-12-9999 E.4 : E.4 Pantebrevsgæld i depot
01-01-2014 31-12-9999 F : F Andre lån i alt
01-01-2014 31-12-9999 F.1 : F.1 Lån i pengeinstitutter mv.
01-01-2014 31-12-9999 F.1.1 : F.1.1 Andre lån
01-01-2014 31-12-9999 F.1.2 : SU-lån under studiet
01-01-2018 31-12-9999 F.1.3 : SU-lån efter end studie
01-01-2018 31-12-9999 F.2 : Kontokort mv. (før 2018 også SU-lån efter endt studie)
01-01-2014 31-12-9999 F.3 : F.3 Lån ydet af kommuner
01-01-2014 31-12-9999 GTOT : GÆLD I ALT
01-01-2014 31-12-9999 TFOT : FORMUE I ALT
01-01-2014 31-12-9999 TOT : FAMILIEFORDELT NETTOFORMUE I ALT