Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Solid dansk økonomi ved indgangen til 2020

Nationalregnskab (år) 2017-2019 september-version

Ændret 30. september 2020 kl. 11:35

Første figur er blevet rettet, da forkert data blev vist for ØMU overskud (hele perioden) samt overskud på betalingsbalancen for 2016.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Væksten i bruttonationalproduktet, BNP, var i perioden 2017-2019 på hhv. 2,8 pct., 2,2 pct. og 2,8 pct. Det viser de endelige beregninger af nationalregnskabet for 2017, samt nye foreløbige beregninger for 2018 og 2019. Den danske økonomi stod dermed i en solid position ved indgangen til 2020, hvilket også ses af de senere års overskud på de offentlige finanser. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, som i 2019 for første gang nogensinde lå over 200 mia. kr., viser også at Danmark, med store overskud over for udlandet, stod solidt.

BNP-vækst samt offentligt overskud og betalingsbalanceoverskud i pct. af BNPKilde: www.statistikbanken.dk/nan1, off13, edp1 og Eurostat

Danmark har lav gæld og stor formue

Overskuddet på de offentlige finanser de senere år medfører, at den offentlige nettoformue fra 2018 er positiv. Det vil sige, at de finansielle aktiver overstiger passiverne, hvis aktiverne og passiverne opgøres til den gældende markedsværdi. Den danske offentlige nettoformue er betragtelig større end EU-gennemsnittet. Også den offentlige ØMU-gæld, som er en bruttogældsopgørelse opgjort til nominel værdi, er mindre i Danmark end EU-gennemsnittet. Dvs. at de offentlige finanser i Danmark var i en betragtelig bedre situation end gennemsnittet i EU ved indgangen til 2020.

Endelig er Danmarks udlandsformue, set i forhold til BNP, stor sammenlignet med andre EU-lande. En positiv nettoudlandsformue betyder, at Danmark modtager formueindkomster fra udlandet i form af renter og udbyttebetalinger, og en så stor nettoformue, som den danske, bidrager til at styrke kreditværdigheden over for udlandet.

ØMU-gæld, offentlig nettoformue samt nettoudlandsformue i pct. af BNPKilde: www.statistikbanken.dk/nan1, off13, edp1 og Eurostat

Supplerende økonomiske nøgletal, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet

 

2015

2016

2017

2018*

2019*

 

løbende priser, (mia.kr.)

Bruttonationalindkomst (BNI)

2099

2160

2241

2316

2404

Husholdningernes disponible indkomst

990

1034

1068

1102

1134

Finansiel opsparing overfor udlandet

161

164

177

158

209

Betalingsbalancens vare- og tjenestebalance

138

141

152

136

159

Betalingsbalancens løbende poster i alt

168

164

176

158

207

 

løbende priser, (mia.kr., beholdning)

Offentlig nettoformue

-95

-96

-26

23

145

Offentlig ØMU-gæld

810

784

779

762

771

 

antal beskæftigede (1.000 personer)

Samlet antal beskæftigede

2829

2876

2920

2966

3003

- ansatte i virksomheder og organisationer

2005

2058

2101

2142

2174

- ansatte i offentlig forvaltning og service

824

819

818

824

829

 

produktivitetsudvikling i pct.

Hele økonomien

1,3

1,1

2,0

2,2

1,7

Markedsmæssig økonomi

0,9

1,0

2,4

2,9

1,7

Anm: Husholdningernes disponible indkomst inkluderer NPISH. NPISH udgør cirka 3,5 pct. af beløbet. Finansiel opsparing over for udlandet (også kaldet Fordringserhvervelse, netto) og betalingsbalancens poster er trukket fra nationalregnskabets tabeller. Data svarer til summen af kvartaler fra betalingsbalancens tabel bb2. Den offentlige nettoformue svarer til de finansielle aktiver, netto for Offentlig forvaltning og service fra tabellen off13.
ØMU er et bruttogældsbegreb der bruges i EU-samarbejdet. Det tager stort set ikke højde for finansielle aktiver i det offentlige. Nettoformuen viser derimod den samlede finansielle formue hvor der tages højde for aktiver og passiver.
*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/naho3, nas3, naho4, off13, edp1 og np23.

Forsyningsbalance

 

2015

2016

2017

2018*

2019*

2015

2016

2017

2018*

2019*

 

løbende priser, (mia.kr.)

bidrag til realvækst, (procentpoint)

Bruttonationalprodukt

2036

2108

2193

2254

2335

2,3

3,2

2,8

2,2

2,8

Import af varer

614

600

651

693

701

-1,7

-0,2

-1,7

-1,1

-0,5

Import af tjenester

376

385

400

443

489

-0,5

-1,6

-0,2

-1,2

-0,8

Eksport af varer

695

699

733

754

805

1,5

0,6

1,4

0,8

2,3

Eksport af tjenester

433

427

475

515

557

0,4

1,7

1,2

1,0

0,5

Privatforbrug

959

984

1017

1053

1076

1,1

1,1

1,1

1,3

0,7

Offentlige forbrugsudgifter

519

524

535

547

557

0,4

0,0

0,2

0,1

0,3

Faste bruttoinvesteringer

404

443

466

496

513

1,1

1,6

0,8

1,0

0,6

Lagerforøgelser mv.

16

16

18

25

18

0,0

0,0

0,1

0,3

-0,3

*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nan1.

Revisioner af nationalregnskabet

Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2017-2019. De endelige beregninger for 2017 har givet anledning til en opjustering af væksten på +0,8 procentpoint, hvoraf en væsentlig del stammer fra den detaljerede indarbejdelse af Regnskabsstatistik for private byerhverv. De nye foreløbige udgaver af nationalregnskabet for 2018 og 2019 har givet anledning til revisioner på hhv. minus 0,2 og +0,5 procentpoint. Opjusteringen af væksten i 2019 hænger i høj grad sammen med udenrigshandlens opjustering af primært tjenesteeksporten, se. Nyt fra Danmarks Statistik 337:2020 som udkom 8. september 2020. Revisionerne i nationalregnskabet er nærmere beskrevet i arbejdspapiret.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet

Nationalregnskabsversionen med reviderede tal for årene 2018-2020 offentliggøres ultimo juni 2021. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020.

Endelige beregninger af 2017 og nye beregninger af 2018 og 2019

I denne version offentliggøres de endelige beregninger for 2017 og nye foreløbige beregninger for 2018 og 2019. Her er endelige og detaljerede kildestatistikker for 2017 indarbejdet, mens nye og opdaterede kildestatistikker for 2018 og 2019 er indarbejdet.

Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2018-2020 vil blive offentliggjort ultimo juni 2021. Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020

I statistikdokumentationen for Nationalregnskabet kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet kan ændringer i data fra version til version ses.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet. Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:343, Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2020.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 22. september i Statistikbanken i www.statistikbanken.dk/off26. Realvæksten i det individuelle offentlige forbrug er beregnet vha. mængdeindikatorer (output-metoden). Statistikbanktabellen nof2 indeholder en detaljeret opgørelse af det offentlige forbrug fordelt på formål i løbende og faste priser.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 8. september i Betalingsbalancen over for udlandet juli 2020.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. september 2020 - Nr. 367

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. marts 2021

Kontakt

Kilder og metode

Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Grøn økonomi

Anden information

Seneste nyt om Årligt nationalregnskab