Gå til sidens indhold

Næsten uændrede flytninger trods COVID-19

Flyttestatistik for Øresundsregionen 2020

Knap 7.000 personer flyttede over Øresund i 2020. Dette slutter sig til normalen for antallet af flytninger mellem Sverige og Danmark, der med kun få udsving siden 2014 har ligget konstant på ca. 7.000 om året. Medens flere personer valgte at flytte fra Sverige til Danmark i 2020 sammenlignet med de forudgående år, valgte færre personer at flytte den modsatte vej fra Danmark til Sverige. Samlet set var der tale om et nettooverskud på 827 personer, der flyttede fra Sverige mod Danmark i 2020.

Samlet antal flytninger mellem Danmark og SverigeKilde: www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk

Halvdelen af flytningerne sker inden for Øresundsregionen

Næsten halvdelen af de personer der flyttede over Øresund i 2020, flyttede inden for Øresundsregionen. 1.824 personer flyttede fra Skåne (den svenske del af Øresund) til Østdanmark (den danske del af Øresund), medens 1.433 personer flyttede den modsatte vej fra Østdanmark til Skåne. Om end det samlede antal flytninger fra Danmark til Sverige var faldende i 2020, var antallet af flytninger fra den danske del af Øresund til den svenske del af Øresund svagt stigende, hvorfor den generelle udvikling, alt andet lige, er drevet af, at færre personer flytter fra Danmark til det øvrige Sverige.

Flytninger mellem Danmark og Sverige

 

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

 

antal

Flytninger inden for Øresundsregionen

 

 

 

 

 

 

 

Fra Østdanmark til Skåne

1334

1322

1419

1386

1522

1407

1433

Fra Skåne til Østdanmark

2326

1950

2041

2129

1870

1765

1824

Flytninger i alt mellem Danmark og Sverige

 

 

 

 

 

 

 

Fra Danmark til Sverige

3056

3033

3289

3246

3309

3228

3086

Fra Sverige til Danmark

4183

3734

3979

4083

3813

3784

3913

Anm.: Den danske del af Øresundsregionen udgøres af Danmark øst for Storebælt og kaldes her Østdanmark. Den svenske del af Øresundsregionen udgøres af Skåne Län.
Kilde: www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk

Mænd flytter hyppigere over Øresund

Flere mænd end kvinder tager turen over Øresund og flytter mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen i 2020. Dette afspejler en generel tendens, der har gjort sig gældende siden statistikkens begyndelse i 1998. Op igennem 00'erne blev ca. tre ud af fem flytninger inden for Øresundsregionen foretaget af mænd. Siden 2014 er forskellen mellem antallet af hhv. kvinder og mænd, der flytter inden for Øresundsregionen, dog mindsket markant. 1.765 mænd flyttede inden for Øresundsregionen i 2020, medens 1.492 kvinder tog turen og flyttede over på den anden side af Øresundsregionen.

Flytninger inden for ØresundsregionenKilde: www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk

Flest unge kvinder tager turen over Øresund

Kvinderne, der flytter på tværs af Øresundsregionen, er i gennemsnit yngre end mændene. 36 pct. af kvinderne, altså mere end hver tredje, der flyttede mellem Østdanmark og Skåne i 2020, var mellem 20-29 år. Dette gjaldt for 25 pct. af mændene. Størstedelen af mændene, der tager turen over Øresund for at etablere sig i nabolandet, er mellem 30-39 år. Herefter er der en faldende tendens blandt begge køn, således at jo ældre man er, jo mindre er sandsynligheden for at flytte mellem de to landsdele. Desuden er der relativt mange børn i aldersgruppen 0-9 år, der flytter på tværs af Øresundsregionen, medens relativt få teenager og store børn i aldersgruppen 10-19 år gør det samme. Det kan tyde på, at der er en større tilbøjelighed til at flytte blandt småbørnsfamilier sammenlignet med familier med større børn.

Flytninger inden for Øresundsregionen fordelt på hhv. køn og alder. 2020Kilde: www.orestat.se/sv/oresundsdatabasen-dansk

Nyt fra Danmarks Statistik

15. april 2021 - Nr. 139

Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. april 2022

Kontakt

Kilder og metode

Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark og deres adresse i Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som indeller udvandret i det aktuelle år.TendensØresund indeholder analyser af Øresundsregionen. Læs fx om flytninger og pendling over Øresund, uddannelse samt forskning og udvikling i Øresundsregionen. Kort, diagrammer og tabeller kan downloades og anvendes frit mod kildeangivelse.

Vis hele teksten » « Minimer teksten