Danskernes opsparing i ny historisk rekord

Sektorregnskaber 1. kvt. 2021

Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 11,9 pct. af disponibel indkomst i årets første kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Dette er det højeste opsparingsoverskud i statistikkens historie, der starter i 1995. Det er anden gang under coronakrisen, at opsparingen endte i historisk rekord. Adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien påvirkede privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Sammenligner man coronakrisen med perioden omkring finanskrisen, var opsparingsandelen dengang negativ, og der var i perioden således tale om opsparingsunderskud i husholdningerne. I årene op til finanskrisen skyldtes opsparingsunderskuddet et højt forbrug. Da den internationale finanskrise blev en realitet i tredje kvartal 2008, faldt forbrug og indkomst, og danskernes negative opsparingsandel fortsatte frem til 2010, hvor underskud blev vendt til overskud, idet opsparingsandelen blev positiv for året som helhed. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og første kvartal 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under Særlige forhold.

Tilbagegang i privatforbruget og stigende indkomst

Den rekordhøje opsparingsandel i første kvartal skyldtes primært tilbagegangen i privatforbruget, der faldt med 4,4 pct. og var tydeligt præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. I samme periode steg husholdningernes disponible indkomst med 6 pct., men den kraftige stigning skal ses i lyset af, at rådighedsbeløbet var kraftigt reduceret i fjerde kvartal 2020. Husholdningernes disponible indkomst blev nemlig ekstraordinært reduceret med henholdsvis 20,4 mia. kr. i fjerde kvartal og 9,2 mia. kr. i første kvartal på grund af beskatningen af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i de to kvartaler. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger i periodens sidste to kvartaler. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Nationalregnskab

Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 1. kvt. 2021 revideret og Nationalregnskab 2018-2020 juni-version. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og første kvartal 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien.

Offentlige finanser

Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 29. juni i Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2021.

COVID-19-støtteordninger

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under dst.dk/knr.

Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter

Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalance og udenrigshandel april 2021.

Sæsonkorrektion

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden.