Gå til sidens indhold

Industriens produktivitetsvækst også høj i 2019

Produktivitetsudviklingen 2019

Industriens arbejdsproduktivitet steg i perioden 2001-2019 med gennemsnitligt 3,5 pct. pr. år, hvilket er højt i forhold til en række andre nordeuropæiske lande. Sveriges industri havde den næsthøjeste produktivitetsstigning, med 2,8 pct. om året, mens den tyske industris produktivitet, med en stigning på gennemsnitligt 1,7 pct. om året, oplevede den laveste stigning blandt den udvalgte gruppe af lande. I den seneste konjunkturperiode (2012-2019) steg dansk industris produktivitet med 3,8 pct. pr. år, hvilket er over dobbelt så meget som i Finland, der opnåede den næsthøjeste stigning med 1,7 pct., blandt de udvalgte lande.

Udvikling i industriens arbejdsproduktivitet i Danmark og andre nordeuropæiske landeKilde: www.statistikbanken.dk/np25, np23 og OECD

Høje produktivitetsstigninger i medicinalindustrien

Den relativt høje produktivitetsudvikling i 2012-2019 i dansk industri hænger bl.a. sammen med de høje produktivitetsstigninger inden for medicinalindustrien, som i samme periode udgør en stadigt voksende andel af den samlede industri. Udviklingen i forholdet mellem værditilvækst og dansk arbejdskraft kan desuden afspejle, at industriens produktion i perioden i stigende grad finder sted i udlandet.

Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten

Arbejdsproduktiviteten er defineret som real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime (kapitalintensitet) samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt.

Totalfaktorproduktivitet bidrager mest til industriens produktivitetsvækst

Industriens arbejdsproduktivitet steg i perioden 2001-2019 med gennemsnitligt 3,5 pct. pr. år. Lidt over halvdelen (1,8 procentpoint) af væksten i arbejdsproduktiviteten forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten. Et stigende uddannelsesniveau kan forklare 0,2 procentpoint, og kapitalintensiteten bidrager med 1,4 procentpoint til stigningen. Bidraget fra kapitalintensiteten kan yderligere opdeles i 0,2 procentpoint fra it og 1,1 fra det øvrige kapitalapparat. Perioden 2001-2019 kan opdeles i fire konjunkturperioder. Bidragene til udviklingen i arbejdsproduktiviteten varierer over de fire perioder. Produktivitetsudviklingen i perioden 2001-2003, under it-krisen, er tydeligt anderledes end for de andre konjunkturperioder. Produktivitetsstigningen i 2001-2003 forklares næsten udelukkende ved et stort bidrag fra et større eller bedre kapitalapparat (bl.a. maskiner, transportmidler, bygninger, forskning og udvikling, it-udstyr og software), og perioden har som den eneste et negativt bidrag fra totalfaktorproduktiviteten.

Gennemsnitlig årlig vækst i dansk industris arbejdsproduktivitet fordelt på bidragKilde: www.statistikbanken.dk/np25

2017-2018 er revideret op

I forhold til seneste offentliggørelse (Nyt fra Danmarks Statistik 2020:67 fra 24. februar 2020) er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i perioden 2017-2018 revideret op fra 4,1 pct. til 6,1 pct. Med denne offentliggørelse af Produktivitetsudviklingen bliver tallene for 2017 endelige, mens tallene for 2018 og 2019 er foreløbige.

Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks industri

 

2017
 

2018*
 

2019*
 

2001
-2003

2004-
2007

2008-
2011

2012-
2019*

2001-
2019*

 

procentvis årlig vækst

gennemsnitlig procentvis årlig vækst

Arbejdsproduktivitet1

8,6

3,5

3,6

2,0

3,5

3,9

3,8

3,5

Kapitalintensitet2

0,6

1,7

-0,3

1,9

1,2

2,1

0,9

1,4

It-kapitalintensitet3

0,2

0,4

0,1

0,3

0,2

0,3

0,2

0,2

Anden kapitalintensitet

0,4

1,4

-0,4

1,6

1,0

1,8

0,7

1,1

Uddannelsesniveau

0,2

0,2

0,3

0,2

0,1

0,4

0,2

0,2

Totalfaktorproduktivitet

7,8

1,6

3,6

-0,1

2,1

1,4

2,7

1,8

* Foreløbige tal.
1Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime.
2 Kapitalapparat pr. arbejdstime.
3 Software samt informations- og kommunikationsudstyr.
Kilde: www.statistikbanken.dk/np25

Nyt fra Danmarks Statistik

19. februar 2021 - Nr. 54

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. februar 2022

Kontakt

Kilder og metode

Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation