Gå til sidens indhold

Industriens produktivitetsvækst høj ift. nabolande

Produktivitetsudviklingen 2018

Industriens arbejdsproduktivitet steg i perioden 2001-2018 med gennemsnitligt 3,3 pct. pr. år. Heraf kan knap halvdelen af væksten (1,5 procentpoint) forklares ved et større eller bedre produktionsapparat og 0,2 procentpoint kan forklares ved bedre uddannelse. Resten af væksten, svarende til 1,5 procentpoint, kan henføres til andre forhold omkring produktionen som fx tekniske fremskridt og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet. I perioden 2001-2017, hvor der foreligger tal for nogle af Danmarks nabolande, steg dansk industris produktivitet med gennemsnitligt 3,1 pct. pr. år, og den tilsvarende produktivitet i Sverige steg med 3,0 pct. om året. Danmark og Sverige er de to lande, der siden 2000 har klaret sig bedst blandt de udvalgte lande, mens den tyske industris produktivitet, med en stigning på gennemsnitligt 2,1 pct. om året, oplevede den laveste stigning blandt denne gruppe af lande.

Udvikling i industriens arbejdsproduktivitet i Danmark og andre udvalgte landeKilde: www.statistikbanken.dk/np25 og EUKLEMS.eu.

Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten

Arbejdsproduktiviteten er defineret som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt. Produktionsapparat pr. arbejdstime kaldes også for kapitalintensitet.

Kapitalintensitet bidrager relativt meget til dansk produktivitetsudvikling

Bidragene til produktivitetsvæksten i Danmark er væsentligt forskellige fra bidragene i de andre lande. Sammenlignet med de andre lande har Danmark det mindste bidrag fra totalfaktorproduktivitet og det største bidrag fra kapital. Specielt bidraget fra anden kapital (herunder forskning og udvikling) er væsentligt større end i nabolandene. Danmark har også det største bidrag fra uddannelse, dog sammen med Finland og Nederlandene. Bidraget fra it-kapital er på omkring nul for Tyskland og UK, mens de andre landes bidrag ligger omkring 0,2 procentpoint.

Gennemsnitlig årlig vækst i industriens arbejdsproduktivitet i perioden 2001-2017* fordelt på bidragKilde: www.statistikbanken.dk/np25 og EUKLEMS.eu.

2016-2017 er revideret op

I forhold til seneste offentliggørelse (Nyt fra Danmarks Statistik 2019:66 fra 22. februar 2019) er produktivitetsudviklingen i perioden 2016-2017 revideret op fra 2,2 pct. til 2,9 pct. Med denne offentliggørelse af Produktivitetsudviklingen bliver tallene for 2016 endelige, mens tallene for 2017 og 2018 er foreløbige.

Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab november-version 2018 (Nyt fra Danmarks Statistik 2019:407 fra 7. november 2019).

Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks industri

 

2013

2014

2015

2016

2017*

2018*

2001
-2003

2004
-2007

2008
-2011

2012
-2018*

2001
-2018*

 

procentvis årlig vækst

gennemsnitlig procentvis årlig vækst

Arbejdsproduktivitet1

5,0

1,2

-1,7

3,9

1,8

6,4

2,0

3,5

3,9

3,3

3,3

Kapitalintensitet2

1,5

0,7

0,8

0,8

0,9

1,5

1,9

1,2

2,1

1,1

1,5

It-kapitalintensitet3

0,3

0,2

0,2

0,1

0,2

0,2

0,3

0,2

0,3

0,2

0,2

Anden kapitalintensitet

1,3

0,5

0,7

0,7

0,7

1,3

1,6

1,0

1,8

0,9

1,2

Uddannelsesniveau

0,3

0,2

0,2

0,3

0,2

0,2

0,2

0,1

0,4

0,2

0,2

Totalfaktorproduktivitet

3,2

0,4

-2,7

2,9

0,7

4,7

-0,1

2,1

1,4

2,0

1,5

* Foreløbige tal.
1Bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime.
2 Kapitalapparat pr. arbejdstime.
3 Software samt informations- og kommunikationsudstyr.
Kilde: www.statistikbanken.dk/np25.

Nyt fra Danmarks Statistik

24. februar 2020 - Nr. 67

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. februar 2021

Kontakt

Kilder og metode

Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2019-2021 juni-version (Nyt fra Danmarks Statistik 2022:241 fra 30. juni 2022).

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation