Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Euroområdet stiger mest

Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2020

I årets andet kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i de 19 Euro-lande med 4,1 pct. på årsbasis. Næsten tilsvarende steg arbejdsomkostningerne pr. time i de 27 EU-medlemslande samlet set med 4,0 pct. i samme periode. I USA steg arbejdsomkostningerne i forhold til andet kvartal 2019 med 2,7 pct., mens stigningen i de danske arbejdsomkostninger i årets andet kvartal var klart mindst med kun 0,7 pct. på årsbasis. Dette skyldes især et fald i bonusbetalingerne. Det skal bemærkes, at opgørelserne i varierende grad er kraftigt påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes udbruddet af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker med henblik på afdæmpning af den aktuelle økonomiske krise. Opgørelserne er derfor forbundet med noget større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om Særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Årlig ændring i den private sektors arbejdsomkostninger pr. time i Danmark, EU, Euroområdet og USAKilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database.

Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne

Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne.

Danmarks handelspartnere også markant påvirket af COVID-19

Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020, havde klart den højeste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time med hele 22,8 pct. i forhold til andet kvartal 2019. I samme periode var stigningen på årsbasis 4,6 pct. i Tyskland. I Sverige faldt arbejdsomkostningerne pr. time derimod i årets andet kvartal med 3,7 pct. på årsbasis.

Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere

 

2019

2020

 

1. kvt.

2. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

 

pct.

EU-27 (uden Storbritannien)

2,6

2,9

3,6

4,0

Euroområdet

2,2

2,6

3,3

4,1

Danmark

1,6

2,2

2,3

0,7

Sverige

2,5

2,7

2,9

-3,7

Tyskland

1,7

2,8

3,4

4,6

Storbritannien

1,6

3,8

5,6

22,8

Kilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database.

Rumænien har igen højeste stigning i EU

Med en stigning på 17,5 pct. fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 havde Rumænien klart den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 11,0 pct. i samme periode. I en række andre lande derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis. I Cypern faldt arbejdsomkostningerne mest med 8,6 pct. i årets andet kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 4,9 pct. i samme periode.

Procentvis ændring i den private sektors arbejdsomkostninger pr. time. fra 2. kvt. 2019 til 2. kvt. 2020Kilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database.

Løn og andre omkostninger

Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

COVID-19 medfører øget usikkerhed

Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data vedrørende andet kvartal 2020 skal derfor tages med de nødvendige forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af lønmodtagernes arbejdstid, der er hjemsendt og ikke kan arbejde fuldt ud.

Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen. Der vil således i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation.

Tal for Danmark er stadig påvirket af manglende data til ny ferielov

Denne offentliggørelse er ligesom offentliggørelsen for de seneste to kvartaler fortsat påvirket af manglende indberetninger af feriepenge, der skyldes overgangsordningen i forbindelse med den nye ferielov, der trådte i kraft fra 1. september 2020. I overgangsordningen, der gælder fra 1. september 2019, skal virksomheder for lønmodtagere, der afholder ferie med feriepenge - typisk timelønnede - overføre feriepengene til en fond, hvor de indefryses, indtil de pågældende lønmodtagere helt forlader arbejdsmarkedet. Disse feriebetalinger, der udgør en væsentlig del af virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, er kun delvis indberettet til Danmarks Statistik fra fjerde kvartal 2019. Det har derfor også i forbindelse med denne udgivelse været nødvendigt at indarbejde et skøn over udviklingen i de manglende feriebetalinger, for at få et retvisende billede af udviklingen i de danske arbejdsomkostninger samlet set.

Nyt fra Danmarks Statistik

23. september 2020 - Nr. 358

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. december 2020

Kontakt

Kilder og metode

Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks.
På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation