Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Danmark har fortsat de højeste forbrugerpriser i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2018

Med et prisniveau på 37 pct. over EU-28-gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2018. EFTA-landene Island, Schweiz og Norge havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 58, 51 og 47 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2018 fandtes i Irland, Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 29 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 4 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2018*Kilde: www.statistikbanken.dk/ppp.

Fødevarer er også dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå også i toppen inden for EU med et prisniveau på 30 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen af EFTA-landene Norge, Schweiz og Island, som lå hhv. 63, 60 og 48 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande var Sverige 17 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er højest i Danmark. Også det generelle prisniveau, som dækker over BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer, er rekordhøjt i Danmark. Igen havde EFTA-landene Island, Norge og Schweiz et højere prisniveau på hhv. 54, 48 og 46 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien på knap halvdelen af EU-gennemsnittet.

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2018*



Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol

BNP

 

 



Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol

BNP

 

 

EU-28 = 100

 

 

EU-28 = 100

EU-28

100

100

100

 

Cypern

87

108

88

EU-151

107

106

106

 

Slovenien

85

97

82

Euroområdet

103

106

103

 

Malta

83

112

84

 

 

 

 

 

Estland

81

95

78

Danmark

137

130

131

 

Slovakiet

77

94

73

Irland

129

120

114

 

Letland

74

93

71

Luxembourg

126

125

122

 

Tjekkiet

71

84

70

Finland

122

120

124

 

Kroatien

68

98

65

Sverige

120

117

124

 

Litauen

66

81

65

Storbritannien

117

94

112

 

Ungarn

63

84

63

Nederlandene

112

101

113

 

Polen

58

69

59

Belgien

111

114

111

 

Rumænien

53

66

52

Frankrig

110

115

109

 

Bulgarien

51

76

51

Østrig

109

125

111

 

 

 

 

 

Tyskland

104

102

107

 

Tyrkiet

45

70

41

Italien

100

111

99

 

 

 

 

 

Spanien

93

95

92

 

Island

158

148

154

Portugal

86

99

83

 

Schweiz

151

160

146

Grækenland

84

106

82

 

Norge

147

163

148

* Foreløbige tal.
1 EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004.
Kilde: Eurostat.

Hvad er købekraftpariteter?

Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. december 2019 - Nr. 475

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. december 2020

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation