Gå til sidens indhold

Lidt højere stigning i forbrugerpriserne

Forbruger- og nettoprisindeks september 2019

Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,5 pct. i september i forhold til samme måned sidste år. Stigningen er større end i august, hvor den årlige stigning var 0,4 pct. Det er bl.a. hovedgruppen fritid og kultur, der holder indekset oppe. Det skyldes bl.a. prisstigninger på legetøj samt tjenester i forbindelse med kultur (herunder bl.a. biograf- og teaterbilletter samt kabel-tv). Omvendt trækker hovedgruppen beklædning og fodtøj ned i indekset. Inden for denne gruppe er det i høj grad prisændringer på tøj, der trækker ned i indekset.

Vækstbidrag til årsstigningen i forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint - hovedgrupperKilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111.

Sommerhusleje, charterrejser og hotelovernatninger trak indekset ned

Den månedlige ændring i forbrugerprisindekset fra august til september var et fald på 0,2 pct. Sommerhusleje, charterrejser og hotelovernatninger trak indekset ned med 0,31 procentpoint. Omvendt trak prisstigninger på tøj, sko og brændstof indekset op med 0,25 procentpoint.

Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint

 

Aug. - sept. 2019

 

 

Sept. 2018 - sept. 2019

 

 

pct.

 

 

 

pct.

Månedlig ændring i

 

 

 

Årlig ændring i

 

 

forbrugerprisindekset

 

-0,2

 

forbrugerprisindekset

 

0,5

 

vægt i
FPI
i pct.

Vækst-
bidrag
i procent-
point

 

 

vægt i
FPI
i pct.

Vækst-
bidrag
i procent-
point

Største positive bidrag

 

 

 

Største positive bidrag

 

 

Tøj

3,52

0,18

 

Husleje

21,03

0,18

Sko

0,85

0,05

 

Fødevarer

10,41

0,16

Brændstof

2,45

0,02

 

Fjernvarme

1,99

0,16

Største negative bidrag

 

 

 

Største negative bidrag

 

 

Sommerhusleje

0,37

-0,22

 

Elektricitet

2,51

-0,26

Charterrejser

1,57

-0,05

 

Tøj

3,52

-0,13

Hotelovernatninger

0,60

-0,04

 

Computere

0,96

-0,10

Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111.

Lavere prisstigninger på varer og højere prisstigninger på tjenester

I september 2019 var årsstigningen på varer minus 0,4 pct., hvor årsstigningen lå på 0,0 pct. måneden før. Dette forklares bl.a. af prisfald på fødevarer og elektricitet.

September måneds årsstigning på tjenester var 1,2 pct. mod 0,8 pct. måneden før, hvilket bl.a. hænger sammen med prisændringer på sommerhusleje.

Procentvis ændring over 12 måneder i forbrugerprisindekset, varer og tjenesterKilde: www.statistikbanken.dk/pris111.

Størst prisstigning på uddannelse det seneste år

Uddannelse havde den største årlige prisstigning i september. Stigningen på 2,4 pct. skyldes bl.a. højere priser for at gå på privatskole. Beklædning og fodtøj havde det største prisfald på 3,4 pct., hvilket i høj grad skyldes lavere priser på tøj.

Lavere priser på sommerhusleje den seneste måned

Den seneste måned har restauranter og hoteller haft det største prisfald. Prisfaldet på 4,0 pct. skyldes hovedsageligt lavere priser på sommerhusleje. Beklædning og fodtøj steg 5,6 pct., hvilket overvejende skyldes, at sommerudsalget er afsluttet.

Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)

 

 

2018

2019

Ændring

 

Vægte pr.
januar
2019

Sept.

 

Aug.

 

Sept.

 

Aug. 2019
- sept. 2019
 

Aug. 2018
- aug. 2019
 

Sept. 2018
- sept. 2019
 

 

 

indeks, 2015 = 100

pct.

Forbrugerprisindeks i alt

100,00

102,4

103,1

102,9

-0,2

0,4

0,5

Fødevarer og ikke-alkoholiske

 

 

 

 

 

 

 

drikkevarer

11,84

103,1

104,8

104,4

-0,4

2,2

1,3

Alkoholiske drikkevarer og tobak

3,28

102,3

103,6

103,5

-0,1

1,2

1,2

Beklædning og fodtøj

4,37

97,8

89,5

94,5

5,6

-3,2

-3,4

Bolig

29,72

103,4

103,7

103,6

-0,1

0,5

0,2

Boligudstyr,

 

 

 

 

 

 

 

husholdningstjenester

5,34

96,9

97,3

96,6

-0,7

0,0

-0,3

Sundhed

2,98

100,9

102,5

102,5

0,0

1,4

1,6

Transport

12,41

103,0

103,3

103,1

-0,2

-0,4

0,1

Kommunikation

2,12

85,4

86,1

85,6

-0,6

0,3

0,2

Fritid og kultur

11,31

102,7

104,5

104,3

-0,2

1,7

1,6

Uddannelse

0,85

109,3

111,9

111,9

0,0

2,4

2,4

Restauranter og hoteller

6,28

106,4

112,9

108,4

-4,0

-1,2

1,9

Andre varer og tjenester

9,51

104,2

104,0

104,1

0,1

0,1

-0,1

Varer

47,59

99,3

98,6

98,9

0,3

0,0

-0,4

Tjenester

52,41

105,4

107,4

106,7

-0,7

0,8

1,2

Forbrugerprisindeks

 

 

 

 

 

 

 

ekskl. energi og

 

 

 

 

 

 

 

ikke-forarbejdede fødevarer

87,17

102,5

103,4

103,2

-0,2

0,6

0,7

 

 

 

 

 

 

 

 

Nettoprisindeks i alt

102,8

103,7

103,4

-0,3

0,6

0,6

HICP i alt

102,0

102,7

102,4

-0,3

0,5

0,4

HICP-CT i alt

102,4

103,1

102,8

-0,3

0,5

0,4

Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111, pris114, pris117 og pris118.

Nyt fra Danmarks Statistik

10. oktober 2019 - Nr. 375

Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. november 2019

Kontakt

Kilder og metode

Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation