Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Folkeskolen er kommunernes største udgiftspost

Kommuner og regioners regnskaber 2018

Regnskaberne for landets 98 kommuner for 2018 viser samlede nettodriftsudgifter på 343,2 mia. kr. Folkeskolen var med 55,7 mia. kr. kommunernes største udgiftspost. Posten inkluderer bl.a. skolefritidsordninger, specialskoler og bidrag til staten for elever på private skoler. Udgifterne til personer med særlige behov var 47,7 mia. kr., mens udgifter til ældre udgjorde 42,5 mia. kr. Der er første gang, at disse to poster er opsplittet i kommunernes regnskaber. Andre store udgiftsposter er kontante ydelser som kontanthjælp (34,3 mia. kr.), administrativ organisation som sekretariat og forvaltninger (32,0 mia. kr.), sundhedsudgifter mv. (30,6 mia. kr.) og dagtilbud mv. til børn og unge (26,9 mia. kr.).

Kommunernes nettodriftsudgifter på hovedfunktioner

Ændret sammensætning af beskæftigelsesindsatsen

Med 14,5 mia. kr. udgjorde revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger mv. 4 pct. af kommunernes nettodriftsudgifter. I alt brugte kommunerne 24,0 mia. kr. på området, men de modtog også statsrefusion på 9,5 mia. kr. Udgifterne til denne del af beskæftigelsesindsatsen er steget med 20 pct. (2,4 mia. kr.) siden 2016. I samme periode er udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp faldet med 16,5 pct. (2,3 mia. kr.). Udgifterne til revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger mv. er relativt betragtet lavest på Sjælland, og særligt nord for København er udgifterne til ordningerne relativt lave. De største udgifter til ordningerne har Ringkøbing-Skjern og Thisted med mere end 3.900 kr. pr. indbygger.

Nettodriftsudgifter til revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger pr. indbygger. 2018

Medfinansiering af sundhedsvæsen, anlæg, ældreudgifter og meget mere

I statistikbanken kan samtlige tal fra kommunernes regnskaber findes. Her kan man bl.a. se, at kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet steg med 2,5 mia. kr. i 2018 (se funktion 4.62.81 i tabel REGK31). Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet er en ordning, hvor kommuner betaler en del af deres borgeres sygehusbehandling. I statistikbanken er der også nøgletal, som bl.a. viser, at anlægsudgifterne pr. indbygger (brutto) opgjort i faste priser steg for første gang siden 2012 (se tabel NGLK). Det er bl.a. udgifterne til anlæg af stadion og idrætsanlæg, der er steget, men det er stadig de kommunale veje og folkeskolen, som fylder mest i kommunernes anlægsudgifter (se hhv. funktion 0.32.31, 2.28.11-2.28.23 og 3.22.01 i tabel REGK31). Som noget nyt kan man også se, at ældreudgifter per ældre (67+ år) er højest i ø-kommuner og i hovedstadsområdet, og det er også ø-kommunerne som har de højeste serviceudgifter pr. indbygger (se tabel NGLK).

Alle tabellerne kan vises på kort direkte i statistikbanken.

Nyt fra Danmarks Statistik

25. april 2019 - Nr. 154

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. april 2020

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Statistikken over de kommunale regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabsoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information