Gå til sidens indhold

I alt 578.212 personer fik børnecheck i 2018

Børnefamilieydelser og børnetilskud 2018

I fjerde kvartal 2018 modtog 578.212 personer børnefamilieydelse (børnecheck) for mindst et barn. 186.602 forældre fik ungeydelse for mindst en ung på 15-17 år. Fælles for de to ydelser er, at de tilkommer langt de fleste forældre, idet ydelserne først aftrappes, når personens indkomst overstiger en beløbsgrænse på 765.800 kr. i 2018. For de egentlige børnetilskudsydelser, der kun gives i særlige tilfælde, var antallet af modtagere mindre.

Børne- og ungeydelser samt børnetilskud. Antal modtagere (forældre). 4. kvt. 2018

De forskellige ydelser

For børnefamilieydelsen gælder, at der findes tre forskellige satser afhængig af barnets alder. I statistikken er de optalt under et. Ungeydelsen til 15-17 årige svarer beløbsmæssigt til børnefamilieydelsen til 7-14 årige. I parfamilier udbetales ydelsen normalt til moderen, så i 95 pct. af tilfældene er det moderen, der modtager ydelsen, mens fædrene kun i 5 pct. er modtageren. Det ordinære børnetilskud gives efter ansøgning til især enlige forsørgere og til par, hvor begge forældre er pensionister. Det ekstra børnetilskud gives til enlige forsørgere. Det særlige børnetilskud kan bl.a. ydes, når ingen af forældrene lever, eller når faderskabet ikke er fastslået. Endvidere kan det ydes til forældre under uddannelse. Flerbørnstilskud ydes i forbindelse med fødsel af tvillinger, trillinger mv. Der ydes et tilskud pr. barn ud over det første.

Udgifter til børneydelser

De samlede udgifter til børneydelserne udgjorde 16,8 mia. kr. i 2018. Heraf tegnede børnefamilieydelsen sig for langt det største beløb, nemlig 12,5 mia. kr. Udgifterne afholdes af statskassen.

Udgifter til børneydelser

 

2018

 

mio. kr.

Børneydelser i alt

16.833

Børnefamilieydelse

12.452

Ungeydelse

2.094

Ordinært børnetilskud

1.089

Ekstra børnetilskud

753

Særligt børnetilskud

373

Flerbørnstilskud

71

Nyt datagrundlag

Statistikken om børne- og ungeydelse og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks børnetilskudsstatistikregister. Oplysningerne til dette register leveres af de it-systemer, der administrerer udbetalingerne. Som følge af overgang til et nyt system har datagrundlaget i et vist omfang skiftet indhold. Især kan det nævnes, at data nu bygger på de faktiske udbetalinger inkl. eventuelle efterreguleringer i stedet for de beregnede beløb. Sammenligning af tallene for 2017 og 2018 med tidligere år er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

Nyt fra Danmarks Statistik

4. april 2019 - Nr. 133

Hent som PDF
Næste udgivelse: 27. februar 2020

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation