Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Lønnen steg samlet set med 2,3 pct.

Lønindeks 1. kvt. 2019

Der er konstateret fejl i vægtene i det standardberegnede indeks for 1. kvt. og 2. kvt. 2019. Fejlen har haft betydning for den årlige udvikling i nogle delbrancher. Ændringen i første tabel er markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Den private sektor og offentlig forvaltning og service havde ifølge det standardberegnede lønindeks en lønudvikling på årsbasis på stort set samme niveau i årets første kvartal. Ansatte i virksomheder og organisationer (den private sektor) havde en lønstigning på 2,4 pct. i årets første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Herefter fulgte de ansatte i kommuner og regioner, hvor lønnen pr. time i begge tilfælde steg med 2,3 pct. i samme periode. For de ansatte i staten steg lønnen med 2,1 pct. i forhold til første kvartal 2018. Samlet set steg lønnen pr. time med 2,3 pct. på årsbasis for alle sektorer under et.

Årlig lønudvikling fordelt på sektor iflg. det standardberegnede timeindeksKilde: www.statistikbanken.dk/sblon1 og sblon2.

Implicit lønudvikling viser generelt højere stigning i det offentlige

Den implicitte udvikling i gennemsnitstimelønnen i årets første kvartal viser generelt en lidt højere tendens for de offentligt ansatte. Størst er forskellen for de statsansatte med en implicit stigning i gennemsnitstimelønnen på 2,5 pct. For de ansatte i kommunerne og i regionerne ligger den implicitte udvikling i gennemsnitstimelønnen i første kvartal hhv. 0,2 og 0,1 procentpoint over den standardberegnede lønudvikling. Den implicitte udvikling i gennemsnitstimelønnen i virksomheder og organisationer ligger med 2,0 pct. i første kvartal 2019 noget under den tilsvarende opgjort i det standardberegnede lønindeks.

Færre sammensætningseffekter ved standardberegning

De standardberegnede lønindeks er udviklet som prisindeks og er i modsætning til de implicitte lønindeks ikke i samme grad påvirket af ændringer i de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet. Det kan fx være løbende ændringer i personalesammensætningen i en sektor eller branche, hvor en stigning i andelen af forholdsvist højtlønnede medarbejdere trækker den gennemsnitlige timeløn op og alene af den årsag øger den målte lønudvikling. Derudover indgår unge under 18 år samt elever og lærlinge, der er en gruppe med en sædvanligvis særligt lav løn, ikke i de standardberegnede lønindeks, mens de i de implicitte lønindeks indgår på samme måde som almindelige voksne lønmodtagere. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder.

Ejendomshandel og udlejning steg mest i den private sektor

Med en stigning på 3,3 pct. havde ansatte inden for ejendomshandel og udlejning ivirksomheder og organisationer den højeste lønudvikling på årsbasis i første kvartal 2019, når der korrigeres for sammensætningseffekter. Mindst var stigningen inden for handel og transport mv. samt information og kommunikation med 2,2 pct. i samme periode.

Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche

 

4. kvt.2018

1. kvt.2019

 

pct.

Virksomheder og organisationer i alt

2,7

2,4

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

2,3

2,3

Bygge og anlæg

3,1

3,2

Handel og transport mv.

2,5

2,2

Information og kommunikation

2,6

2,2

Finansiering og forsikring

2,7

2,5

Ejendomshandel og udlejning

3,0

3,3

Erhvervsservice

2,9

2,4

Undervisning og sundhed mv.

3,4

2,3

Kultur, fritid og anden service

3,2

2,7

Stat (inklusiv sociale kasser og fonde)

3,1

2,1

Regioner

2,1

2,3

Kommuner

2,1

2,3

Kilde: www.statistikbanken.dk/sblon1.

Højest stigning for ansatte med kundeservice og på mellemhøjt niveau

Ansatte med almindeligt kontor- og kundeservicearbejde samt arbejde, der kræver viden på mellemniveau, var de arbejdsfunktioner, der havde den største lønstigning, renset for sammensætningseffekter, i første kvartal. Her steg timelønnen med 2,6 pct. i forhold til samme kvartal 2018. Mindst var lønstigningen i perioden for ansatte inden for forsvaret samt ansatte med andet manuelt arbejde. I begge tilfælde var den 2,1 pct. i forhold til første kvartal 2018. Ansatte med militært arbejde var ellers den gruppe, der havde de højeste lønstigninger igennem hele 2018.

Standardberegnet årlig ændring i timefortjenesten fordelt på arbejdsfunktion i forhold til samme kvartal året førKilde: www.statistikbanken.dk/sblon2.

Implicit lønindeks og årlig stigning i det implicitte lønindeks opdelt på sektor og branche

 

2018

2019

Årlig ændring

 

4. kvt.

1. kvt.

4. kvt. 2017

1. kvt. 2018

 

 

 

- 4. kvt. 2018

- 1. kvt. 2019

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

136,5

136,6

2,2

2,0

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

140,1

140,7

2,4

2,2

Bygge og anlæg

136,5

135,0

2,4

2,2

Handel og transport mv.

132,7

132,7

1,9

1,6

Information og kommunikation

138,7

138,2

2,5

2,5

Finansiering og forsikring

149,0

149,7

2,5

2,2

Ejendomshandel og udlejning

135,2

135,9

2,2

2,2

Erhvervsservice

137,3

137,9

2,1

1,9

Undervisning og sundhed mv.

132,7

132,4

2,3

2,0

Kultur, fritid og anden service

127,8

127,8

1,4

1,0

Staten i alt

137,9

138,4

3,1

2,5

Forskning og udvikling

139,4

139,6

2,3

1,1

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

137,0

136,1

3,3

2,1

Undervisning

137,1

137,8

3,5

2,4

Kultur og fritid

136,8

137,6

3,1

1,6

Kommuner og regioner i alt

139,7

139,7

2,2

2,4

Rengøring og anden operationel service

144,8

145,7

2,1

2,4

Kommunal og regional administration

136,6

136,5

2,4

2,6

Undervisning

139,2

139,0

2,2

2,2

Sundhedsvæsen

137,0

136,9

2,3

2,3

Sociale institutioner

139,7

140,0

2,0

2,7

Kultur og fritid

143,6

143,9

2,6

2,4

Regioner i alt

140,0

139,9

2,4

2,4

Kommuner i alt

139,0

139,1

2,1

2,5

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ilon12, ilon15, ilon22, ilon25, ilon32, ilon35, ilon42 og ilon52.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. maj 2019 - Nr. 205

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. august 2019

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika, som fx aflønningsform, arbejdsfunktion og anciennitet. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og dermed påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx at en øget tilgang af højt lønnede i forhold til lavt lønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede implicitte indeksværdier for virksomheder og organisationer. De standardberegnede lønindeks foreligger p.t. ikke i sæsonkorrigeret form, da det kræver en længere tidsserie, end der foreligger på nuværende tidspunkt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation