Gå til sidens indhold

Statsansattes løn steg mest i fjerde kvartal

Lønindeks 4. kvt. 2018

Statsansatte havde ifølge det standardberegnede lønindeks den højeste lønstigning på 3,1 pct. i fjerde kvartal 2018 i forhold til samme kvartal året før. Herefter fulgte de ansatte i virksomheder og organisationer, hvor lønnen pr. time steg med 2,7 pct. i samme periode. For de ansatte i kommuner og regioner steg lønnen i begge tilfælde tilsvarende med 2,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017. Samlet set steg lønnen pr. time med 2,6 pct. på årsbasis for alle sektorer under et.

Standardberegnet årlig ændring i timefortjenesten fordelt på sektor

Implicit udvikling viser lignende tendenser i offentlig forvaltning og service

Den implicitte udvikling i gennemsnitstimelønnen i fjerde kvartal 2018 viser generelt en lignende tendens for de offentligt ansattes vedkommende. For både de statsansatte og de ansatte i kommunerne svarer den implicitte udvikling i gennemsnitstimelønnen nøje til den standardberegnede på hhv. 3,1 pct. og 2,1 pct. på årsbasis. For de ansatte i regionerne er den implicitte stigning i gennemsnitstimelønnen på 2,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017 noget højere end den standardberegnede lønudvikling. Den implicitte udvikling i gennemsnitstimelønnen i virksomheder og organisationer ligger med 2,2 pct. i fjerde kvartal 2018 noget under den tilsvarende opgjort i det standardberegnede lønindeks.

Færre sammensætningseffekter ved standardberegning

De standardberegnede lønindeks er udviklet som prisindeks og er i modsætning til de implicitte lønindeks ikke i samme grad påvirket af ændringer i de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet. Det kan fx være løbende ændringer i personalesammensætningen i en sektor eller branche, hvor en stigning i andelen af forholdsvist højtlønnede medarbejdere trækker den gennemsnitlige timeløn op og alene af den årsag øger den målte lønudvikling. Derudover indgår unge under 18 år samt elever og lærlinge, der er en gruppe med en sædvanligvis særligt lav løn, ikke i de standardberegnede lønindeks, mens de i de implicitte lønindeks indgår på samme måde, som almindelige voksne lønmodtagere. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder.

Undervisning og sundhed steg mest i den private sektor

Med en stigning på 3,4 pct. havde ansatte inden for undervisning og sundhed i virksomheder og organisationer den højeste lønudvikling på årsbasis i fjerde kvartal 2018, når der korrigeres for sammensætningseffekter. Mindst var stigningen inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 2,3 pct. i samme periode.

Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche. 2018

 

3. kvt.

4. kvt.

 

pct.

Virksomheder og organisationer i alt

2,5

2,7

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

2,2

2,3

Bygge og anlæg

2,8

3,1

Handel og transport mv.

2,6

2,5

Information og kommunikation

2,4

2,6

Finansiering og forsikring

2,2

2,7

Ejendomshandel og udlejning

3,1

3,0

Erhvervsservice

2,5

2,9

Undervisning og sundhed mv.

2,3

3,4

Kultur, fritid og anden service

2,9

3,2

Stat (inklusiv sociale kasser og fonde)

2,7

3,1

Regioner

1,5

2,1

Kommuner

1,4

2,1

Ansatte i militæret har fortsat højest lønudvikling

Hvis man ser på arbejdsfunktion, er det især de ansatte i forsvaret, der igennem hele 2018 har haft den højeste lønudvikling på årsbasis. I fjerde kvartal 2018 steg gennemsnitslønnen pr. time med militært arbejde således med 4,1 pct., renset for sammensætningseffekter. Mindst var lønstigningen tilsvarende for ansatte med andet manuelt arbejde med 2,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017.

Standardberegnet årlig ændring i timefortjenesten fordelt på arbejdsfunktion i forhold til samme kvartal året før. 2018

Implicit lønindeks og årlig stigning i det implicitte lønindeks opdelt på sektor og branche

 

2018

Årlig ændring

 

3.kvt.

4.kvt.

3. kvt. 2017

4. kvt. 2017

 

 

 

- 3. kvt. 2018

- 4. kvt. 2018

 

1. kvt. 2005 = 100

pct.

Virksomheder og organisationer i alt1

135,8

136,4

2,2

2,2

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

139,5

140,1

2,4

2,4

Bygge og anlæg

135,1

135,6

2,5

2,4

Handel og transport mv.

132,1

132,5

2,1

1,9

Information og kommunikation

137,5

138,3

2,1

2,5

Finansiering og forsikring

148,0

148,9

2,5

2,5

Ejendomshandel og udlejning

134,5

135,2

2,6

2,2

Erhvervsservice

136,9

137,4

2,1

2,1

Undervisning og sundhed mv.

131,6

132,7

1,9

2,3

Kultur, fritid og anden service

127,3

127,8

1,2

1,4

Staten i alt

137,6

137,9

3,0

3,1

Forskning og udvikling

140,5

139,4

2,6

2,3

Statslig administration, forsvar og politi
(inklusive sociale kasser og fonde)

136,2

137,0

2,7

3,3

Undervisning

136,8

137,1

3,1

3,5

Kultur og fritid

136,6

136,8

3,4

3,1

Kommuner og regioner i alt

138,7

139,7

1,4

2,2

Rengøring og anden operationel service

142,2

144,8

1,5

2,1

Kommunal og regional administration

135,4

136,6

1,4

2,4

Undervisning

138,2

139,2

1,3

2,2

Sundhedsvæsen

136,9

137,0

1,8

2,3

Sociale institutioner

138,7

139,7

1,2

2,0

Kultur og fritid

141,8

143,6

1,6

2,6

Regioner i alt

140,0

140,0

2,0

2,4

Kommuner i alt

137,6

139,0

1,3

2,1

1 Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. februar 2019 - Nr. 76

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. maj 2019

Kontakt

Kilder og metode

De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation