Gå til sidens indhold

Kraftigt stigende svinepriser forbedrer bytteforhold

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2019

De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold i andet kvartal 2019 blev forbedret med 4,9 pct. i forhold til første kvartal 2019. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på svin steg med hele 30,6 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, mens prisen på de øvrige salgsprodukter kun ændrede sig lidt. Samtidig var der ikke de store ændringer i priserne på forbruget i produktionen.

Indeks for forholdet mellem jordbrugets salgs- og købspriser (bytteforhold)Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris21.

Tørken i 2018 og svinepest i Asien medfører højere afregningspriser

Fra andet kvartal 2018 til andet kvartal 2019 steg priserne på jordbrugets salgsprodukter 9,7 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 13,0 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn steg 25,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 8,0 pct. som følge af tørken i sommeren 2018. De animalske salgsprodukter steg med 8,8 pct., hvilket kan henføres til især de kraftige prisstigninger på svin. De stigende verdensmarkedspriser på svin skyldtes især stor efterspørgsels af svinekød fra Kina, pga. afrikansk svinepest, som har medført kraftig nedgang i bestanden af svin i landet.

De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling.

Lille stigning i priser på forbruget i produktionen

Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. i forhold til andet kvartal 2018, mens det steg med 0,2 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder.

Bedre bytteforhold i andet kvartal 2019

Jordbruget bytteforhold (2015 = 100) steg i andet kvartal 2019, og ligger nu over bytteforholdet i 2018, hvor landmændenes økonomi var presset bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin og mink, hvilket også kan ses i landbrugets økonomi (se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018). De betydelige bedre priser på svin og en mere normal høst vil sandsynligvis forbedre det økonomiske resultat for landmændene i 2019.

Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer

 

Prisindeks

Ændringer

 

2015-vægt-
fordeling

1. kvt.
2019

2. kvt.
2019

2. kvt. 2018
- 2. kvt. 2019

1. kvt. 2019
- 2. kvt. 2019

 

promille

indeks, 2015 = 100

pct.

Bytteforholdet

95

99

8,9

4,9

Jordbrugets salgsprodukter

1.000

98

103

9,7

5,2

Vegetabilske salgsprodukter

308

120

117

13,0

-2,4

Heraf

 

 

 

 

 

Korn

131

127

126

25,3

-0,7

Raps

33

105

105

8,2

0,9

Grøntsager og prydplanter

78

117

115

8,0

-1,5

Animalske salgsprodukter

692

90

100

8,8

11,4

Heraf

 

 

 

 

 

Kvæg

46

91

91

-10,4

-0,6

Svin

308

92

120

23,2

30,6

Fjerkræ

26

99

99

1,6

-0,7

Mælk

195

112

112

2,6

-0,2

Forbrug og investeringer

1.000

104

104

0,7

0,2

Forbrug i produktionen

876

105

105

1,9

0,3

Heraf

 

 

 

 

 

Energi

49

117

119

2,2

1,6

Gødningsstoffer

37

95

93

-1,0

-2,5

Plantebeskyttelsesmidler

35

98

98

-2,7

0,0

Foderstoffer

297

104

104

7,0

0,0

Vedligeholdelse og reparation

81

100

100

-4,5

0,0

Investeringsgoder

124

97

97

-6,6

0,0

Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter.
Kilde: www.statistikbanken.dk/lpris21.

Nyt fra Danmarks Statistik

5. september 2019 - Nr. 325

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. november 2019

Kontakt

Kilder og metode

Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation