Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

2018 rundes af med solid fremgang i eksporten

Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2018

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Det er i særlig grad eksporten, der bidrager til den pæne vækst. Årsvæksten i BNP var dermed 1,2 pct. i 2018, især trukket af privatforbrug og investeringer. Årsvæksten fremstår dog lav af tekniske årsager, læs mere under grafen. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal og er dermed steget med 1,8 pct. i 2018. Kvartalsvæksten i BNP er 0,1 procentpoint lavere end BNP-indikatorens bud. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer.

BNP i Danmark og EU, kædede værdier, sæsonkorrigeret

Årsvæksten i 2018 fremstår lav pga. tekniske forhold

I denne version af det kvartalsvise nationalregnskab er der indarbejdet udvalgte oplysninger for årets tre første kvartaler, flere egentlige årsoplysninger bliver tilgængelige til den reviderede beregning i slutningen af marts. Det nuværende bud på væksten i 2018 fremstår dog noget underdrejet. Dette skyldes særligt to faktorer. For det første er der endnu ikke grundlag for at periodisere en ekstraordinær patentbetaling, der i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Periodiseringen forventes at reducere BNP i 2017 og dermed indirekte øge væksten i 2018. Den præcise effekt kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vurderes at øge væksten i 2018 med 0,4 procentpoint. For det andet bidrog faldet i BNP i midten af 2017 til et meget lavt udgangspunkt for væksten i 2018. Det resulterer i en årsvækst, der ligger noget under den vækst, der har været i løbet af 2018. BNP er således vokset med 2,2 pct. siden fjerde kvartal 2017.

Høj eksport og uændret import bidrager til fjerde kvartals vækst

Eksporten steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal, trukket af en stigning i vareeksporten på 2,2 pct. Eksporten af tjenester faldt med 1,6 pct. Importen var samlet set uændret i fjerde kvartal, hvilket dækker over en pæn stigning i vareimporten på 2,4 pct. og et fald i tjenesteimporten på 3,7 pct. Siden fjerde kvartal 2017 er eksporten steget med 1,8 pct., og importen er faldet med 1,3 pct. Både im- og eksport af tjenester er faldet med omkring 4 pct. i samme periode, hvilket i nogen grad kan forklares med stigninger på fragtrater i løbet af 2018 - se mere i betalingsbalancens seneste offentliggørelse.

Positiv udvikling i privatforbruget

Privatforbrug steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal. Især fald i bilkøbet trækker forbrugsvæksten ned, hvilket har været tilfældet i de senere kvartaler. På trods af det nylige fald er væksten i bilkøbet i 2018 på 9,6 pct. - den højeste årsvækst siden finanskrisen. Samlet steg privatforbruget med 2,3 pct. i 2018. Det offentlige forbrug steg med 1,2 pct. i fjerde kvartal efter et fald på 0,8 pct. i tredje kvartal. Årsvæksten i det offentlige forbrug i 2018 var dermed 0,5 pct.

Stigning i beskæftigelse og timer

Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal og steg dermed 1,8 pct. i 2018. De præsterede timer steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal og er steget med 0,8 pct. i 2018. Antallet af præsterede timer pr. beskæftiget faldt dermed 1,0 pct. i 2018.

Danmarks nationalregnskab

 

2018

 

4. kvt.

4. kvt.

1.-4. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

 

Løbende
priser

Sæsonkorrigeret realvækst

 

 

Årlig vækst1

Kvartalsvis vækst

 

mia. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

572,7

2,2

1,2

0,3

0,4

0,7

Import af varer og tjenester

276,2

-1,3

2,9

2,2

-4,6

0,0

Import af varer

171,2

0,4

3,5

2,9

-7,0

2,4

Import af tjenester

104,9

-4,0

1,7

1,0

-0,5

-3,7

Forsyning i alt

848,8

1,1

1,7

1,0

-1,2

0,5

Eksport af varer og tjenester

314,6

1,8

0,5

-0,2

1,7

0,9

Eksport af varer

199,7

5,1

2,6

-0,5

1,9

2,2

Eksport af tjenester

115,0

-3,7

-3,2

0,3

1,4

-1,6

Privatforbrug

271,9

1,7

2,3

0,6

-0,1

0,3

Husholdningernes forbrugsudgifter

263,6

1,8

2,4

0,6

-0,1

0,3

Køb af køretøjer

8,9

-10,1

9,6

-3,8

-6,3

-3,7

Andre varer

111,7

2,0

2,1

0,8

0,7

0,2

Tjenester i alt inkl. turisme

143,0

2,6

2,1

0,8

-0,1

0,6

Tjenester i alt

144,5

2,5

1,9

0,8

0,0

0,6

Turistindtægter (-)

-11,5

0,4

0,2

0,5

-1,6

1,1

Turistudgifter (+)

10,0

0,8

2,2

-0,4

0,1

-1,6

NPISH forbrugsudgifter2

8,3

1,2

0,2

0,4

-0,1

0,7

Offentlige forbrugsudgifter

142,0

0,8

0,5

-0,1

-0,8

1,2

Bruttoinvesteringer

120,3

-2,7

5,1

10,7

-12,7

-1,3

Faste bruttoinvesteringer

123,0

-2,0

5,0

9,3

-12,2

-0,9

Boliger

27,8

2,2

5,1

0,6

-0,8

0,2

Andet byggeri og anlæg

33,1

4,7

4,8

0,4

2,2

0,5

Maskiner, transportmidler mv.

31,5

-8,4

7,4

27,3

-35,1

2,2

Intellektuelle rettigheder

30,6

-5,2

2,2

4,2

-2,1

-6,5

Lagerforøgelser mv.3

-2,8

-0,4

0,1

0,4

-0,2

-0,1

Lagerforøgelser3

-3,5

-0,4

0,1

0,4

-0,2

-0,1

Nettoansk. af værdigenstande3

0,7

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Endelig indenlandsk anvendelse

534,2

0,5

2,5

2,8

-3,5

0,1

Endelig anvendelse i alt4

848,8

1,0

1,7

1,7

-1,6

0,4

Samlede præsterede timer i alt (mio.)

1053

0,7

0,8

0,2

0,2

0,2

Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer)

2994

1,7

1,8

0,4

0,3

0,3

1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før.
2 Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger.
3 Bidrag til BNP-væksten.
4 Sæsonkorrigeret realvækst i endelig anvendelse i alt kan afvige fra forsyning i alt pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet Det sæsonkorrigerede BNP.
5 Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1.

Industritillid og -produktion, Danmark og EU

Dansk vækst trækkes op af overraskende høj industriproduktion

I forhold til tredje kvartal 2018 voksede BNP med 0,3 pct. i EU, hvilket er 0,4 procentpoint under den danske vækst. En stor del af den forskel stammer fra en divergerende udvikling i industriens produktion mellem de to områder. I figuren herover ses sammenhængen mellem industritilliden (venstre graf) og industriens produktion (højre graf) i Danmark og EU. Industritilliden i både Danmark og EU er aftaget i løbet af sidste år og sluttede året med markante fald. Denne udvikling falder sammen med et fald i industriproduktionen i EU i slutningen af året, som ikke genfindes i den danske industriproduktion. Tværtimod slutter den danske produktion året på et meget højt niveau. To faktorer kan dog gøre, at dette ikke kan ventes at vare ved. Den første er, at EU er et stort eksportmarked, og dermed kan en lavere aktivitet smitte af på den danske industriproduktion. Den anden er, at de faktorer, der trækker den danske industritillid ned, er en lav ordrebeholdning og høje færdigvarelagre, som begge kan påvirke produktionen i første halvår af 2019 negativt.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2018

Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første, andet og tredje kvartal 2018. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er uændret i første kvartal, revideret op med 0,2 procentpoint i andet kvartal og revideret ned med 0,3 procentpoint i tredje kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, produktion i medicinalindustrien, energiproduktion og produktion i bygge og anlæg. Der er indarbejdet en korrektion for ekstraordinære forhold i medicinalindustrien i fjerde kvartal (se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:37, Industriens produktion og omsætning december 2018), som i nationalregnskabet, og betalingsbalancen, periodiseres ved en skønsmæssig fordeling på hele året. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Dette er den første opgørelse af BNP-væksten i 2018, som beror på meget tidlige kilder. Den endelige opgørelse vil først foreligge i 2021, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af Kvartalsvist nationalregnskab var i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:500 fra 21. december. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab.

Landbrug

Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Pga. den ekstraordinært varme og tørre sommer skønnes landbrugets udgifter forøget. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2019.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af Arbejdstidsregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede værdier.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. I 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 8. februar i Betalingsbalancen over for udlandet december 2018. Derudover er der i nationalregnskabet foretaget mindre korrektioner på vareeksporten i 2018, som vil blive indarbejdet i den næste offentliggørelse af betalingsbalancen 11. marts 2019.

Ekstraordinært forhold i 2017

I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på BNP. Bidraget til væksten i BNP for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. Patentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres.

Nyt fra Danmarks Statistik

28. februar 2019 - Nr. 75

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. marts 2019

Kontakt

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Seneste nyt om Kvartalsvist nationalregnskab