Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Aldersgennemsnittet stiger mest i landdistrikterne

Byopgørelsen 1. januar 2018

I perioden fra 1. januar 2009 til 1. januar 2018 er aldersgennemsnittet i landdistrikterne steget med 3,8 år, og ligger nu på 42,2 år. I samme periode er antallet af indbyggere i landdistrikterne faldet med 46.041 eller med 6,2 pct. I alle byer med op til 99.999 indbyggere steg gennemsnitsalderen også i denne periode. Den største stigning i gennemsnitsalderen er sket i landdistrikterne og de mindste byer med op til 999 indbyggere. I Hovedstadsområdet, hvor gennemsnitsalderen faldt med 0,3 år, faldt den i begyndelsen af perioden og har ligget stabilt siden 2011 med et aldersgennemsnit på 38 år. I samme periode er antallet af indbyggere i hovedstadsområdet steget med 141.324 eller 12,1 pct. Gennemsnitsalderen i byerne med mellem 100.000 og 999.999 indbyggere, dvs. de tre store byer Aarhus, Aalborg og Odense, er stort set uændret for hele perioden.

Udvikling i aldersgennemsnittet mellem 1. januar 2009 til 1. januar 2018

Par med børn godt repræsenteret ude på landet

Par med børn udgør den største andel og næsten halvdelen af indbyggerne i de små bebyggelser med under 25 indbyggere. Andelen falder, jo større bebyggelsen eller byen er. Par uden børn udgør næsten en tredjedel af beboerne i de små bebyggelser med under 25 indbyggere. Andelen falder også her, jo større bebyggelsen eller byen er. Enlige udgør næsten en tredjedel af familietyperne i byer på 100.000 og derover og falder til lidt mere end en sjettedel i de helt små bebyggelser med under 25 indbyggere.

Andele af familietyperne efter bystørrelse. 1. januar 2018

Meget lille fald i indbyggertallet i landdistrikterne

Fra 1. januar 2017 til 1. januar 2018 faldt antallet af indbyggere i landdistrikterne kun med 1.383 eller med 0,2 pct. Det største fald, nemlig 1.039 eller trefjerdele, er sket i bebyggelserne med mellem 1 og 99 indbyggere. Hovedstadsområdet er med en stigning på 13.207 steget med nogenlunde samme stigningsniveau som har været gældende siden 2008. Lidt over halvdelen af befolkningen, nemlig 51,9 pct., bor i byer med mindst 20.000 indbyggere.

Befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar

 

Antal
byområder

Antal
indbyggere

Indbyggere i pct.
af hele befolkningen

Indbyggere i pct.
kumuleret

 

2017

2018

2017

2018

2017

2018

2017

2018

Hele landet

5748769

5781190

100,0

100,0

100,0

100,0

Byområder

1414

1414

5043130

5076915

87,7

87,8

Hovedstadsområdet1

1

1

1295686

1308893

22,5

22,6

22,5

22,6

Byområder i øvrigt med:

 

 

 

 

 

 

 

 

100.000 indbyggere og derover

3

3

559122

565481

9,7

9,8

32,3

32,4

50.000-99.999 indbyggere

6

6

359873

361587

6,3

6,3

38,5

38,7

20.000-49.999 indbyggere

232

242

747088

765755

13,0

13,2

51,5

51,9

10.000-19.999 indbyggere

312

302

440741

421646

7,7

7,3

59,2

59,2

5.000-9.999 indbyggere

55

59

392466

414455

6,8

7,2

66,0

66,4

2.000-4.999 indbyggere

176

172

541396

527859

9,4

9,1

75,4

75,5

1.000-1.999 indbyggere

212

216

299192

305747

5,2

5,3

80,6

80,8

500-999 indbyggere

317

313

222208

219704

3,9

3,8

84,5

84,6

250-499 indbyggere

412

418

145492

147468

2,5

2,6

87,0

87,2

200-249 indbyggere

178

172

39866

38320

0,7

0,7

87,7

87,8

Landdistrikter

694806

693423

12,1

12,0

1-99

599835

598796

10,4

10,4

100-199

94971

94627

1,7

1,6

Uden fast bopæl

10833

10852

0,2

0,2

1 Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By.

2 Farum by har passeret 20.000 indbyggere i 2017.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. april 2018 - Nr. 158

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. april 2019

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR).

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information