Gå til sidens indhold

Beskæftigelsen er steget i alle EU-lande

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2018

I alle EU's medlemslande har der været fremgang i beskæftigelsen i løbet af 2017, og beskæftigelsesfrekvensen for EU som helhed er steget med 1,1 procentpoint fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Stigningen i Danmark var på samme niveau. Dermed havde vi i første kvartal 2018 fortsat EU's femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens, idet 74,4 pct. af de 15-64-årige i Danmark var i beskæftigelse. Både i Sverige og i Nederlandene var beskæftigelsesfrekvensen 76,2 pct., hvilket var det højeste niveau i EU. Grækenland havde fortsat EU's laveste beskæftigelsesfrekvens på 53,3 pct.

Beskæftigelsesfrekvenser i EU. 15-64-årige. 1. kvt. 2018

Under halvdelen af de lavest uddannede i EU er beskæftigede

Der er stor forskel på de højest og de lavest uddannedes beskæftigelse i EU. Blot 45,1 pct. af personerne med grundskole som højest fuldførte uddannelse i EU var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Personer med en videregående uddannelse havde næsten dobbelt så høj beskæftigelsesfrekvens, idet 84,4 pct. af denne gruppe var i beskæftigelse. Danmark havde sammen med Malta den fjerdehøjeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede. Den lå på 54,6 pct. Det er 10,3 procentpoint højere end Sverige, 17,0 procentpoint højere end Finland og 7,0 procentpoint højere end Tyskland - lande som vi normalt sammenligner os med. Storbritannien havde med 61,0 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for grundskoleuddannede.

Kun få af Østeuropas lavest uddannede er beskæftigede

Beskæftigelsesfrekvenserne for de lavest uddannede var generelt lave i de østeuropæiske lande, hvor kun hver fjerde til hver femte var i beskæftigelse i første kvartal 2018. Samtidig var forskellene i beskæftigelsesfrekvens mellem højest og lavest uddannede generelt store i Østeuropa. Mest udtalt var forskellen i Litauen, hvor blot 19,7 pct. af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse var i beskæftigelse. Landet havde således den laveste beskæftigelsesfrekvens for denne gruppe. Til gengæld havde landet med 90,2 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for gruppen med videregående uddannelse.

Beskæftigelsesfrekvens for højest og lavest uddannede i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2018

 

Videregående uddannelse

Grundskoleuddannelse

Forskel

 

pct.

procentpoint

EU

84,4

45,1

39,3

Litauen

90,2

19,7

70,5

Polen

87,2

22,7

64,5

Tjekkiet

85,5

25,3

60,2

Slovakiet

79,5

21,2

58,3

Kroatien

79,9

23,1

56,8

Letland

88,6

32,5

56,1

Slovenien

87,3

33,4

53,9

Bulgarien

85,2

32,1

53,1

Belgien

83,6

34,3

49,3

Irland

85,1

36,4

48,7

Finland

86,0

37,6

48,4

Rumænien

88,3

40,1

48,2

Ungarn

85,4

38,4

47,0

Frankrig

83,1

38,9

44,2

Sverige

88,1

44,3

43,8

Tyskland

88,5

47,6

40,9

Luxembourg

84,1

43,8

40,3

Estland

84,7

45,7

39,0

Cypern

79,9

41,1

38,8

Østrig

84,2

47,5

36,7

Italien

78,6

42,6

36,0

Grækenland

72,2

38,2

34,0

Malta

87,8

54,6

33,2

Danmark

85,8

54,6

31,2

Spanien

79,7

49,7

30,0

Nederlandene

88,3

59,2

29,1

Portugal

85,9

60,5

25,4

Storbritannien

85,3

61,0

24,3

Kilde: Eurostat, Labour Force Survey.

Nyt fra Danmarks Statistik

8. august 2018 - Nr. 300

Hent som PDF
Næste udgivelse: 17. oktober 2018

Kontakt

Kilder og metode

 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation