Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Danskernes formue vokser langsommere

Finansielle konti 2016 november-version

I 2016 steg husholdningernes finansielle nettoformue med 2,4 pct. til 3.312 mia. kr. Den finansielle nettoformue pr. dansker var således 576.000 kr. ved årets udgang. Væksten i 2016 er den laveste årsvækst siden 2011. I perioden 2012-2015 voksede danskernes finansielle nettoformue pr. person i gennemsnit med 12,7 pct. Samme tendens gjorde sig gældende for svenskernes finansielle nettoformue. Stigningen i Danmark skyldes, at de finansielle aktiver steg med 21.000 kr. pr. dansker, mens de finansielle passiver kun steg med 7.000 kr. Udviklingen i de finansielle aktiver skyldes hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Den finansielle nettoformue består hovedsageligt af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket boliglån og andre lån m.m.

Udviklingen i husholdningernes finansielle nettoformue pr. indbygger.  Danmark og nabolande

Danskernes finansielle nettoformue næsthøjest blandt naboerne

De danske husholdningers finansielle nettoformue pr. person er næsthøjest i forhold til nabolandene. Kun svenskerne havde en større formue på 677.000 kr. pr. person, hvilket var ca. 15 pct. mere end danskernes ved udgangen af 2016. De norske husholdningers finansielle nettoformue pr. person udgjorde til gengæld omkring en fjerdedel af danskernes, mens tyskernes nettoformue svarede til ca. 60 pct. Tysklands gennemsnit ligger meget tæt på gennemsnittet for EU på 337.000 kr. pr. person ved årets udgang. Udviklingerne for husholdningerne i Danmark og Sverige er forholdsvis parallelle, mens udsvingene er mindre i Tyskland og Norge. Den vigtigste forklaring på forskellene er, at landenes pensionssystemer er forskellige.

Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver

De danske husholdninger havde ved udgangen af 2016 finansielle aktiver for 1.048.000 kr. pr. person, hvilket er 70.000 kr. mere end de svenske husholdninger. I Danmark, EU og Norge har husholdningerne placeret den største del af deres finansielle aktiver i pensionsopsparinger i form af livsforsikringer eller i pensionskasser, mens husholdningerne i Sverige har den største andel placeret i aktier, og Tyskland i sedler, mønt og indskud og pensionsopsparinger.

Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares af deres beholdning af passiver, primært lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 472.000 kr. pr. person ved udgangen af 2016, hvilket er 171.000 kr. mere end de svenske husholdninger og 41.000 kr. mindre end de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem. EU, set over ét, og Tyskland holder 143.000 og 150.000 kr. som passiver, primært i form af lån.

Husholdningernes finansielle beholdninger pr. person i danske kr. Ultimo 2016*

Boligformuen udgør 54 pct. af den samlede nettoformue

Lægges værdien af de ikke-finansielle aktiver ─ primært i form af ejerboliger og køretøjer ─ til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 7.276 mia. kr. ved udgangen af 2016. Formuen svarer til 3,5 gange BNP eller 1.266.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.965 mia. kr. eller 54 pct. I nationalregnskabet betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver.

Nyt fra Danmarks Statistik

7. november 2017 - Nr. 429

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. juni 2018

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Tallene er med denne offentliggørelse reviderede for de tre seneste år og blevet afstemt med fordringserhvervelsen, netto, for de ikke-finansielle konti, så der er et fuldt sammenhængende nationalregnskab. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primo-status til ultimo-status belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger.
Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.
Generelt følges anbefalingerne i det europæiske nationalregnskabssystem ESA 2010.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information