Gå til sidens indhold

Flere besøger statslige museer

Museer 2016

Samlet set steg besøgstallet på de statslige museer fra 2015 til 2016 fra 2,1 mio. til 2,5 mio. Stigningen skyldes dog primært, at Kronborg og Christiansborg museer fra og med 2016 er overgået til Nationalmuseet, og dermed tæller med i statistikken for statslige museer. Ser man alene på de besøgssteder, der hørte under statslige museer både i 2015 og 2016 er besøgstallet faldet med 10 pct. Faldet kan hænge sammen med, at der efter 10 år med gratis entré for voksne på nogle af de mest besøgte statslige museer blev genindført betaling i sommeren 2016. De besøgssteder som genindførte entrébetaling oplevede et fald i besøgstallet på 26 pct., mens de besøgssteder, som ikke havde ændret betaling, oplevede en fremgang i besøgstallet på 35 pct. Det skal understreges, at mange andre forhold end entrébetaling kan påvirke besøgstallet på de enkelte museer. Samlet set besøgte 15 mio. mennesker de danske museer i 2016. Der er sket en justering af statistikkens metode, og det er derfor kun muligt at sammenligne besøgstallet med tidligere år for de statslige og statsanerkendte museer.

Besøgende på statslige museer

Statslige museer

Der er seks statslige museer i Danmark med i alt 2,5 mio. besøgende. De statslige museer er ejet direkte af staten; Nationalmuseet er det klart største med knap 1,8 mio. besøgende. Derefter følger Statens Museum for Kunst med 384.000 besøgende. De øvrige fire statslige museer er Ordrupgaard, Den Hirschsprungske Samling, Dansk Landsbrugsmuseum Gl. Estrup og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, der i gennemsnit har 82.700 besøgende.

24 museer havde over 150.000 besøgende

24 ud af de 227 museer, der indgår i statistikken havde over 150.000 besøgende i 2016. Disse museer tegner sig for 58 pct. af alle museumsbesøgene. Omvendt har de 100 mindst besøgte museer 5 pct. af samtlige besøgende. De 25 mindste museer havde 0,2 pct. af de besøgende.

51 pct. gik på kulturhistoriske museer

51 pct. af museumsbesøgene foregik på et kulturhistorisk museum, 28 pct. på et kunstmuseum og 18 pct. på et museum med blandet kategori eller museumslignende institutioner. De sidste 3 pct. besøgte et naturhistorisk museum.

Besøgstal, fordelt efter museumskategori og museumstype. 2016

 

Alle
museer

Statslige i henhold til museumsloven

Statsanerkendte
i henhold til
museumsloven

Anden
statsstøtte

Ikke-statsstøtte

 

antal 1.000

Alle museer

15036

2487

9235

1062

2252

Kulturhistoriske museer

7619

1870

4692

228

829

Kunstmuseer

4165

570

3208

14

373

Naturhistoriske museer

491

47

117

323

4

Blandet kategori

1219

0

1219

0

0

Museumslignende institutioner

1543

0

0

497

1046

Ændret metode

Slots- og Kulturstyrelsen har registreret alle statslige og statsanerkendte museer, men ikke de øvrige museumstyper. Frem til og med 2015 har Danmarks Statistik vedligeholdt en population af de øvrige museumstyper gennem opslag på hjemmesider, fagbøger mv. For at skabe et mere konsistent og entydigt populationsgrundlag er de øvrige museumstyper fra og med 2016 defineret som alle enheder registeret i museumsbranchen i Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register. Metodeændringen påvirker opgørelsen for de ikke-statsstøttede museer og de museer, der modtager statsstøtte fra andre statslige myndigheder end Kulturministeriet.

De statslige og statsanerkendte museer har været omfattet af og leveret data til museumsstatistikken både før og efter omlægningen. De dækker 78 pct. af det samlede antal museumsbesøg i 2016. Metoden er endvidere justeret ved, at der for de museer, som ikke indberettede til statistikken i 2016, er imputeret værdier ud fra deres indberetning i 2015, hvis museet har indberettet til statistikken dette år.

Zoologiske anlæg og botaniske haver

De zoologiske anlæg og botaniske haver havde i 2016 4,8 mio. besøgende. To tredjedele af disse besøg foregik i zoologiske anlæg eller botaniske haver, der modtog statstilskud i henhold til Lov om statstilskud til zoologiske anlæg. Besøgstal om zoologiske anlæg og botaniske haver indgår ikke i opgørelsen over besøg på museerne, men kan ses i statistikbanken www.statistikbanken.dk/10264. Metoden for udarbejdelsen af statistikken for zoologiske anlæg og botaniske haver er på samme måde som metoden for museerne ændret. Derfor er en direkte sammenligning med opgørelser fra tidligere år kun mulig for de zoologiske anlæg og botaniske haver, der modtog statstilskud i henhold til Lov om statstilskud til zoologiske anlæg.

Nyt fra Danmarks Statistik

25. april 2017 - Nr. 173

Hent som PDF
Næste udgivelse: 2. maj 2018

Kontakt

Kilder og metode

Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation