Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Danskernes formue fortsætter med at stige

Finansielle konti 2014 november-version

I 2014 fortsatte de danske husholdningers finansielle nettoformue med at stige, hvilket den har gjort siden 2008. Stigningen skyldes, at den finansielle formue steg med 293 mia. kr., samtidigt med at nettolåneoptag (dvs. låneoptag minus afdrag på eksisterende lån) kun steg med 10 mia. kr. - hvilket er den mindste stigning siden statistikkens start i 1995. Den finansielle nettoformue steg i 2014 med 283 mia. kr., svarende til 11 pct. eller 50.000 kr. pr. dansker. Dermed var danskernes finansielle nettoformue i gennemsnit på 496.000 kr. ved udgangen af 2014. Stigningen i den finansielle nettoformue afspejler, at husholdningernes pensionsformuer steg, både som følge af stigende indbetalinger og som følge af kursreguleringer på de placerede midler. Den finansielle nettoformue består bl.a. af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket lån m.m.

Udviklingen i husholdningernes finansielle nettoformuer pr. person i danske kr.

Danskerne og svenskerne har de største finansielle nettoformuer i Norden

I 2014 havde de svenske husholdninger en nettoformue på 573.000 danske kr. pr. person. Danmark kommer efter med en nettoformue på 496.000 kr. Både Finland og Norge ligger et godt stykke under dette - Finland med en finansiel nettoformue på 163.000 kr. pr. person og Norge med 142.000 kr. En af hovedårsagerne er, at pensionssystemerne er forskellige i de nordiske lande.

Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver

De danske husholdninger havde ved udgangen af 2014 finansielle aktiver for 961.000 kr. pr. person, hvilket er 113.000 kr. mere end de svenske husholdninger, som ligger som nummer to. I Danmark og Norge har husholdningerne placeret den største del af de finansielle aktiver i pensionsopsparinger, i form af livsforsikringer eller i pensionskasser. Sveriges husholdninger har placeret størstedelen nogenlunde lige mellem pensionsopsparinger og aktier, mens husholdningerne i Finland havde den største andel placeret i aktier.

Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares til dels af vores beholdning af passiver, fx lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 465.000 kr. pr. person ved udgangen af 2014, hvilket er 190.000 kr. mere end de svenske husholdninger, men 2.000 mindre end de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem.

Husholdningernes finansielle beholdninger pr. person i danske kr. Ultimo 2014*

Boligformuen udgør 57 pct. af den samlede nettoformue

Værdien af fx ejerbolig og bil indgår ikke i den finansielle formue, da de betragtes som ikke-finansielle aktiver. Lægges de ikke-finansielle aktiver til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 6.455 mia. kr. ved udgangen af 2014. Formuen svarer til ca. tre gange BNP eller 1.144.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.650 mia. kr. eller 57 pct. I nationalregnskabet betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver.

Nyt fra Danmarks Statistik

20. november 2015 - Nr. 554

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. juni 2016

Kontakt

Kilder og metode

Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation