BNP og det økonomiske kredsløb

Nationalregnskabet beskriver det samfundsøkonomiske kredsløb. Den produktion, der finder sted i vores samfund, skaber indkomst, som efter en omfordeling skaber efterspørgsel efter varer og tjenester til forbrug og investering. De efterspurgte varer og tjenester skal produceres. Dermed afspejler nationalregnskabet det samfundsøkonomiske kredsløb, og bruttonationalproduktet (BNP) kan således opgøres på tre forskellige måder:

• BNP opgjort fra produktionssiden angiver, hvordan der skabes værdi i vores samfund.
• BNP opgjort fra anvendelsessiden viser, hvordan vi bruger BNP.
• BNP opgjort fra indkomstsiden udtrykker, hvordan de indkomster, der kommer fra værdiskabelsen fordeles.

BNP opgjort fra produktionssiden

Når BNP opgøres fra produktionssiden, svarer BNP til den samlede produktionsværdi i alle erhvervene i vores økonomi fratrukket værdien af de varer og tjenesteydelser der er anvendt til produktionen – også kaldet forbrug i produktion. BNP måles i markedspriser, som er de priser produktionsværdiens varer og tjenester rent faktisk bliver solgt til, altså inklusive produktskatter, som fx moms og med fradrag af produktsubsidier, som fx tilskud til bustransport.

Tabel 1a – BNP opgjort fra produktionssiden, løbende priser, mia. kr. 2015

Kilde: Danmarks Statistik, NABP10

Ved at trække produktskatter fra BNP og dernæst tillægge produktsubsidier, kommer man frem til den samlede værditilvækst også kaldt bruttoværditilvækst (BVT). BVT kan opgøres for enkelte brancher og tabel 1b viser erhvervenes BVT, og hvordan BNP er beregnet ved summen af BVT og produktskatter, netto, i 2015. Figur 1 viser erhvervenes bruttoværditilvækst, samt produktskatter, netto, som andel af BNP, og dermed hvor meget de bidrager til BNP.

Tabel 1b – BNP opgjort fra produktionssiden, løbende priser, mia. kr. 2015

Kilde: Danmarks Statistik, NABP10

Figur 1 – Erhvervenes BVT som andel af BNP. 2015

Kilde: Danmarks Statistik, NABP10

BNP opgjort fra anvendelses­siden

Tilgangen til vores økonomi, enten i form af indenlandsk værditilvækst (BNP) eller tilgang fra udlandet (import), anvendes på forskellige måder i vores økonomi. De består dels af den indenlandske endelige anvendelse, som er sammensat af privat og offentlig forbrugsudgift samt bruttoinvesteringerne, og dels af eksport af varer og tjenester til udlandet. 
Summen af anvendelseskomponenterne fratrukket import svarer derfor også til BNP. Tabel 2 angiver forsyningsbalancen og dermed BNP som summen af anvendelseskomponenterne.

Tabel 2 – BNP opgjort fra anvendelsessiden, løbende priser, mia. kr. 2015

Kilde: Danmarks Statistik, NAN1

Figur 2 – Anvendelseskomponenterne som andel af BNP. 2015

Kilde: Danmarks Statistik, NAN1

BNP opgjort fra indkomstsiden

BNP opgjort fra indkomstsiden er et udtryk for, hvordan den samlede værditilvækst fordeles på produktionsfaktorer. Den største andel går til lønmodtagere som lønudbetaling. Andre dele går til det offentlige i form af produktskatter, netto, og andre produktionsskatter, netto, mens resten tilfalder øvrige produktionsfaktorer til dækning af afskrivninger (forbrug af fast realkapital) og som overskud (nettooverskud af produktion og blandet indkomst). Gennem overskuddet dækkes forrentning af den investerede kapital i virksomhederne.

Tabel 3 – BNP opgjort fra indkomstsiden, løbende priser, mia. kr. 2015

Kilde: Danmarks Statistik, NASO1

Figur 3 – Fordeling af indkomst som andel af BNP. 2015

Kilde: Danmarks Statistik, NASO1