Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Service­erhverv, konjunktur­barometer

Serviceerhverv er erhverv, hvor man hverken fremstiller eller bearbejder produkter, men udelukkende tilbyder service og tjenesteydelser. Konjunkturbarometeret for serviceerhverv belyser hver måned, hvordan virksomhedernes forventninger er til den nærmeste fremtid.

Introduktion

Konjunkturbarometret omfatter en vurdering af både faktiske forhold de seneste tre måneder og forventningerne til de kommende tre måneder. Undersøgelsens spørgsmål vedrører forretningssituation, omsætning, beskæftigelse, salgspriser/servicetakster, kapacitetsudnyttelse og produktionsbegrænsninger.

Servicesektoren er opdelt i disse overordnede branchegrupper:

  • Transport
  • Turisme
  • Forlag, tele og it
  • Finans, forsikring, ejendom mv.
  • Rådgivning, forskning og anden vidensservice
  • Rengøring og anden operationel service
  • Kultur, fritid og anden service

I Statistikbanken findes også en mere detaljeret brancheopdeling

Undersøgelsen er baseret på et månedligt spørgeskema der sendes ud til omkring 3000 repræsentativt udvalgt virksomheder.

Danmarks Statistik har etableret konjunkturbarometer for serviceerhverv i april 2000. Fra og med maj 2011 er undersøgelsen en del af EU-undersøgelsen Business and Consumer Surveys programme. Det gør det muligt at sammenligne serviceerhvervets forventninger på tværs af landene.

Dokumentation

Begrebsforklaring

Konjunkturbarometre

Danmarks Statistik offentliggør konjunkturbarometre for erhvervsgrupperne bygge og anlæg, industri og serviceerhverv. De tre barometre er økonomiske indikatorer, der gør det muligt at at vurdere den aktuelle konjunktursituation. Konjunkturbarometrene er baseret på kvalitative svar fra spørgeskemaundersøgelser.

Metodeændring fra direkte til indirekte sæsonkorrektion pr januar 2015

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Bliv fortrolig med Statistikbank­en


Kusus - Statistikbanken grundlæggende

Kursusoversigt

Ansvarlig for siden

Erik Slentø