Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indhold

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik
Lene Jendresen
39 17 34 61

len@dst.dk

Hent som PDF

Udgifter til sociale ydelser

Statistikken viser udgifter til sociale foranstaltninger opdelt på otte forskellige kategorier af behov og dækker årene siden 2007. Begrebet sociale foranstaltninger skal forstås bredt og omfatter alle typer af offentlige og private kollektive, obligatoriske foranstaltninger, der letter personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med socialt betingede risici eller behov. Det er en forudsætning, at der ikke samtidig foreligger en form for modydelse eller en individuel ordning. Både kontante udbetalinger, dækning af afholdte udgifter og levering af varer og tjenester er omfattet.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af de sociale udgifter i bred forstand, der er afledt af en række sociale foranstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter. Det afgørende kriterium for om en social foranstaltning medtages i statistikken, er, om foranstaltningen er kollektiv og obligatorisk. Fx indgår obligatoriske men private pensionsordninger i opgørelsen. Ligeledes indgår forskellige obligatoriske arbejdsgiverfinansierede udgifter til sygesikring mm. De sociale udgifter dækker over kontante udbetalinger, dækning af afholdte udgifter og levering af varer og tjenester.

Begrebet sociale foranstaltninger (sociale ydelser) skal forstås ret bredt. Det er ikke afgørende om ydelserne er frembragt i offentligt eller privat regi. Af praktiske grunde er visse typer af mindre utilsigtede former for støtte, som ikke kræver regelmæssig regnskabsføring (såsom juleindsamlinger, ad hoc humanitær bistand og nødhjælp), ikke omfattet af denne definition af foranstaltninger.

Social beskyttelse i bred forstand omfatter alle former for offentlig eller privat indgriben inden for en række funktioner så som sygdom, invaliditet, revalidering, alderdom, efterladte, arbejdsløshed, beskæftigelse og bolig. I en dansk sammenhæng dækker den europæiske socialstatistik dermed også sundhedspolitikken, beskæftigelsespolitikken og boligpolitikken. Til gengæld er uddannelse ikke omfattet, medmindre det er led i en støtte til trængende familier med børn.

Statistikken:

  • dækker alle sociale ydelser i bred forstand og deres finansiering
  • er beregnet til at kunne fortage internationale sammenligninger
  • er harmoniseret med andre statistikker - især Nationalregnskabets vigtigste begreber

Sociale ydelser omfatter i henhold til ESSPROS-manualen alle typer af offentlige og private foranstaltninger, der letter personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med en række nærmere definerede socialt betingede risici eller behov under forudsætning af, at der ikke samtidig foreligger en form for modydelse eller en individuel ordning. Sociale ydelser sker gennem kollektivt organiserede ordninger foranstaltet af regeringen og/eller gennemført gennem kollektive aftaler. Alle ordninger, der alene er baseret på individuelle aftaler eller hvor samtidige gensidige aftaler findes, betragtes i denne forbindelse ikke som social beskyttelse. Det er vigtigt, for at indgå i denne statistik, at der ikke foreligger en obligatorisk modydelse i forbindelse med foranstaltningen, fx vil et rentebærende lån, der skal modgå en social hændelse, ikke indgå som en social foranstaltning, da modtageren samtidig skal yde en finansiel modydelse. Heraf følger, at hvis der ikke skal ydes en samtidig modydelse, bliver udgiften klassificeret som en social foranstaltning. I praksis bliver en ordning klassificeret som en social foranstaltning, når en lov eller anden offentlig regulering har bestemt, at visse befolkningsgrupper er forpligtet til at deltage i en nærmere specifik forsikringsordning, eller, hvor medarbejdere og deres pårørende er forsikret som en direkte konsekvens af kollektive aftaler eller overenskomster.

Statistikken over de sociale udgifter tager primært udgangspunkt i de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Derudover suppleres med oplysninger fra nationalregnskabets finansielle konti samt Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Statistikken over de sociale udgifter omfatter udgifter til sociale ydelser og administration samt finansieringssiden af disse ordninger.

Den sociale udgiftsstatistik blev oprindelig oprettet i 1940'erne for at tilgodese et behov hos de nordiske socialministre for at analysere udviklingen i dels de sociale udgifter, dels antal modtagere af sociale ydelser. Det førte til samarbejde om sammenlignelig nordisk socialstatistik. På den baggrund udkommer der nu årligt sammenlignelige nordiske tal i publikationen Social tryghed i de nordiske lande. Siden 1972 er statistikken i høj grad udformet for at imødekomme EU's behov. Eurostat har løbende udformet retningslinier for sammenlignelig statistik på området over sociale udgifter kaldet ESSPROS (European System of integrated Social PROtection Statistics). Dette udmøntede sig i ESSPROS manualer fra 1981 og 1996, hvor sidstnævnte har været anvendt i statistikken fra og med 1994. ESSPROS manualen fra 1996 blev lettere revideret i 2008. Før 2007 var der ikke retsakter på området, men i april 2007 blev der vedtaget en EU rådsforordning. I 2012 blev den danske statistik omlagt fra og med tællingsåret 2011. Formålet med omlægningen var bl.a. at gøre statistikken mere sammenlignelig med statistikken over de offentlige finanser, der følger de danske nationalregnskabsprincipper. Derudover var formålet også at gøre statistikken mere gennemskuelig i forhold til andre statistikker samt direkte dokumenterbar i forhold til de bagvedliggende regnskabskilder.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken viser udgifterne på detaljeret niveau inden for hver af otte funktioner eller hovedformål, henholdsvis Sygdom, Invaliditet og revalidering, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed og beskæftigelse, Bolig samt Andre ydelser. Derudover sondres der mellem kontante ydelser og naturalydelser.

Eurostats ESSPROS klassifikation:

  1. Sundhed: Ydelser i kontanter eller naturalier, der har til formål at opretholde borgerens tabte indkomst i forbindelse med sygdom, samt genoprette eller forbedre sundheden for sygdomsramte personer uanset oprindelsen af sygdommen. I Danmark indeholder funktionen sygesikring herunder skole og børnetandpleje og hjemmesygepleje; dagpenge under sygdom udbetalt af kommunerne; arbejdsgivernes beregnede udgifter til sygedagpenge i arbejdsgiverperioden; hospitals- og sundhedsvæsen; forebyggende sundhedspleje herunder svangerskabsundersøgelser og lægeundersøgelser af børn.
  2. Invaliditet: Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset sundhedsydelser) i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap. I Danmark indeholder funktionen bl.a. førtidspension, højeste og mellemste førtidspension, arbejdsskadeforsikring, revalidering, forsorg for handicappede, hjælp til familier med handicappede børn eller voksne, institutioner, hjemmehjælp til handicappede, støtte til hjælpemidler til handicappede.
  3. Alderdom: Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset sundhedsydelser) i forbindelse med alderdom. I Danmark indeholder funktionen bl.a. folkepension, delpension, ATP, tjenestemandspensioner, pensionskasser, efterløn, plejehjem, pleje- og omsorgsarbejde, herunder hjemmehjælp og støtte til hjælpemidler til ældre. Udbetalte pensioner fra pensionskasser er efter fradrag af præmieindtægter.
  4. Efterladte: Ydelser i kontanter eller naturalier i forbindelse med et familiemedlems død. I Danmark indeholder funktionen bl.a. begravelseshjælp samt udbetalte pensioner fra livsforsikringsselskaber, dvs. udover ægtefællepensioner og børnepensioner også alderspensioner og invalidepensioner. Udbetalte pensioner er efter fradrag af præmieindtægter.
  5. Familier: Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset fra sundhedsydelser) knyttet til børnefamilier. I Danmark indeholder funktionen bl.a. barselsdagpenge, børnefamilieydelse, børnetilskud, dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt foranstaltninger for at undgå børns anbringelse uden for hjemmet.
  6. Arbejdsløshed: Ydelser i kontanter eller naturalier i forbindelse med arbejdsløshed. I Danmark indeholder funktionen bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, aktiverede kontanthjælpsmodtagere, godtgørelse for indkomsttab under uddannelse/omskoling ydet af staten, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og jobcentre.
  7. Bolig: Hjælp til boligudgifter. I Danmark indeholder funktionen boligsikring og boligydelse.
  8. Andre ydelser: Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset fra sundhedsydelser) specielt beregnet til bekæmpelse af social udstødelse, og hvor de berørte personer ikke er omfattet af en af de ovennævnte funktioner. I Danmark omfatter funktionen bl.a. kontanthjælp efter bistandsloven herunder hjælp til flygtninge, diverse integrationsindsatser, Lønmodtagernes Garantifond, forsorgshjem samt behandling af alkohol- og stofmisbrug.

Sektordækning

Offentlig forvaltning og service samt del af den finansielle sektor.

Begreber og definitioner

Sociale ydelser og social beskyttelse: Statistikken tager udgangspunkt i begreber, som er fastlagt i klassifikationen ESSPROS (European System of integrated Social PROtection Statistics) af EU’s stati¬stiske kontor, Eurostat.

Sociale ydelser er bredt defineret: Sociale ydelser defineres i ESSPROS-klassifikationen som overførsler i kontanter eller naturalier i henhold til sociale beskyttelsesordninger til husholdninger og enkeltpersoner for at lette deres byrde i form af en eller flere definerede risici eller behov.

Social beskyttelse: Social beskyttelse i bred forstand omfatter alle former for offentlig eller privat ind¬griben med det formål at lette husholdningers og enkeltpersoners byrde i forbin¬delse med en række nærmere definerede risici eller behov forudsat at der ikke samtidig foreligger en modydelse eller er tale om en individuel ordning.

Formålet med sociale ydelser er at afhjælpe forskellige risici eller behov Listen over risici eller behov, der kan give anledning til sociale ydelser, er pr. kon¬vention fastsat til følgende: sygdom/sundhedspleje, invaliditet/handicap, alder¬dom, efterladte, familie/børn, arbejdsløshed, bolig og social udelukkelse, der ikke indgår andetsteds.

Enheder

Institutionelle sektorer.

Population

Populationen er regnskaber fra stat, regioner og kommuner

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

  • 2007 og frem (efter omlægning af statistikken)
  • 1996-2010 (før omlægning af statistikken)

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Mio. kr.

Referencetid

Udgifter i kalenderåret ifølge stats- og kommuneregnskabet.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik. §6, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000 med ændringer i henhold til lov nr. 431 af 6. juni 2005.

Statistikkens overordnede rammer reguleres af EU rådsforordning nr. 458/2007 af 25. april 2007. Derudover fastlægger EU's Kommissionsforordninger en række praktiske forhold såsom fx dataleverancer til Eurostat. De gældende EU kommissionsforordninger på området er henholdsvis nr. 1332/2007 af 12. november 2007 og nr. 10/2008 af 8. januar 2008.

Indberetningsbyrde

Respondentbyrden er nul, idet alle statistikkens basisoplysninger i forvejen foreligger i Danmarks Statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik samt under dokumentation for sociale udgifter.