Gå til sidens indhold
Tirsdag den 7.12. lancerer vi en ny navigationsmenu her på dst.dk. Der kan derfor forekomme uregelmæssigheder fra kl. 14 og frem.
Hvidt kryds
Tirsdag den 7.12. lancerer vi en ny navigationsmenu her på dst.dk. Der kan derfor forekomme uregelmæssigheder fra kl. 14 og frem.
Hvidt kryds

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Mona Larsen
3917 3399

mla@dst.dk

Hent som PDF

Pris- og mængdeudvikling i jordbruget

Data til denne statistik indsamles med forskellig hyppighed fra flere kilder. De indsamlede data gennemgår en simpel validering. Når data er valideret, sker der en aggregering for en del af data før offentliggørelse, mens andre data offentliggøres direkte.

Kilder

Oplysninger om landbrugets salgsprodukter samt udsæd, gødning, pesticider, foderstoffer til forbrug i produktionen indhentes blandt landbrugets aftagere og leverandører af varer samt fra offentlige myndigheder. Oplysninger vedrørende omkostninger som for eksempel energi, vedligeholdelse, tjenesteydelser og investeringsgoder hentes fra Danmarks Statistiks generelle prisindsamlinger. Oplysninger om slagtninger og eksport af levende dyr, mælk indvejdet på mejerier, æg indvejede på ægpakkerier kommer fra administrative registre. Mere information kan findes i statistikdokumentationerne Slagtedyr og kødproduktion, [Mælk og mejerieprodukter][https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/maelk-og-mejeriprodukter), Ægproduktion.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles primært på månedsbasis. Der forekommer dog også indsamling kvartalsvis og enkelte indsamlinger på årsbasis, såsom løn og jordpriser.

Indsamlingsmetode

Der anvendes både webspørgeskema via Vikr.dk og registerdata.

Datavalidering

De indkomne data holdes op imod historiske data og aktuel viden, indsamlet på området fra fagblade, så urealiske usving i priserne opdages.

Databehandling

Der udgives absolutte tal og indekserede tal for priser og mængdeudviklingen i jordbruget. De absolutte tal behandles ikke, men gennemsnittet af de indsamlede tal publiceres uden videre behandling. De indekserede tal vægtes ud fra bruttofaktorindkomstens størrelse for de enkelte varer i basisåret 2010. Endvidere foregår der en vægtning på måneder, baseret på en individuel vurdering for størrelsen af salget i hver måned i hele året 2010, der ligger til grund for vægtningen for de enkelte varer. Vægtningen på månedsbasis sammenlægges for at få kvartalsvægten. Såfremt en varegruppes salg skulle ændre sig markant, kan vægtningen give en vis skævvridning i forhold til den enkelte vares reelle betydning, og derved give et skævt billede af den virkelig verden. Dette er uundgåeligt, men derfor ændres også basisår hvert 5.år hvor alle vægte og varegruppernes sammensætning revurderes.

Korrektion

Der korrigeres ikke, dog vægtes priser og mængder efter sæsonens betydning. For eksempel så vægter korn højere i september lige efter høsten end i marts.