Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik
Hege Susanne Hauglund og Uwe Pedersen
39 17 34 23 og 39 17 34 24

hsu@dst.dk og uwp@dst.dk

Hent som PDF

Lønindeks for offentlig forvaltning og service

Data indsamles for stort set alle offentligt ansatte, og refererer til lønnen i den midterste måned i kvartalet. Data fejlsøges groft inden produktion, men der bliver også frasorteret senere i processen, blandt andet ved beregningen af stigningstakter på virksomhedsniveau. Ved beregningen af gennemsnitstimelønnen i hver gruppe indgår timelønnen i de enkelte ansættelsesforhold med en vægt, der svarer til personens beskæftigelsesgrad.

Kilder

Data kommer først og fremmest fra de store offentlige lønanvisningssystemer (såsom Statens Lønsystem (SLS) og Kommunerne og Regionernes Løndatakontor (KRL)), suppleret med et mindre antal private lønbureauer. Fx bliver Folkekirken indberettet via et privat lønservicebureau.

Indsamlingshyppighed

Data til den offentlige lønstatistik indsamles for hver måned, selv om det kun er data for den midterste måned i kvartalet der bliver benyttet til at beregne det implicitte lønindeks.

Indsamlingsmetode

Hovedparten af datamaterialet leveres som udtræk fra de store offentlige lønanvisningssystemer via system-til-system-løsninger. For statens ansatte leveres data fra Moderniseringsstyrelsen, Forsvaret samt Silkeborg Data. For kommunalt og regionalt ansatte leveres data hovedsageligt fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Dertil kommer dataindberetninger fra nogle mindre private lønbureauer, ligeledes via system-til-system-løsninger.

Datavalidering

Data bliver fejlsøgt i forhold til en øvre og nedre grænseværdi for den gennemsnitlige timefortjeneste. Grænseværdierne bliver beregnet i starten af året ved at den gennemsnitlige stigning i timefortjenesten fra forrige år anvendes til at fremskrive de gamle grænseværdier. Ansættelsesforhold der ikke overholder grænseværdierne fjernes fra datasættet. Denne validering er nødvendig da den sørger for at ekstreme observationer (outliers) ikke forvrider resultaterne. I tillæg undersøges der senere i processen om der er virksomheder eller brancher med specielt lave/høje stigningstakter eller store personaleforskydninger, og hvad det har af konsekvens at fjerne de pågældende virksomheder fra datasættet. Hvis ikke disse virksomheder fjernes vil indekset muligvis vise forkerte stigningstakter, idet det ikke reflekterer den reelle lønstigning de ansatte oplever, men i stedet ændring i løn som følge af ændringer i antallet og sammensætningen af personale.

Databehandling

Idet data modtages, valideres data som beskrevet under datavalidering. Timelønnen i de enkelte ansættelsesforhold vejes sammen ved hjælp af beskæftigelsesgrader. Beskæftigelsesgraden angiver lønmodtagerens aftalte arbejdstid i forhold til fuld tid. En fuldtidsansat indgår altså med en vægt på 1, og en person på halv tid indgår med vægten 0,5.

Det implicitte lønindeks beregnes som et summarisk enhedsværdiindeks, der viser udviklingen i gennemsnitstimelønnen i populationen. Dette betyder, at indeksene vil være påvirket af de ændringer,der sker fra kvartal til kvartal i de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Timelønindekset er kvartalsvist kædet, dvs. indekset er baseret på kvartalsvise stigninger i gennemsnitstimelønnen for alle ansatte på identiske institutioner og virksomheder i de to kvartaler, der sammenlignes. Ved at gange de kvartalsvise stigninger sammen beregnes årsstigningstakter.

Korrektion

I beregningen af de kvartalsvise basisindeks indgår kun data fra virksomheder, der har indberettet både i primo- og ultimokvartalet. Det betyder i praksis at indberetninger fra virksomheder, der kasseres som følge af kvalitetsproblemer i det aktuelle kvartal, normalt først indgår i beregningen af basisindeks igen tidligst to kvartaler senere. Dette gælder dog kun for de store virksomheder eller organisationer.