Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik
Hege Susanne Hauglund
39 17 34 23

hsu@dst.dk

Hent som PDF

Lønindeks for offentlig forvaltning og service

De implicitte lønindeks er løbende blevet kvalitetsforbedret. Ved opretningen af større fejl er der så vidt muligt rettet helt tilbage fra indeksets start (1. kvartal 1995). Fra 1. kvartal 2013 og frem er den nye sektorafgrænsning implementeret. 1. kvartal 2013 udgør således et egentligt databrud i de implicitte lønindeks. Det offentlige implicitte lønindeks er sammenligneligt med det tilsvarende indeks for virksomheder og organisationer. Internationalt kan det implicitte lønindeks i et vist omfang sammenlignes med andre lands lønindeks for den offentlige sektor.

International sammenlignelighed

Det offentlige implicitte lønindeks kan til dels sammenlignes med andre lønindeks internationalt som også gælder for den offentlige sektor. Man skal dog være opmærksom på, at der er stor variation i brug af metode mellem landene, og at lønindeksene derfor sjældent er 100 procent sammenlignelige.

Sammenlignelighed over tid

Det implicitte lønindeks for offentlig forvaltning og service afløser Lønindeks for den offentlige sektor, som blev afsluttet i fjerde kvartal 2013. Sammenligneligheden af disse to indeks er meget høj. Forskellen beror alene på at sektorafgrænsningen for de to statistikker er en smule forskellig, idet der ikke længere indgår offentlige selskaber, såsom fx DSB, der nu indgår i det implicitte lønindeks for virksomheder og organisationer. Det samme gælder en række kommunale forsyningsselskaber. I forbindelse med den nye sektorafgrænsning blev indekstal revideret tilbage til første kvartal 2013, der således udgør et mindre databrud. Indekstal før første kvartal 2013 er således identiske for det implicitte lønindeks for offentlig forvaltning og service og Lønindeks for den offentlige sektor.

Indeksene er løbende blevet kvalitetsforbedret. Ved opretningen af større fejl er der så vidt muligt rettet helt tilbage fra indeksets start (1. kvartal 1995).

Sammenhæng med anden statistik

Indekset er sammenligneligt med det tilsvarende implicitte lønindeks for virksomheder og organisationer.

Intern konsistens

Da lønindeksene beregnes af en enkelt type datakilde, er der fuld intern konsistens i lønindeksene.