Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Privatøkonomi og velfærd, Personstatistisk afdeling
Daniel Gustafsson
39 17 35 89

DFG@dst.dk

Hent som PDF

Levevilkårsundersøgelsen

Tallene er baseret på en stikprøve og dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen. Udover stikprøveusikkerhed er der risiko for skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen. De offentliggjorte variable antages at være stærkt korreleret med indkomsten, som undersøgelsen er designet til at måle (via vægtning), og det antages derfor at der ikke er stor risiko for skævhed på de offentliggjorte variable.

Samlet præcision

Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik aldersgruppe.

I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en skævhed på grund af den selektion der ligger i, hvilke personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager har en større tilbøjelighed til at deltage end syge.

De offentliggjorte variable "at få pengene til at slå til", "boligbyrden" og "økonomisk sårbare" antages at være stærkt korreleret med indkomsten, som undersøgelsen er designet til at måle. Derfor antages det, at skævhed ikke er en stor risiko på de offentliggjorte variable.

Undersøgelsen ekskluderer personer, der ikke bor i private husstande, hvilket formodentlig betyder, at undersøgelsen underestimerer omfanget af social udstødelse.

Stikprøveusikkerhed

De følgende konfidensintervaller er beregnet på totalen for hele stikprøven i 2020. Betragtes sub-populationer, fx en bestemt aldersgruppe eller husstandstype, så er stikprøveusikkerheden relativt højere, idet den valgte gruppe (stikprøvestørrelsen) er mindre.

Tabel 95 pct.-konfidensintervaller beregnet på 2020-data: Hvor let er det at få pengene til at slå til?

Svar Indikator CI-nedre grænse CI-øvre grænse
Meget svært, svært 8,3 7,4 9,3
Lidt svært 16,1 14,9 17,4
Nogenlunde let 30,1 28,6 31,6
Let 27,6 26,2 29,0
Meget Let 17,8 16,7 18,9

Anden usikkerhed

På grund af lave responsrater er der risiko for fejl på grund af skævt bortfald. Responsraterne påvirkes især af alder og indkomst, hvor særligt unge med lav indkomst deltager i mindre omfang end andre grupper. Dette korrigeres via en efterkalibrering af undersøgelsen, men der er fortsat risiko for bias, hvis for eksempel mere udsatte personer eller indvandrere inden for en gruppe med samme alder og indkomst deltager i mindre omfang end andre.

Målpopulationen i Levevilkårsundersøgelsen er "personer med bopæl i Danmark". Det er denne population, der direkte eller indirekte henvises til i formidling af undersøgelsen. Den egentlige undersøgelsespopulation er imidlertid "personer i private husstande i Danmark". Personer, der ikke bor i private husstande - fx personer, der bor på institutioner, er i fængsel eller er hjemløse - er således ikke dækket af undersøgelsen. Hjemløse har ofte adresse på rådhuse, hvilket betyder mange voksne på disse adresser, og adresser med mere end 10 voksne udelukkes derfor på forhånd fra deltagelse i undersøgelsen. Respondenter, der i starten af interviewet svarer nej til at bo i en privat husstand screenes fra. Udelukkelsen af disse grupper betyder formodentlig, at undersøgelsen underestimerer omfanget af social udstødelse. Undersøgelsespopulationen er defineret af Eurostat og dermed ens for alle lande.

Der indsamles kun svar fra en tilfældig udtrukket person i husstanden over 16 år. På husstandsrettede spørgsmål antages denne persons svar at gælde for hele husstanden. Dette bevirker, at kønsforskelle ofte er små og størstedelen af gruppen "Under 20 år" er hjemmeboende børn.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Undersøgelsen lever med få undtagelser op til Eurostats standarder om datakvalitet og punktlighed. Dog er stikprøven relativt lille og responsraterne er lave særligt i lavindkomstgrupper. Dette giver lidt udfordringer med høj statistisk usikkerhed, når man betragter mindre og udsatte samfundsgrupper.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

SILC revideres ikke løbende, men der er lavet en større revision. Læs mere under Sammenlignelighed over tid.

Danmarks Statistik planlægger en revision af SILC i 2020 og 2021 i forbindelse med vedtagelsen af en ny EU-forordning. Revisionen vil ud over tilpasning til den nye forordning fokusere på at forbedre international sammenlignelighed af indkomsterne i SILC.