Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk statistik
Carmela Moreno
39 17 30 63

cam@dst.dk

Hent som PDF

Kvartalsvist nationalregnskab (Ophørt)

Med nationalregnskabet tilstræbes at give et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabet sammenfatter og beskriver i form af et kontosystem Danmarks økonomiske aktivitet og udvikling.

Indholdsbeskrivelse

I nationalregnskabsstatistikken anlægges overordnet to forskellige synsvinkler på det økonomiske kredsløb - en funktionel vinkel, der afspejles i nationalregnskabet, og en institutionel vinkel, der afspejles i sektorregnskaberne.

I den funktionelle del - nationalregnskabet - beskrives de økonomiske transaktioner med oplysninger om produktstrømme i form af produktion, forbrug i produktionen, husholdningernes forbrug, forbrug i non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), offentligt forbrug, im- og eksport, faste bruttoinvesteringer og lagerforøgelser. Disse strømme opgøres i såvel løbende priser som kædede værdier. Hertil kommer oplysninger om, hvilke indkomster, der dannes i form af lønninger og bruttooverskud af produktionen samt beskæftigelsesoplysninger. Strømme, indkomster og beskæftigelse opdeles på underkomponenter. Alle kvartalsserier opgøres både sæsonkorrigeret og ikke-sæsonkorrigeret. Se notatet Kædning og aggregering i det kvartalsvise nationalregnskab.

Hovedstørrelserne fra Produktionskontoen og Konto for indkomstdannelse er offentliggjort på 13 brancher plus en særlig post for aktiviteterne i offentlig forvaltning og service (en såkaldt memorandumpost). Der findes også oplysninger om beskæftigelsen på disse 13 + 1 grupperinger. Med hovedstørrelser menes bl.a. produktionsværdi, bruttoværditilvækst og aflønning af ansatte, se tabellerne NKBP10 og NKBB10. De to førstnævnte størrelser er tillige opgjort i kædede værdier. Herudover findes oplysninger i løbende og kædede værdier om husholdningernes forbrug fordelt på 13 konsumgrupper, offentligt forbrug fordelt på individuelt og kollektivt forbrug, faste bruttoinvesteringer fordelt på 7 investeringsarter plus en særlig post for nyinvesteringer i offentlig forvaltning og service (memorandumpost).

I den institutionelle del - sektorregnskaberne - tages udgangspunkt i de beslutningstagende enheder opdelt i ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber, offentlig forvaltning og service, husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Produktionstransaktionerne indgår som en integreret del af sektorregnskaberne, men hovedvægten i den institutionelle del ligger på transaktioner af fordelingsmæssig karakter såsom løn, formueindkomst, skatter, sociale bidrag og sociale ydelser. Sektorregnskaberne opgøres i løbende priser, og udvalgte serier vedr. husholdningerne sæsonkorrigeres.

For variablerne vedrøende beskæftigelse, timer aflønning af ansatte i nationalregnskab se statistikdokumentation for beskæftigelse, timer og løn i nationalregnskab

Grupperinger og klassifikationer

Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19,- og 10-grupperingen.

Det kvartalsvise nationalregnskabs 13-branchegruppering svarer - med få afvigelser - til 10-standardgrupperingen. Nationalregnskabstal kan således sammenlignes og anvendes i forbindelse med andre statistikker der anvender DB07-standardgrupperingerne.

Internationalt set findes en høj grad af sammenlignelighed i forhold til andre landes nationalregnskaber, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ENS2010-retningslinierne.

Sektordækning

Hele økonomien.

Begreber og definitioner

Kontobegreber: Nationalregnskabets udarbejdes i overensstemmelse med definitionerne i EU's "Det Europæiske Nationalregnskabssystem - ENS2010", der er en europæisk udgave af FN's "A System of National Accounts 2008". Nationalregnskabets hovedstruktur består af en række konsoliderede konti for økonomien som helhed, der benævnes: Konto for varer og tjenester, Produktionskonto, Konto for indkomstdannelse, -fordeling og -anvendelse, Kapitalkonto og Konto for udlandet. Konto for varer og tjenester viser værdien af den samlede tilgang af varer og tjenester i form af produktion og import, hvilket modsvares af værdien af den samlede anvendelse af varer og tjenester opdelt i forbrug i produktionen, konsum, faste bruttoinvesteringer, lagerforøgelser og eksport. På Produktionskontoen fremtræder den centrale variabel Bruttonationalproduktet, BNP og af Konto for indkomstdannelse, -fordeling og -anvendelse ses hvilke indkomster, den danske værditilvækst resulterer i, hvem disse tilfalder, og hvordan de er brugt. Endelig viser Kapitalkontoen, hvordan opsparingen er anvendt til faste bruttoinvesteringer og lagerændringer med en positiv eller negativ nettofordringserhvervelse til følge, hvilket igen modsvares af saldoen på Konto for udlandet, der er identisk med saldoen på betalingsbalancens løbende poster. I det institutionelle regnskab findes de ovenfor nævnte konti, bortset fra Konto for varer og tjenester opdelt på sektorer i økonomien: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udlandet.

Enheder

Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for. Denne enhed kaldes den funktionelle enhed, og den adskiller sig fra den institutionelle enhed, der normalt udgøres af firmaet, som er den økonomiske og beslutningsmæssige enhed. Mens funktionelle enheder klassificeres i brancher, klassificeres institutionelle enheder i nationalregnskabet alene efter institutionel sektor.

Population

Alle enheder der udøver dansk økonomisk aktivitet.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

For det funktionelle kvartalsvise nationalregnskab dækker tidsperioden fra 1. kvt. 1990 og frem, mens det institutionelle dækker perioden 1. kvt. 1999 og frem.

Basisperiode

Der opgøres kædevolumenindeks med 2010 som referenceår (kædede værdier, 2010-priser), som kan bruges til at betragte den reale udvikling i de økonomiske størrelser - dvs. udviklingen fratrukket prisudvikling. For mere information se notatet Kædning og aggregering i det kvartalsvise nationalregnskab.

Måleenhed

Mio. kr.

Referencetid

Referencetid for det kvartalsvise nationalregnskabs økonomiske strømme er det kvartal, hvor den økonomiske aktivitet foregår.

Hyppighed

Kvartalsvise Nationalregnskaber offentliggøres otte gange årligt. Sektorregnskaber offentliggøres fire gange årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1).

Kommissionens beslutning af 17. december 2002 om yderligere præcisering af Bilag A til Rådets forordning ( EF ) Nr. 2223/96 for så vidt angår principperne for måling af priser og mængder i nationalregnskabet.

Indberetningsbyrde

Ingen direkte indberetningsbyrde.

Øvrige oplysninger

Hjemmeside for det kvartalsvise nationalregnskab kan findes her: https://www.dst.dk/knr.